Kubadabad Sarayı

Kubadabad-paladset er et seldsjukisk palads, der ligger på en klippefuld halvø langs den sydvestlige kyst af søen Beyşehir, ved foden af Anamas-bjergene. Kulturportalen og TDV Islamisk Encyklopædi beskriver det som den eneste seldsjukiske paladsstruktur, der er bevaret til i dag, og det eneste kendte seldsjukiske paladskompleks. Paladset blev bygget af sultan Alaeddin Keykubad I. Ifølge Kulturportalen blev sultanen inspireret af landskabet omkring søen, da han rejste fra Kayseri til Antalya, og han beordrede, at der skulle bygges et palads her. Ifølge Wikipedia ligger resterne langs vejen mellem Beyşehir og Isparta, inden for grænserne af landsbyen Gölyaka. Byggeperioden er angivet forskelligt i historiske kilder. TDV og Wikipedia angiver, at byggeriet fandt sted mellem 1226 og 1236, mens Kulturportalen angiver, at paladset blev bygget i 1236. Arkitekten og kunstneren, der stod for arbejdet, var Sadeddin Köpek, som også var sultanens jagtleder. Den seldsjukiske historiker Ibn Bibi skriver, at sultanen var meget involveret i paladsets design, og at han selv tegnede en skitse for at bestemme placeringen af værelserne. Det er kendt, at Sadeddin Köpek også fik bygget et lille palads til sig selv inden for komplekset. Paladset var glemt i århundreder, og det blev antaget, at resterne stammede fra byzantinsk tid. Ifølge Konya-guvernementet har både İbrahim Hakkı Konyalı og Osman Turan påpeget, at paladset skulle have ligget i nærheden af Beyşehir, og Konya Museums leder, Zeki Oral, fastslog placeringen i 1949. De første videnskabelige udgravninger blev udført af Katharina Otto-Dorn i 1965 og 1966, og disse udgravninger afslørede paladsets vigtigste dele. Udgravningerne blev genoptaget i 1980 under ledelse af Rüçhan Arık og har siden været kontinuerlige. Ifølge Wikipedia har Muharrem Çeken stået for udgravningerne siden 2017. Udgravningerne har afsløret en omfattende bygningsgruppe. Området, der er omgivet af en lav mur, indeholder to hovedbygninger, der er kendt som "Det Store Palads" og "Det Lille Palads", samt resterne af omkring tyve andre bygninger. TDV og Wikipedia nævner, at disse omfatter et to-etagers lagerhus, et bad, en ovn, et køkken, et depot og militære boliger, samt at komplekset også omfattede en stor park. Det Store Palads er omkring 50 meter langt og 35 meter bredt, og foran det ligger en bred terrasse, der strækker sig ud mod søen. Det er blevet fastslået, at den hævede sektion på søsiden af den centrale sal var tronsalen. Kystområdet er på omkring 5.200 kvadratmeter, mens den lille ø overfor indeholder det, der er kendt som " Mange af disse fliser og gipsrelieffer, der blev fremstillet ved hjælp af forme, udstilles i dag på Karatay-museet for fliser i Konya. Det, man ser på stedet i dag, er et udgravningsområde, ikke et palads i sin oprindelige form. Fundamentmure, række af rum og beskyttende tagkonstruktioner følger hinanden på sletten ved søbredden. Mens man går rundt blandt ruinerne, bør man følge rummenes layout og gå hen til terrassens side, der vender ud mod søen; det er herfra, man bedst forstår, hvorfor paladset blev bygget ved denne kystlinje. På den lille ø lige over for kysten ligger resterne af Kız Kalesi (Jomfruens slot), som menes at være blevet bygget for at beskytte paladset. Konya-guvernementet oplyser, at udgravningerne stadig er i gang, så nogle områder kan være lukkede for besøgende. For at få de seneste oplysninger om besøgsforholdene, skal man kontakte Konya Kultur- og Turismeafdeling. Ifølge Konya-guvernementet ligger paladset cirka 60 kilometer vest for Beyşehir. Det er ikke praktisk at komme til stedet med offentlig transport; man skal køre i egen bil. At se fliserne på Karatay-madrasen før eller efter besøget på paladset, fuldender oplevelsen og giver et bedre indtryk af stedet.