Fra Sera-søen til Kadıralak: Vestlige Trabzons sø, sommerområder og huler.

Kom tidligt til Sera-søen, da søen er smukkest på de tidspunkter, hvor vinden endnu ikke har rodet overfladen. Som Karadeniz Kulturinventaret fremhæver, er søens største charme det rolige vand, der spejler træerne i omgivelserne. Når du har parkeret bilen, bør du først stoppe ved bredden og kigge ud over begge sider af dalen. Dette perspektiv er vigtigt for at forstå, hvordan søen er opstået. Ifølge kilder blokerede store klippemasser, der løsnede sig fra siderne af Derecik-dalen efter kraftige regnskyl i februar 1950, dalbunden og stoppede vandstrømmen i Sera-floden. Ifølge målinger fra Wikipedia var den løsnede masse på omkring femten millioner kubikmeter, og søen nåede sin fulde størrelse på blot otteogtyve dage. Historiske kilder er uenige om den præcise dato; Kultur- og Turismeafdelingen nævner den 20. februar, mens andre kilder angiver den 21. februar. Det siges, at man stadig kan se spor af jordskreddet på siderne af dalen; et godt sted at starte er at kigge efter de stejle og bar markeringer. Søens navn stammer fra "Sera", det tidligere navn på den nærliggende by Yıldızlı. Følg stien, der løber langs bredden, og gå ind i dalen. Da søen først blev dannet, var den omkring fire kilometer lang, men efterhånden som dæmningen blev eroderet, blev vandoverfladen mindre. I dag, ifølge Kultur- og Turismeafdelingen, varierer bredden mellem et hundrede og femogtyve og to hundrede meter. Mens du går, skal du være opmærksom på vandets farve og de sedimenter, der findes langs bredden, da jorden fra floden gradvist har fyldt søen siden det store jordskred i 1990. Derfor bør du ikke gå i vandet; ifølge Wikipedia gør de ophobede sedimenter på søbunden det vanskeligt for dem, der falder i vandet, at komme op, hvilket kan føre til dødsfald. I søen lever karpe, sugemund og flodål, og der er også en bestand af ferskvandskrabber, der blev introduceret senere. Området blev erklæret for et beskyttet naturområde i 2005 og for en nationalpark i 2010. Ifølge Wikipedia ligger der et lille vandkraftværk cirka tre hundrede meter under søens bredde. I nationalparken kan man nyde dagsture, vandreture og cykelture. De bedste steder at tage billeder er der, hvor refleksionen af søen møder den skovklædte skråning i søens smalle ende. På en tåget morgen kan toppen af dalen være skjult i skyerne, og søen får en mere mystisk atmosfære. Tag en kort pause på en bænk ved bredden, da stien derefter bliver konstant opadgående. Husk, at vejen omkring søen kan være smal og overfyldt; vær opmærksom på vejkanterne, mens du går. På vej tilbage skal du dreje fra vejen

Her kommer en oversættelse af teksten til dansk:

Besøg Hıdırnebi, som beskrevet af provinsministeriet for kultur og turisme: Drej vestfra efter 12 kilometer af vejen mellem Akçaabat og Düzköy, og kør cirka 10 kilometer op ad bakken til plateauet. Offentlige kilder angiver, at denne vej er åben året rundt, men kør forsigtigt i tåget vejr. Undervejs vil du opleve, hvordan skoven ændrer sig, og dalene ligger nedenfor. Højden af plateauet varierer i forskellige kilder; Wikipedia og information fra Akçaabat angiver 1600 meter, mens provinsministeriet for kultur og turisme nævner en højere højde. Uanset hvilken højde du vælger, vil du mærke, at luften er betydeligt køligere her end ved kysten, når du stiger ud af bilen. Start med en kort gåtur mellem de små huse. En betydelig del af disse træhuse er bygget i overensstemmelse med den lokale arkitektur som en del af "Yayla Kent"-projektet, der startede i 1998. Ifølge provinsministeriet for kultur og turisme blev denne "plateau-by" etableret for at være et miljøvenligt og innovativt eksempel. Derefter kan du gå op til Hıdırnebi-toppen, da kilderne beskriver den som en naturlig udsigtsplatform. Her kan du nyde udsigten over Akçaabat, de omkringliggende landsbyer og det blå hav i Sortehavet i klart vejr. I overskyet vejr vender billedet om, og skyerne strækker sig ud som et hav under dine fødder. Hvis du vil se "havet af skyer", skal du holde øje med varme dage, hvor lave skyer dannes om morgenen. Det kan være blæst på toppen, så tag en vindjakke med. Besøg også den åbne plads, hvor der afholdes festivaler; de lokale kalder dette område "Dernek Çimeni" eller "Argolos Çimeni". Ifølge information fra Akçaabat starter festivalen midt i juli og slutter den 20. juli, og arrangementerne den sidste dag kaldes "Orak Yedisi". Under festivalen oprettes et marked, og der dannes danse ringe med kemençe (en type lut) og trommer. Hvis du besøger i juli, vil området være meget overfyldt, så parkér bilen der, hvor personalet viser dig. Dem, der besøger om efteråret, kan opleve gule og røde blade i de lavere områder og tåge på toppen, som rapporteret af AA. Provinsministeriet for kultur og turisme bemærker også, at man kan se vilde dyr som ulve, ræve og jakobiner i skoven. Hvis du vil se dyrene, skal du vente stille ved skovkanten og ikke fodre dem. Provinsministeriet for kultur og turisme skriver, at der er fuldendt infrastruktur på plateauet, og at man kan bo i pension-lignende huse. Den nærliggende Kuruçam-plateau, der ligger cirka en kilometer væk, er også tilgængelig via samme vej. Efter at have tilbragt et par timer her, kan du køre tilbage samme vej og ned mod D

For at komme til Çal-grotten, følg anvisningerne fra det lokale kultur- og turistkontor: Tag af fra vejen, før du kommer ind i Düzköy-distriktet, og følg vejen, der går til højre. Kør gennem Çalköy og følg skiltene til grotten. Indgangen til grotten ligger lige ved begyndelsen af vejen, der går fra Çalköy til Çayırbağı, og den ligger over en lille flod kaldet Kulaklık Deresi. Når du har parkeret bilen, skal du kigge opad, før du går ind, da der ligger et historisk fort på toppen af bakken over grotten. Tag en jakke på, når du går ind, og læg din telefon i lommen, da det er køligere og mere fugtigt indeni end udenfor. Çal-grotten er i bund og grund en underjordisk vandkanal, og der løber en lille flod gennem den. Ifølge AA's rapportering kan dybden af denne flod nå op til en meter og et halvt meter i regnfulde perioder, men den kan falde til kun 25 centimeter om sommeren. Derfor vil du opleve en stærkere lyd og strøm af vand, hvis du besøger grotten om foråret. Efter indgangen følger du en enkelt korridor i de første 200 meter, og du vil bemærke, at loftshøjden konstant ændrer sig. Ifølge det lokale kultur- og turistkontor begynder stalaktitter og stalagmitter at dukke op efter de første 150 meter. Korridoren deler sig i to efter omkring 200 meter, og vi anbefaler, at du først tager den højre gren. Den del af den højre gren, der er åben for besøgende, er omkring 400 meter lang, og omkring 60 meter inde finder du en lille sø og et vandfald. Stå foran vandfaldet og lyt til lyden af vandet, der rammer klipperne; dette er et af de mest imponerende steder i grotten. Derefter skal du vende tilbage til krydset og fortsætte ad den venstre gren, som er omkring 150 meter lang. I det rum, der ligger i enden af denne gren, er der en skakt, hvor vand fra en overfladebrønd løber ned. AA rapporterer også, at der i dette område findes ovale fordybninger fyldt med vand, som er dannet af opløsning og kollaps i det kalkholdige terræn. Da der er forbindelser til overfladen gennem disse fordybninger, kan du mærke en let luftstrøm, og nogle beskriver følelsen som at gå i en dal i stedet for at være under jorden. Ifølge Wikipedia blev grotten dannet i to faser over cirka otte millioner år. Først opløste siving af vand kalkstenen, og derefter blev området hævet. Indtil videre er der blevet udforsket op til otte kilometer, men det område, der er åbent for besøgende, er begrænset til omkring en kilometer. Hold dig til de træ- og metalstier, rør ikke ved formationerne, og brug blitz kun sparsomt. De våde platforme kan være glatte, så hold fast i gelænderet, mens du går. Grotten blev åbnet for turister i 20

Dagens sidste stop er Kadıralak Naturpark, der ligger lige ved siden af distriktet Tonya. Ifølge Wikipedia ligger parken cirka to kilometer fra centrum af Tonya, i en højde af 1.480 meter, og den ligger ved siden af Kadıralak-plateuet, som har samme navn. Nyhedsartikler nævner forskellige mål for selve plateuet, f.eks. 1.300 meter, og en afstand på ni kilometer til distriktet. De to navne refererer tilsyneladende til forskellige dele af det samme område. Parken dækker et område på omkring 3.500 dekar og er registreret som den 223. naturpark i Tyrkiet. Ifølge Wikipedia ligger der beskyttede områder af høj kvalitet i parkens østlige del, hvilket betyder, at også de omkringliggende enge er en del af et beskyttet hele. Efter at have parkeret, bør du først gå langs kanten af engen og nyde udsigten. Plateuet er omgivet af fyr-, gran- og lærkestrukturer, og i midten af engen står der træhuse, der er bygget på stenfundamenter. Det, der gør Kadıralak berømt, er de blå stjerneblomster, der blomstrer om foråret; denne plante, hvis videnskabelige navn er Scilla bifolia, farver engen lilla. Derfor kalder de lokale også plateuet for "Lilla Engen". Ifølge nyhederne blomstrer blomsterne primært i april og kan ses i omkring to uger. Men blomstringstiden varierer afhængigt af vinteren; det er blevet rapporteret, at blomsterne blomstrer senere efter en hård vinter, og at de blomstrer før i et mildt år. Den blå stjerne er en plante, som Tyrkiet er forpligtet til at beskytte i henhold til Bern-konventionen. Ifølge en nyhedsartikel fra TGRT førte det til, at nogle besøgende trådte på blomsterne, mens de tog billeder, hvilket resulterede i, at dækningen hurtigt forsvandt. Derfor bør du undgå at gå ind på engen i blomstringstiden, hold dig til stierne og tag billeder fra vejen. Efter at blomsterne er visnet, blomstrer der gule blomster på plateuet, og det er også skrevet, at det samme sted kaldes "Gule Engen". I starten af sommeren kan du tage en kort gåtur langs skovvejene ved siden af engen og finde et roligt sted til at observere fugle og planter. Ifølge Küre-encyclopædien afholdes der ikke store festivaler på plateuet, så det er et meget mere fredeligt sted end Hıdırnebi. Om efteråret antager området et helt andet udseende med gule blade og tæt tåge. Küre-encyclopædien nævner, at der ikke er nogen overnatningsmuligheder på plateuet, og at der er begrænsede muligheder for at få mad og drikke, så du bør medbringe dit eget vand og snacks. Den samme kilde bemærker også, at telefonforbindelsen kan være svag i visse områder, så du bør downloade dit kort på forhånd. Om vinteren og tidligt forår kan vejene være lukkede på grund af sne, så du bør tjekke vejfor