I det sydlige Sakarya-område finder man slotte, flodudløb og løvskove.

Start din besøg ved Harmantepe-borgen, der ligger i det flade område nord for Adapazarı. Ifølge Kulturportalen kan borgen nås via en markvej, der afgår fra vejen mellem Küçük Söğütlü og Akçakamış Köyü. Kultur- og Turismestyrelsen oplyser, at de sidste to kilometer af vejen er grusvej, men at den er farbar året rundt; dog kan transporten være lidt vanskelig i regnvejr. Parkér bilen på et bredt stykke af markvejen, så den ikke blokerer for landbrugsmaskiner. Stop først og kig på det område, hvor borgen er placeret. Borgen er lille og ligger på en naturlig bakke, omgivet af en flad slette. Kulturportalen beskriver, at dette område engang var vådområde og sumpet, men at det senere blev omdannet til frugtbare marker gennem kanaler, der blev anlagt på begge sider. Forestil dig den flade mark, du ser i dag, som et vådområde; kun sådan kan du forstå, hvor markant borgen må have været i det miljø. Ifølge Wikipedia-artiklen ligger borgen i en sårbar position i den store slette, og det menes, at der engang var en voldgrav omkring den, men dens spor er uklare. Vær opmærksom på besøgsforholdene fra starten. Ifølge Kultur- og Turismestyrelsens hjemmeside pågår der i 2023 rengørings- og udgravningsarbejde på borgen, og den er derfor ikke åben for besøgende. Forsøg derfor ikke at komme ind; gå ikke over hegn, bånd eller advarsler, og træd ikke på udgravningsområdet. Borgens mure kan nemt ses på afstand fra den flade slette, så planlæg dit besøg som en udendørs rundtur. Mens du går rundt om murene, kan du læse planen. Kilder siger, at borgen har en oval, rund plan; derfor vil du nemt kunne se den glatte murlinje, selv på afstand. Murenes tykkelse er 2 meter, og højden varierer fra 8 til 10 meter. Tæl de seks tårne, der er omtrent 5 meter brede, og se på afstanden mellem dem. Kig efter to detaljer i tårnene. For det første er der runde huller: ifølge styrelsen blev der placeret træbjælker i et gittermønster i tårnenes fyld, og da træet rådnede, efterlod det huller. For det andet er der afløbshuller i toppen af tårnene, der vender i forskellige retninger. Borgen har fem runde porte i forskellige retninger og størrelser, og hovedporten er mod syd. Ud over portene er der huller, hvor træskodder, der kunne låses indefra, blev skubbet ind i muren; se på dem i portåbningerne, som du kan se udefra. En kort note om borgens navn og historie. Både styrelsen og Kulturportalen daterer bygningen til det 12. eller 13. århundrede, mens kommunens turistbrochure daterer den til det 12. århundrede. Ifølge Wikipedia mener nogle forskere, at borgen er forbundet med et kanal Når du forlader området, drej fra grusvejen og over på asfalten, og fortsæt nordøst mod Seyifler. Afstanden mellem de to steder er cirka 10 kilometer i fugleflugt. Kilde: Sakarya Provincial Kultur- og Turismestyrelse; Kulturportalen; Sakarya Storbykommunes turistbrochure 2025; Wikipedia.

Man kan nå Seyifler-borgen fra nord for Ferizli, ved indgangen til Seyifler-landsbyen. Kulturportalen skriver, at borgen ligger ved indgangen til landsbyen og er 30 kilometer fra byens centrum. Forvent ikke et besøgscenter eller skilte; ruinerne ligger ved siden af landsbyen, skjult af træer og slyngplanter. Parkér bilen ved siden af vejen, uden at blokere adgangen, og gå til ruinerne. Først skal du orientere dig, for det er herfra, du får en forståelse af borgen. Borgen er bygget på en halvø, hvor Sakarya-floden og Çark Suyu-floden kommer tæt på hinanden og løber sammen. Ifølge Wikipedia blev dette strategiske område i oldtiden kaldt Mesonesion, hvilket betyder "Mellemøen". Çark Suyu er en flod, der ifølge kommunens brochure transporterer overskydende vand fra Sapanca-søen, og den er cirka 45 kilometer lang. Den løber sammen med Sakarya-floden i nærheden af Seyifler-landsbyen. Så du har søvand på den ene side og flodvand på den anden; borgen kontrollerer en smal passage mellem de to vandveje. Kulturportalen skriver, at borgen sandsynligvis blev bygget for at sikre broerne over Çark Suyu og Sakarya-floden, og den lå på en rute mellem Sortehavet og Adapazarı. Det er en lille borg, omkring 80 meter i diameter. Det præcise byggeår er ukendt; Wikipedia skriver, at det menes at være bygget i det 12. eller 13. århundrede, og brochuren understreger, at datoen er usikker. Søg nu efter det, der er tilbage. Kulturportalen nævner, at to halvcirkelformede tårne i den vestlige og nordlige del stadig står. Brochuren tilføjer, at disse to tårne er placeret med cirka 10 meters mellemrum, og at der er en del af en mur mellem dem. Ifølge Wikipedia står ruinerne ved floden, og i det tilstødende område, der bruges som mark, er de tykke mure stort set nedbrudt, og kun fundamentet er tilbage. Gå ikke ind på markerne; følg de resterende murrester fra vejen og langs floden. Læg mærke til murens tværsnit. Kilderne siger, at murene er bygget med en teknik, hvor ydersiden er beklædt med sten, mens indersiden er fyldt med grus. Du kan se begge lag side om side i et nedbrudt hjørne; her kan du se, hvad du ser udefra på Harmantepe, indefra. Wikipedia nævner også, at de to borgs byggestil er den samme. Vær opmærksom på, hvilken historisk betydning denne borg har. Ifølge Wikipedia blev Seyifler- og Harmantepe-borgene anset for at være vigtige for erobringen af landområderne nord for floden. Seyifler var Orhan Gazis base, og den blev brugt i kampagner mod Sortehavskysten. Kulturportalen anser borgen for at være et af de grænsekontroltårne, der er placeret langs Sakarya-fl Ved afkørslen skal I fortsætte nordpå i retning af Karasu; flodudløbet i Yenimahalle ligger cirka 22 kilometer væk i fugleflugt. Kilde: Kulturportalen; Sakarya Storbykommunes turistbrochure 2025; Wikipedia.

Når du ankommer til Yenimahalle i Karasu, er du meget tæt på det punkt, hvor floden møder havet. Ifølge Kultur- og Turismeafdelingen er den cirka en kilometer lange strækning fra indgangen til Yenimahalle til Sortehavet blevet belagt med fortove og omdannet til en gåsti. Parkér bilen ved indgangen til området og gå hele vejen langs stien; det er her, du virkelig oplever flodens sidste kilometer. Før du begynder at gå, så tænk over, hvor floden kommer fra. Ifølge afdelingen udspringer Sakarya-floden i Eskişehir og løber 824 kilometer, før den når frem til Yenimahalle og løber ud i Sortehavet. Ifølge Küre-encyclopædien er floden den tredje længste flod i Tyrkiet, efter Kızılırmak og Fırat, og den største flod i det nordvestlige Anatolien. Den samme kilde nævner også, at floden er opkaldt efter den græske gud Sangarius. Ifølge Küre modtager floden også Mudurnu-floden og Çark Suyu, som du så tidligere i Seyifler, før den når havet. Undervejs skal du kigge ud over floden. Afdelingen beskriver også dette sted som det punkt, hvor ferskvand og saltvand mødes. Du vil se fiskebåde fortøjet ved kysten og gamle plataner langs begge sider af stien. Ifølge kommunens meddelelse er der blevet etableret et rekreativt område på 6.380 kvadratmeter med en gåsti, cykelsti, siddepladser, skyggefulde områder og et område til fiskeri. Kommunens brochure angiver, at dette projekt blev færdiggjort i september 2025. Det er et godt sted at sætte sig på en bænk og observere flodens strøm. Når du når enden af stien og når havet, skal du være opmærksom på deltaets form. Ifølge Wikipedia-artiklen om Sakarya-deltaet danner dette delta ikke en tydelig udløber mod havet, som Kızılırmak- og Yeşilırmak-deltaerne gør. Fordi havet pludselig bliver dybere og der er stærke strømme, har deltaet udviklet sig mere i øst-vestlig retning, parallelt med kysten. Den lige kystlinje, du ser, er et resultat af dette. Klitterne langs kysten er også en del af denne historie. Artiklen nævner, at delta-klitterne, som er i form af små bakker, i gennemsnit er fem meter høje, og at dette område er Tyrkiets længste sammenhængende klitområde. Gå ikke på klitterne; vegetationen holder sandet på plads, og den er let at beskadige. Wikipedia nævner, at der lever to truede plantearter af global betydning i disse klitter: Sortehavs-bær og kyst-halekløver. Flodens udløb er også et vigtigt levested. Kommunens brochure nævner, at Sakarya-floden er kendt for sin værdifulde rogn fra torsk. Wikipedia nævner, at der forsøges at bevare den truede torsk i Kommunen beskriver dette som et af de bedste steder i byen til at opleve solnedgangen; efter sidste stop på ruten kan du vende tilbage hertil for at nyde aftenlyset. Tilbring en time her, og fortsæt derefter vestpå langs kysten mod Acarlar-skovområdet. Kilde: Sakarya Provincial Kultur- og Turismeafdeling; Sakarya Storbykommune; Küre-encyclopædien; Wikipedia.

Her er den sidste og længste destination: Acarlar Longoz. Ifølge Wikipedia ligger Longoz mellem distrikterne Karasu og Kaynarca, 6 kilometer vest for Sakarya-floden, og der er landsbyer i nærheden som Denizköy, Karamüezzinler, Üçoluk, Taşlıgeçit og Camitepe. Kultur- og Turismedirektoratet skriver, at adgangen er via en asfalteret vej, og at området kan besøges året rundt. Området drives af Sakarya Storbykommune, og der er entré; se kommunens aktuelle meddelelser for priser og åbningstider. Inden du går ind, skal du vide, hvad en "longoz" er. En "longoz" er en oversvømmet skov, der er delvist dækket af vand afhængigt af årstiden. Ifølge direktoratet er området 1.562 hektar stort og et beskyttet naturområde af første grad. Wikipedia beskriver Longoz som den største sammenhængende oversvømmede skov i Tyrkiet, med en længde på 7,5 kilometer og en bredde på mellem 250 og 1.250 meter; kommunens brochure bruger den samme beskrivelse. Ministeriets turistplatform "Visit Turkey" omtaler den som den næststørste oversvømmede skov i landet efter İğneada Longoz; forskellen i beskrivelserne kan skyldes kriteriet for "sammenhængende". Gå langs stien. Direktoratet oplyser, at der er en sti på i alt 1,5 kilometer, hvor besøgende kan gå, samt udsigtsplatforme. Gå langs stien uden at skynde dig, og stop et par minutter ved hver platform; det er derfor, vi har afsat to timer til dette sted. Når du kigger ud over vandet fra platformene, vil du se træernes stammer stige direkte op fra vandet – det er det, der adskiller en "longoz" fra en almindelig skov. Prøv at identificere træerne. Direktoratet skriver, at området omkring "longoz" er omgivet af birkeskove, og at disse træer nogle steder trænger ind i søens vådområder. Wikipedia tilføjer, at der i skovområdet også findes røn, bøg og eg. Kig efter vandliljer på overfladen af vandet; Kulturportalen oplyser, at "longoz" er hjemsted for omkring 2.300 plantearter, herunder vandviolet, vandlilje og vandliljer i forskellige farver. Wikipedia oplyser, at vandviolet kun findes i Acarlar i Tyrkiet. Kommunens brochure siger, at området får sit mest livlige udseende om foråret, når de endemiske planter blomstrer. Husk, at vandstanden varierer med årstiden. Ifølge direktoratet tørrer "longoz" ud om sommeren, og om vinteren dannes der igen vandpytter, og dybden kan nå op til 1,5 meter. Det oplyses også, at de tørre områder om sommeren bruges af de lokale som landbrugsjord. Det betyder, at det landskab, du ser, vil variere meget afhængigt af, hvilken måned du besøger. Vær stille for fuglene. "Visit Turkey" skriver, at "longoz" er hjemsted for 24 Wikipedia beskriver området som en typisk kystlagune: floder, der løber ud i havet, er blevet blokeret af sandbanker, og det resulterende hul er fyldt med vand. Sandbankerne, der adskiller Longozu fra havet, er 20 til 25 meter høje. I øjeblikket befinder du dig på indersiden af den sandbanke, du så ved flodudløbet. Kulturportalen nævner, at der tilbydes båd- og vandcykelture i Longozu, mens Wikipedia påpeger, at sejlture med motorbåde under fuglenes ynglesæson kan skade vandfuglene. Derfor, hvis du ønsker at komme ud på vandet, bør du vælge en rolig eller manuel løsning. Husk at bruge myggespray, hold dig til stierne og tag dit affald med dig. Efter to timer, hvis der stadig er tid før solnedgang, kan du vende tilbage til flodudløbet i Yenimahalle og afslutte dagen der. Kilder: Sakarya Provincial Directorate of Culture and Tourism; Kulturportalen; Go to Turkey; Sakarya Metropolitan Municipality Tourism Brochure 2025; Wikipedia.