Fra Nevşehir-borgen til Sarıhan, en rute i det nordlige Kappadokien.

Start din dag ved Nevşehir Slot, der ligger på byens højeste punkt. Slottet er omgivet af en park, og du kan frit gå rundt derinde. Når du når toppen, tag en rolig tur rundt langs murene. Slottets plan er omtrent oval, med to porte og fire runde tårne. Hvis du ser nøje på murene, vil du bemærke to forskellige typer sten. I den oprindelige konstruktion blev mørk basaltsten brugt, mens der i senere restaureringer blev tilføjet gul sten. Denne farveforskel er det nemmeste tegn på, hvor meget slottet er blevet restaureret gennem århundrederne. Der er forskellige oplysninger om, hvornår slottet blev bygget. TDV Islamisk Encyklopædi daterer det til Seljuk-perioden og skriver, at det tjente til at beskytte regionen. Nogle kilder antyder, at der tidligere har været en byzantinsk struktur på stedet. På den tid var Nevşehir en lille landsby kaldet Muşkara. Landsbyen lå ved et vigtigt knudepunkt, hvor vejene til Aksaray, Niğde og Kayseri mødtes, og den var et vigtigt hvilested for karavaner. Byens skæbne ændrede sig i begyndelsen af det 18. århundrede, da Muşkaras indfødte, Damad İbrahim Paşa, blev storvizir. Paşa omdannede landsbyen til en ny by, og i 1725 fik bebyggelsen navnet Nevşehir, hvilket betyder "ny by". Under denne ombygning blev slottet restaureret, og der blev bygget mure omkring det. Ifølge encyklopædien var der i 1730 en kommandant, artillerisoldater, ammunition og et militærbandsorkester på slottet. Fra murene kan du se den gamle bykerne, hvor der i den periode lå et kompleks af bygninger. Ved foden af slottet ligger også et stort klippeskåret bebyggelsesområde, der er kendt som Kayaşehir. Dette område blev opdaget i 2014 under et byudviklingsprojekt og strækker sig over omkring 400.000 kvadratmeter omkring slottet. Udgravningerne har afsløret over 1000 klippeskårne rum, cisterne, stalde og tunneler. Prøv at få øje på de trin, der er hugget ind i skråningen fra toppen; her forstår du, at byen også voksede under jorden og inde i klippen. Det bedste tidspunkt at tage billeder er om morgenen, hvor lyset kommer bagfra, og landskabet er klart. Du kan også bruge udsigten til at finde ud af, hvilken retning din næste destination ligger i. Der er steder i parken, hvor du kan sidde og hvile, men der er ikke meget skygge på toppen. Efter at have forladt slottet, kør nordpå ad vejen til Gülşehir.

Kilde: TDV Islamisk Encyklopædi, Nevşehir; Castles.nl, Nevşehir Castle; KÜRE Encyklopædi, Kayaşehir.

Açıksaray ligger lige ved siden af vejen mellem Nevşehir og Gülşehir, og er kun tre kilometer fra Gülşehir. Gülşehir, der oprindeligt hed Zoropassos, er en by beliggende på den sydlige bred af Kızılırmak-floden. Når du parkerer, vil du blive mødt af bygninger, der er udhugget i tufsten og stiger i flere lag. Ifølge kilder strækker området sig over cirka en kvadratkilometer, og bygningerne er grupperet omkring en bakke. Bosættelsen er opdelt i to sektioner af en bæk, der løber igennem den. Start din tur i den første sektion, der ligger langs vejen, hvor der primært findes stalde. Det menes, at denne sektion blev brugt som et hvilested for hæren under den byzantinske kejser Nikephoros Phokas omkring år 964-965. Gå ind i stalde og kig efter foderpladser og huller, hvor dyrene blev bundet. Derefter krydser du over til den anden side af bækken. Det menes, at denne anden sektion blev udhugget som en flerlags bosættelse i midten eller anden halvdel af det 10. århundrede. Det, der gør Açıksaray berømt, er de dekorerede facader på denne side. Nogle af facaderne er opdelt af buer og består af tre niveauer, og de er udskåret i klippen som en paladsfacade. Bag facaderne finder du store sale, gårde og boliger med trapper. I kilderne nævnes navne som "Lille Palads", "Tavla" (en hedestal) og "Trappehus". Området indeholder også klippebygninger og klippegrave fra romertiden. Formålet med bygningerne er genstand for debat blandt forskere; en teori er, at det var et hvilested for rejsende, en slags karavanserai. Glem ikke at se den svampeformede "peribacası" (kamin) til sidst. Kultur- og turistdirektoratet i provinsen fremhæver denne "peribacası" som et unikt eksempel for regionen. Da området er stort og dårligt skiltet, bør du planlægge din rute ved ankomsten og vende tilbage samme vej. Gå ikke op på stenene; tufstenen er blød, og kanterne kan knække. Der er kun skygge inde i udskæringerne, så husk hat og vand. Morgenlyset viser facaderne tydeligt; tag billeder af facaderne fra siden og i skyggefulde vinkler. Det er også rapporteret, at der er en vandresti omkring området for naturelskere. Derefter kan du følge Kızılırmak-dalen mod øst, i retning af Avanos og Özkonak.

Kilde: Nevşehir Provincial Culture and Tourism Directorate, Museums and Archaeological Sites; KÜRE Encyclopedia, Açıksaray Archaeological Site; Historical Monuments of Turkey, Açıksaray.

Özkonak Underjordiske By ligger i byen Özkonak, 14 kilometer fra Avanos. Byen er udhugget i den nordlige skråning af Idis-bjerget, i et område med meget tykke lag af vulkansk tuf. Det er et historisk sted, der er underlagt Kultur- og Turismeministeriet; tjek de officielle regler og åbningstider på museets hjemmeside. Det er en god idé at besøge stedet i løbet af den varmeste del af dagen, da det er køligt under jorden. Det er dog en god idé at medbringe en let jakke eller trøje. Efter indgangen bliver gangene smallere, og loftet sænkes, så du skal bøje dig mange steder. Personer, der er klaustrofobiske, kan blive i de områder, der ligger tæt på indgangen. Ifølge kilder blev byen opdaget i 1972 og åbnede for besøgende samme år. Ministeriet beskriver stedet som en toetagers bebyggelse, hvor store gallerier er forbundet med tunneler. Nogle udenlandske kilder nævner flere etager, så fokuser ikke for meget på antallet af etager, men udforsk stedet. Det første, du skal kigge efter, er de store sten, der ligner kværnsten. Disse sten blev rullet for at lukke gangene indefra. Undersøg den fordybning, hvor stenen hviler, og det åbning, der er lavet for at dreje den. Det, der adskiller Özkonak fra Kaymaklı og Derinkuyu, er de meget smalle og lange huller mellem etagerne. Disse huller gjorde det muligt at kommunikere mellem etagerne. Når indgangene til rummene blev lukket, blev ventilationen også foretaget gennem disse huller. En anden detalje er hullerne, der er lavet i loftet af tunnelen, efter de store sten. Ifølge ministeriets beskrivelse blev disse brugt til at hælde varm olie ned over fjender, der forsøgte at komme ind; andre kilder nævner, at det kunne have været varmt sand. Prøv at finde disse huller ved at kigge op. I gallerierne kan du også se stalde, områder, der blev brugt som vinkældre, og lagerrum. Derinkuyu kommunes hjemmeside oplyser, at området ikke er fuldstændig renset, og at kun den rensede del er åben for besøgende. Derfor bør du ikke forlade de afmærkede stier og ikke gå ind i lukkede passager. Der er lidt lys indendørs, så tag billeder uden blitz og med et fast greb. Når du er kommet ud, kan du gå en tur i de rolige gader i byen. Derefter kan du dreje sydpå, passere Avanos og fortsætte til Sarıhan i Damsa-flodens dal.

Kilde: Nevşehir Provincial Directorate of Culture and Tourism, Museums and Historical Sites; Türkiye Müzeleri, Özkonak Underground City; Derinkuyu Municipality, Underground Cities.

Dagens sidste stop er Sarıhan Karavansarai, beliggende cirka fem kilometer sydøst for Avanos, nord for Ürgüp, i Damsa-flodens dal. Karavanseraen ligger langs ruten mellem Aksaray og Kayseri, som var en vigtig forbindelse mellem øst og vest på Silk Road. Bygningen blev opført i 1249 under sultan II. İzzeddin Keykavus fra det seldsjukiske sultanat. Kilder beskriver den som en af de sidste karavanserejer, der blev bygget af seldsjukiske sultaner. I kulturarvsregistret er karavanseraen optaget under temaet "Silk Road" på UNESCOs foreløbige liste over verdensarvssteder. Når du nærmer dig, skal du først se på facaden; væggene er tykke og høje, hvilket var for at beskytte mod røvere. Den vigtigste indgang vender mod vest. Navnet kommer fra den gule sten, men ved nærmere inspektion vil du se tre farver af tufsten: gul, beige og rosa. Disse farver er omhyggeligt arrangeret, især i portens buer. Tag dig et par minutter til at studere stenarbejdet ved indgangen; portene er det mest udsmykkede element i seldsjukiske karavanserejer. Når du træder ind, kommer du ud på en stor gård; bygningen dækker et område på omkring to tusinde kvadratmeter. Fra indgangen kan du se seks åbne rum med hvælvinge på venstre side. På højre side er der lukkede rum med udsmykkede porte. Overfor gården er der en anden udsmykket port, der fører til et lukket rum. Dette rum er dækket af en halvkugleformet kuppel, og de små huller i kuplen lader et svagt lys trænge ind. Det siges, at rejsende i seldsjukisk tid kunne spise og drikke gratis de første dage, og at der blev passet på deres dyr her. Mens du står i gården, kan du forestille dig, hvordan en karavane fyldt med lastdyr hvilede her. Karavanseraen er blevet delvist ødelagt over tid og gennemgik en omfattende restaurering i 1991. Resultatet af restaureringen er omdiskuteret; nogle anmeldere er tilfredse med resultatet, mens andre mener, at den oprindelige karakter er gået tabt. Et interessant element ved besøget er at forsøge at skelne mellem den gamle og den nye sten. Da adgangen til de indre rum kan variere, er det en god idé at få information, før du besøger stedet. Det er om eftermiddagen, at lyset bedst fremhæver stenens varme farver; tag billeder af facaden fra en let vinkel. Brug et par minutter på at sidde i stilheden i dalen og afslutte dagen. Fra her er det en kort køretur tilbage til Avanos eller Nevşehir.

Kilde: Turkish Archaeological News, Sarı Han Caravanserai; Kültür Envanteri, Sarı Han; Vikipedi, Sarıhan Kervansarayı.