Området omkring Beyşehir-søen, fra Hitit-kilden til det seldsjukke palads.

Du nærmer dig Eşrefoğlu-moskeen fra byens hovedgade. Den nordøstlige facade er skåret i en vinkel på 45 grader. Ifølge TDV Islam-encyclopædien blev bygningen placeret langs hovedvejen, og facaden er tilpasset vejen. Før du går ind, tag et par skridt tilbage og betragt facaden. Den forreste mur er bygget af huggede sten, mens de andre mure er bygget af rå sten. En række dekorative gitter er placeret langs toppen af muren ved siden af hovedindgangen. Dekorationen på hovedindgangen ligner dem, der findes på portene til Gökmedrese og Çifte Minareli Medrese i Sivas. Bemærk også den spidsbuede niche ved bunden af minaretten, da vandreservoiret i denne søjle er dannet af en antik sarkofag. Når du går ind, kommer du først ind i et mellemrum, der er dækket af turkis og lilla fliser. Den anden dør, der fører til hovedsalen, er dækket af glaserede mursten og mosaikfliser, og ifølge encyklopædien er dette et unikt eksempel i tyrkisk flisekunst. Overhold besøgsreglerne, gå ind i pauser, tag dine sko af og vær stille indeni. Når du træder ind i salen, skal du ikke gå for hurtigt frem, men giv dine øjne et par minutter til at vænne sig til mørket. Loftet er fladt og understøttes af 48 træsøjler, der er arrangeret i seks rækker. Søjlehovederne er mukarnas, konsollerne og bjælkerne er dekoreret med malerier, hvoraf nogle er falmet over tid. Det centrale rum er bredere og højere end de andre, og de fire søjler i midten er åbne. Kulturportalen beskriver den udkragning, der findes under denne åbning: om vinteren blev sne, der ophobes på taget, ledt ned gennem denne udkragning og ned i et bassin i midten, hvilket forhindrede fugt i at få træsøjlerne til at revne. Udkragningen blev dækket med glas i 1965 og mistede sin funktion. Gå derefter hen til mihrabet (bederummet) i bunden af salen, som er 4,58 meter bredt og 6,17 meter højt. Beyşehir kommune hævder, at det er større end alle andre flisebeklædte mihraber i Konya-regionen. Den dominerende farve er turkis, og encyklopædien bemærker, at motiverne under mukarnas ligner meget de motiver, der findes i kuplen på Karatay Medrese i Konya. Den tilstødende prædikestol (minber) er lavet af valnødstræ og er fremstillet ved hjælp af kündekari-teknikken, hvor dele er flettet sammen uden brug af lim eller søm. Den øvre balkon, der er placeret i det sydvestlige hjørne og hviler på to træsøjler, er også omgivet af valnøddetaljer. Det siges, at den anden øvre balkon foran kuplen blev bygget i 1574-75 af sø

Fra moskéen går du ned til søen, og den første struktur, du møder, er den gamle bro, der ligger ved søens udløb. Beyşehir kommune skriver, at broen blev bygget mellem 1908 og 1914 som et reguleringsværk. Broen er 40,70 meter lang og 6,35 meter bred og har fem buer, der hviler på fjorten søjler. Kommunen beskriver den som det første vandingsprojekt, der blev etableret af Det Osmanniske Rige, og som et af byens vartegn. Gå langsomt over broen og nyd udsigten i begge retninger. På den ene side ser du det åbne vand i søen og i det fjerne bjergene. På den anden side ligger Çarşamba-floden, der fører søens vand mod sydøst. Wikipedia nævner, at denne flod er den eneste udløb fra søen, og at der er bygget et stort reguleringsværk for at vande Konya-sletten. Gå derefter et par hundrede meter langs kysten, indtil du når til området, hvor sivene begynder. Beyşehir distriktsadministration skriver, at søens syd- og nordkyst er relativt lavvandede, mens det dybeste sted er op til ti meter. Søens areal er 651 kvadratkilometer, den er 45 kilometer lang og 25 kilometer bred på det bredeste sted. Denne relativt flade og store vandmasse har i århundreder præget livet i den by, der ligger ved kysten. Distriktsadministrationen nævner, at der findes forskellige fiskearter i søen, herunder karpe, havbars, silkehaj, aborre og spejlkarpe. Hvis du har et kikkert, er det en god idé at tage det med, da søen er et vigtigt område for fugleobservation. Ifølge kommunen danner grupper af ænder, gæs, skarver, terner, storke og måger om efteråret og vinteren grupper, der tæller over ti tusinde individer. Når der i slutningen af oktober kommer skarver og gæs til, overstiger det samlede antal fugle i søen halvtreds tusinde. Det nævnes også, at de første kendte ynglekolonier af pelikaner er blevet observeret på søens øer. Prøv at identificere øerne, du ser i horisonten; kommunen opregner 33 øer af forskellig størrelse i søen, og de største øer ligger generelt i vest. Den største ø, Mada Adası, har en landsby. İğdeli Adası, der er kendt for sine bugter med rød sand, er den mest populære ø for turister. På Hacı Akif Adası findes en hule, der er 100 meter lang og indeholder stalaktitter og stalagmitter. Området omkring søen blev erklæret nationalpark den 20. februar 1993, og distriktsadministrationen oplyser, at nationalparkens areal er 88.750 hektar. Hvis du er interesseret i søture eller transport til øerne, skal du få de seneste oplysninger fra kommunen. Dette er det mest ideelle sted på dagen til at sidde ned og slappe af ved kysten. Hvis du ønsker at se

Eflatunpınar, ifølge Kulturportalen, ligger 22 kilometer fra Beyşehir og er beliggende nær Sadıkhacı. Når du parkerer og træder ind på området, bør du først se på selve bassinet, da vandet er nøglen til at forstå monumentet. Kulturportalen beskriver monumentet som et stort bassin, der er bygget over en naturlig vandkilde, og som er omgivet af vandrette kanaler, der leder vandet til bassinet. Hittite Monuments beskriver bassinet som et rektangulært område, der er cirka 34 meter langt og 30 meter bredt. Ifølge kilderne dateres monumentet til slutningen af det 13. århundrede f.Kr. og menes at stamme fra perioden under den store konge IV. Tuthaliya. Gå derefter hen foran den høje, udskårne væg på nordsiden af bassinet og observer den på afstand i et stykke tid. Væggen er ikke udhugget i den naturlige klippe, men er bygget omhyggeligt af andesitblokke, der er blevet skåret til og samlet. Kulturportalen fremhæver, at dette unikke stenhåndværk og arrangementet af reliefferne adskiller monumentet fra andre klippemonumenter fra den hittitiske civilisation. I midten er der to store figurer, og over hver af dem er der en solskive med vinger. Rundt om disse figurer er der ti væsner, der bærer solskiverne, og øverst er der en stor, vinget solskive. Nederst er der fem bjergfigurer, der delvist kan ses, og i tre af dem er der huller, hvorfra vandet strømmer. Ifølge fortolkningen af stedet skaber dette arrangement en scene mellem himmel og jord. Målene for relieffets overflade varierer i forskellige kilder; Hittite Monuments beskriver det som cirka 7 meter gange 7 meter, inklusive bjerggrupperne. Gå derefter langsomt rundt om bassinet og led efter de små figurer, der er indlagt i væggene. Der er et par figurer på højre og venstre side af hovedfacaden, og en enkelt figur på den sydlige væg, mod bassinet. Syd for bassinet står en gruppe af tre oksefigurer, der oprindeligt var placeret her, men som blev brugt som fyld i en romersk dæmning. Et stykke bag relieffets væg kan man ane resterne af en meget eroderet løvefigur. Husk, at der ikke er nogen inskriptioner på stedet, og at dateringen er baseret på sammenligning med andre monumenter i området. Der er blevet udført redningsudgravninger på stedet i perioden 1996-2002, og i 2011-2012 blev der udført arbejde med landskabspleje, restaurering og hegn. Monumentet blev i 2014 optaget på UNESCO's foreløbige liste over verdensarvssteder. Begrundelsen er, at det er et af de få vandingssystemer, hvor vand fra en strøm samles i et centralt bassin og bruges effektivt, når det er nødvendigt. Når du tager billeder, så prøv at få refleksion

Du kommer til Kubadabad ved at forlade vejen fra Beyşehir i retning af Isparta og køre cirka fem kilometer ind i landet. Ifølge Wikipedia ligger området i nærheden af landsbyen Gölyaka, i den centrale del af søens sydvestlige kyst, på en klippefyldt halvø ved foden af Anamas-bjergene. Kulturportalen fortæller, at sultan Alaeddin Keykubad I blev imponeret over søens skønhed, da han rejste fra Kayseri til Antalya, og at han beordrede, at der skulle bygges et palads her. TDV Islamisk Encyklopædi skriver, at byggeriet fandt sted mellem 1226 og 1236, og at det blev ledet af Emir Sadeddin Köpek, som var både arkitekt og kunstner. Den seldsjukiske historiker Ibn Bibi beretter, at sultanen selv tegnede en skitse og bestemte placeringen af værelserne. Når du ankommer til området, skal du først gå op til det højeste punkt på halvøen for at få et overblik over området. Ifølge encyklopædien strækker paladskomplekset sig over et stort område på otte dekar, fordelt på en del ved kysten og en del på en lille ø overfor. Den kystnære del er på 5.200 kvadratmeter, mens delen på øen er på 3.000 kvadratmeter, og denne del er kendt som "Pige-slottet". Derefter skal du finde de to hovedbygninger, der er omgivet af en lav mur: Det Store Palads og Det Lille Palads. Det Store Palads er cirka 50 meter langt og 35 meter bredt, og foran det ligger en bred terrasse, der vender ud mod søen. Ifølge encyklopædien er der en 35 centimeter høj platform i den centrale sal, der adskiller gulvet i tronsalen. Ifølge Ibn Bibi førte tronsalen til et modtagelsesrum, og der kunne hænges et gardin op for at adskille sultanen fra forsamlingen under ceremonier. Udgravningerne har også afsløret spor af en stor park med en havn, et bad, en ovn, et køkken, et lager og et militært husly. Vær opmærksom på de tykke, massive fundamenter, da encyklopædien antager, at de egentlige beboelsesetager med vinduer mod søen lå oven på disse. De resterende kanaler, der er dækket af flade mursten, indikerer, at der var et kloaksystem i bygningerne. Det var først i 1949, at Zeki Oral, direktør for Konya Museum, identificerede ruinerne som Kubadabad. De første videnskabelige udgravninger blev udført af Katharina Otto-Dorn i 1965 og 1966, og de blev genoptaget i 1980 under ledelse af Rüçhan Arık. Ifølge Wikipedia har udgravningerne fortsat siden 2017 under ledelse af Muharrem Çeken. Konya-guvernementet skriver, at der under udgravningerne er fundet mange mosaikker, keramik, gips, glas og mønter. Vær opmærksom på, at du ikke vil kunne se mosaikkerne her; de figurerede