Fra Maltepe til Pendik, langs den sydlige kyst af Asien-delen.

Start din tur ved Marmarays stationer Süreyya Plajı eller Maltepe; flere af parkens indgange ligger tæt på begge stationer, og når du krydser Turgut Özal Boulevard, befinder du dig i et af Tyrkiets største udendørs sportsområder. Ifølge Maltepe Kommune blev parken åbnet den 5. januar 2020; af de 120 hektar omfatter 101 hektar landvinding fra havet, og 19 hektar er tidligere grønne områder. Ifølge målinger fra Istanbul Metropolitan Municipality (İBB) er området 3,2 kilometer langt, 400 meter bredt og dækker mere end 1.2 millioner kvadratmeter; så prøv at fokusere på et par ting, i stedet for at forsøge at se alt, når du kun har to timer. Dit første valg: vil du gå eller cykle? Parken har mere end 7,5 kilometers cykelsti og en 1.900 meter lang løbesti, samt fem cykelindgange, der er tydeligt markeret. Gå langs kystvejen, men drej mod øst, altså i retning af Dragos; så vil morgensolen være bag dig, og du vil have silhuetterne af Büyükada og Heybeliada foran dig hele vejen. Undervejs kan du tælle de sportsfaciliteter, der ligger på den indre side: İBB's liste inkluderer tre fodboldbaner, fem tennisbaner, fire basketballbaner og to volleyballbaner, en atletikbane og en sandbane til strandfodbold. En skatepark, en cykelbane til tricks, minigolf og en bane til modelbiler er måder at forlænge dit besøg, især hvis du er sammen med børn eller en aktiv gruppe. På den grønne side er der næsten 16.000 træer, over 100.000 buske og 63.000 rosenbuske; rosenhaven er smukkest i maj og juni. I parkens kystnære område kan du se Şehir Hatları's færgeterminal i Maltepe; herfra afgår dagligt færger til Büyükada, Heybeliada, Burgazada og Kınalıada. Hvis du vil kombinere din tur med et besøg på Øerne, kan du tage færgen herfra; tjek afgangstiderne på Şehir Hatları's officielle hjemmeside. Ved vandet afholdes arrangementer som dragebådsrace, kajak- og roboconkurrencer og vandsportsfestivaler; brug kyststien til at se de roende hold. Parkens 30.000 kvadratmeter store område med hård belægning og de 59.000 kvadratmeter store græsarealer bruges til store koncerter og møder; hvis du er heldig at være der, når der er et arrangement, skal du forberede dig på mange mennesker. Hvis du besøger i september, må du ikke gå glip af Ulugazi Oliefight. Ifølge Wikipedia stammer disse brydkampe fra 1933, hvor Atatürk var til stede, og de blev genoptaget i 2021 efter en pause på 83 år, og de afholdes nu hvert år i september af İBB Spor i denne park. Området omkring Mindetstøtten, der består af seks søjler, blev oprindeligt placeret 50 meter ude i havet, men står nu ca. 600 meter inde på land, midt i området. Venus-statuen, der var inde i monumentet, er forsvundet, men selve strukturen blev restaureret af Istanbul Metropolitan Municipality i 2022-2023. Du kan finde monumentet i nærheden af Süreyya Beach-stationen; det er faktisk kun denne station, der bærer strandens navn. Orhan Gazi, der er nævnt i parkens navn, er ikke fremmed for denne kyst: Ifølge historiske oplysninger fra Kartal Kommune vandt Orhan Gazi slaget ved Pelekanon (Maltepe) her i 1329, og ifølge Wikipedia etablerede det osmanniske hær sin anden lejr på vejen til Bagdad efter Üsküdar, nemlig i Maltepe. Den samme kilde nævner også, at navnet Maltepe betyder "skattebjerg" og er forbundet med Drago-legenden; skatten, som dragen vogter, venter dig ved næste stop. Vælg en af bænkene tæt på kysten for at slappe af, da de indre områder af parken er uden skygge i middagssolen. For at komme til Drago, følg kystvejen mod øst; bjerget rejser sig foran dig, og hvis du tager Marmaray, ligger Cevizli-stationen ved foden af bjerget. Kilder: Maltepe Kommune; Istanbul Metropolitan Municipality, Ungdoms- og Sportsafdeling; Kulturinventar; Tyrkisk Turistencyklopædi; MİMDAP; Kartal Kommune; Şehir Hatları; Wikipedia.

Tag med til Dragos fra Cevizli station eller fra Maltepe park, og følg kystvejen. Bakkens højeste punkt er 107 meter over havet og ligger lige på grænsen mellem Maltepe og Kartal. Mens du vandrer op ad skråningen, læg mærke til de velordnede gader og de huse med haver. Ifølge Istanbul-encyclopædien blev denne bakke beboet i 1947 med etableringen af Istanbul Ankara Boligforening. Vejene blev anlagt og asfalteret, parcelhusene blev bygget på de udlagte grunde, og der blev plantet fyrretræer på toppen. Fyrretræerne på toppen er et resultat af denne beplantning, og deres skygge er det bedste sted at nyde udsigten. Ifølge samme kilde blev der ført drikkevand til bakkens top fra seks kilometer væk, og nedenfor blev Cevizli station etableret; altså er den togstation, du ankommer til, et resultat af livet på toppen. Navnet Dragos, som blev betragtet som et fremmedord, blev officielt ændret til Orhan Tepe i det år. Ifølge Wikipedia ligger det meste af bakken i dag i Orhantepe-kvarteret i Kartal, men det gamle navn er aldrig helt forsvundet. Når du når toppen, vend først mod syd. Udsigten fra bakkens top over til øerne og Marmarahavet er rost i både Istanbul-encyclopædien og Wikipedia. Du kan se Büyükada, Heybeliada, Burgazada og Kınalıada ligge side om side, som de er afbildet på et kort. Da øerne ligger mod syd, giver middagssolen et modlys, så det er bedre at tage billeder tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen. Vend derefter mod vest: den 3,2 kilometer lange Maltepe park, som du lige har gået igennem, strækker sig ud for dine fødder som en grøn stribe. Mod øst kan du se kystlinjerne ved Kartal og Pendik, og i baggrunden, ifølge Wikipedia, rejser Aydos-bakkens 537 meter høje top sig, hvilket er det højeste punkt i Istanbul. Wikipedia kalder denne bakke "Istanbuls balkon", og den samme betegnelse bruges også om Yakacık-bakkens top i Kartal. Beslut selv, hvilken balkon der er den bedste. Der er også en legende forbundet med udsigten. Ifølge Wikipedia betyder navnet Dragos "drage", og der findes en legende om en drage, der vogter en skjult skat på bakkens top. Også navnet Maltepe, som betyder "skattebakke", er forbundet med denne historie. Historien er dog ældre end legenden: Dragos' historie går tilbage til det sjette århundrede, og i 2010 fandt Istanbul Arkæologiske Museer, i en udgravning, spor af bygninger, der stammer fra den sene romerske og tidlige byzantinske periode, herunder ruiner af et bad og en kirke, som menes at være tilknyttet et byzantinsk palads. Spørg på stedet, om der er en arrangeret tur til disse ruiner, da der ikke er nogen omtale af det i Når du ankommer til kysten i Kartal-området, vil du se Marmara Universitetets Dragos-campus, som ifølge Wikipedia er bygget på stedet for den tidligere TEKEL-tobaksfabrik. Kyststrækningen fortsætter derefter langs i en lang, lige linje mod Kartal. Ifølge nyheder fra Kartal Kommune var der ved at blive etableret en marina til vandsport langs Dragos-kysten, hvor man kunne dyrke sejlads, roning og svømning. Så vær ikke overrasket, hvis du ser både ved kysten. Dragos-kysten er også velegnet til en frokostpause; bænkene langs kysten har direkte udsigt til øerne. For at komme til næste stop, gå langs kystvejen mod øst, i retning af Kartal Plads, eller tag toget fra Cevizli og stå af i Kartal, som er det tredje stop efter Atalar og Başak. Kilder: Istanbul-encyklopædien; Kartal Kommune; Kartal Kommune; Wikipedia.

Hvis du ankommer til Kartal med Marmaray, skal du gå ned fra stationen mod havet. Ifølge Wikipedia ligger stationen mellem kvartererne Yukarı, Çavuşoğlu og Kordonboyu, lige ved pladsen. Selve stationen har også en historie: den blev åbnet for første gang den 22. september 1872 som en del af det Osmanske Anatolske Jernbaneselskab, blev forbundet til en elektrisk forstadslinje den 29. maj 1969, blev lukket i 2013 og flyttet omkring 800 meter østpå, og genåbnede den 12. marts 2019 som en del af Marmaray. Ifølge Kartal Kaymakamlığıs (distriktsadministrationens) historiske side, var denne forstadslinje, der blev åbnet i 1870'erne, sammen med den første færgehavn, der blev etableret i 1857, de to ting, der udviklede Kartal, som indtil da var en lille bebyggelse; altså toget, der udgjorde ruten, og havnen, er også en del af distriktets historie. Selve pladsen strækker sig mellem havet og Marmaray-linjen. Ifølge en nyhed fra Kartal Belediyesi dækker det renoverede Kartal-torv et areal på omkring 100.000 kvadratmeter, er indrettet, så det er tilgængeligt for alle, og dette tidligere sommerområde, som linjen krydser, er blevet forbundet med havet igen. Følg først kystlinjen: i dette afsnit af strandvejen er der en fiskerihavn, og området omkring de tidlige morgenfærger er det mest livlige sted på dagen. Gå derefter hen til havnen; ifølge Wikipedia foregår der søtransport fra Kartal-havnen til Øerne (Adalar) og Yalova, men Kartal er ikke med på listen over ruter fra Şehir Hatları (byens færgeselskab), og sejladserne drives af andre selskaber; tjek de aktuelle ruter og tider, før du tager afsted. Selv hvis du ikke venter på en færge, er havneområdet det sted, hvor du kommer tættest på Øerne; fra her ser Büyükada og Heybeliada større ud end fra Maltepe. Det bedste sted at tage billeder er fra enden af havnen, mod pladsen og toget, der krydser linjen; om eftermiddagen kommer solen fra vest, så pladsen er oplyst, mens havet forbliver mørkt. Ifølge Wikipedias artikler om stationer, løber dette afsnit af strandvejen gennem Kordonboyu-kvarteret, og det lever op til sit navn: der er en ubrudt sti til gå og cykle langs kysten. Navnet Kartal stammer også fra denne kyst. Ifølge Kaymakamlığı var bebyggelsens centrum en fiskerlandsby ved navn Kartalimen i byzantinsk tid, og dens historie går tilbage til begyndelsen af det 16. århundrede; Wikipedia nævner også, at navnet stammer fra denne fiskerlandsby. Ifølge de samme kilder blev Kartal administreret som et distrikt under Üsküdar-distriktet indtil 1908 Ifølge Kartal Kommune er der her en plads, der bærer navnet på den berømte digter Neyzen Tevfik Kolaylı: Neyzen Tevfik Pladsen. Som en del af Istanbul Storbykommunes projekt "150 projekter på 150 dage" er pladsen blevet ombygget på 75.900 kvadratmeter, og den inkluderer 6.500 kvadratmeter grønne områder og et amfiteater med plads til 250 personer. I samme artikel beskrives Savarona Caddesi som hjertet af Kartal; gå ned ad denne gade for at nå markedet i løbet af frokostpausen. Du kan enten sidde og slappe af i amfiteatret på pladsen eller gå tilbage til kysten via Kartal Baba Underbroen. Hvis du stopper i en time, kan du bruge halvdelen af tiden ved kysten og den anden halvdel på markedet og pladsen. De to andre højder i Kartal kan kun ses herfra: Ifølge Wikipedia er der Aydos Høj, som er det højeste punkt i Istanbul, og Yakacık Høj, der kaldes "Istanbul's balkon"; begge ligger dog uden for denne rute, inde i landet. For at komme til Pendik kan du fortsætte langs kystvejen mod øst, eller du kan tage Marmaray-toget og stige af i Pendik, som er den anden station efter Yunus. Kartal-stationen på M4-metroen ligger langs D-100 og er langt fra pladsen, så toget er en hurtigere løsning. Kilder: Kartal Kommune, Kartal Kommune, Şehir Hatları (bybusser), Wikipedia.

Hvis du ankommer til Pendik med tog, ankommer du til en station, hvor Marmaray og højhastighedstoget deler samme spor, ifølge Wikipedia. Stationen ligger i Yeni Mahalle, og kommunen skriver, at Pendik kommunes havneterminal ligger 100 meter derfra, så du kan nå stranden på få minutter. Denne station er også en del af den osmanniske linje, der blev åbnet den 22. september 1872; den blev elektrificeret i 1969, lukket den 19. juni 2013 og genåbnet den 12. marts 2019 som en del af Marmaray. Afsæt ni kvarter til at nå den sidste station på ruten, da Pendiks kystlinje er lang: ifølge Wikipedia har distriktet 9 kilometer kystlinje langs Marmarahavet, og som kommunen skriver, grænser Pendik op til Marmarahavet og Øgrupperne i syd. Start med at kigge efter kajen. Fra Pendik İDO-kajen sejler Şehir Hatları-fartøjer på ruten Tuzla-Pendik-Büyükada, men kun om lørdage, søndage og på helligdage. Hvis du er der i weekenden og dagen er ved at være slut, er det muligt at afslutte ruten i Büyükada. Fra samme kaj brygger der ifølge Wikipedia også hurtigfærger til Yalova. Pendik kommune beskriver distriktet som et af de få steder i Tyrkiet, hvor luft-, hav- og jernbanetransport mødes. Sabiha Gökçen lufthavn ligger 12 kilometer fra centrum. Tjek afgangstiderne og hvilke dage der sejles på Şehir Hatları og İDO's officielle hjemmesider; disse tidsplaner varierer afhængigt af sæsonen. Gå derefter langs kystvejen mod vest, i retning af Kartal. Ifølge İBB (Istanbul Metropolitan Municipality) løber et 36 kilometer langt cykelnetværk mellem Bostancı og Pendik langs denne kyst, så både gå- og cykelstien er sammenhængende. Ifølge kommunen grænser distriktet op til Tuzla i øst og Kartal i vest; kystvejen fortsætter i begge retninger, men ruten slutter her. Selv navnene på Marmaray-stationerne afslører noget om den østlige del af kysten: efter Pendik kommer Kaynarca og Tersane. Langs kystvejen i Doğu Mahallesi ligger Pendik Sahil Spor Tesisleri, et sportsanlæg, der blev etableret i 2006, ifølge İBB Spor Envanteri. Anlægget, som drives af Spor İstanbul, har to oplyste kunstgræsbaner og en tennisbane. Langs kysten ligger øgrupperne denne gang i vest, lige under solnedgangen; solen går ned over øerne. Derfor slutter ruten bevidst her: vend ryggen til solnedgangen og sæt dig på en bænk, der vender mod vest. Aftenbrisen fra havet kan være stærk; tag ikke en vindjakke på. Selve byen er også værd at se. Ifølge Pendik kommunes historiske side var det ældste navn for området Pantikapaion, og i byzantinsk tid blev det kaldt I 1924 blev 2.200 mennesker flyttet hertil. Befolkningen var 4.000 i 1935 og 30.000 i 1970. Distriktet blev adskilt fra Kartal den 4. juli 1987, og ifølge Wikipedia bor der i dag over 750.000 mennesker. Her er et forslag til en 90-minutters tur: 30 minutter ved kajen og i området, 40 minutter langs kysten, og 20 minutter til at se solnedgangen. For at komme tilbage kører Marmaray i begge retninger. Pendik-stationen for metroen M4 ligger cirka en kilometer fra togstationen. Stationen for højhastighedstoget ligger også her. Pendik er et godt endestation for dem, der ønsker at starte en rejse til Ankara eller Konya. Kilder: Pendik Kommune, Şehir Hatları, İBB Spor Envanteri, İBB Bisiklet, Wikipedia.