Fra Karagöl til Karabel, fra Höyük til de hittitiske relieffer: Øst for Izmir.

Start din tur ved Karagöl, som ligger på toppen af Yamanlar-bjerget. Det er det køligste og mest rolige tidspunkt på dagen til at nyde naturen. Søen ligger på en slette tæt på bjergets top, og ifølge forskellige kilder er den cirka 850 meter over havets overflade. Området omkring søen blev i sommeren 2011 udpeget som naturpark, og parken dækker et område på omkring 19 hektar. Da det ikke er muligt at komme dertil med offentlig transport, skal du køre i bil og køre op ad bjergvejen fra Karşıyaka. Husk, at der opkræves en entré, så tjek de aktuelle priser og åbningstider på de officielle hjemmesider, før du tager afsted.

Når du har parkeret bilen, er det første, du bør gøre, at gå en tur rundt om den lille, runde sø. Kysten er omgivet af piltræer, og nogle af træerne er dækket af slyngplanter. Fra hvor piltræerne slutter, begynder der at vokse fyrretræer, sortfyr og cypresser, og det er let at se denne overgang, mens du går. Hvis du kigger tæt på vandet, kan du se vandplanter som siv og vandliljer. Der findes karpe i søen, og vandoverfladen er mest rolig om morgenen. I skoven omkring søen er der observeret forskellige fugle, herunder spætter, finker, stærke og nattergale, så det er en god idé at have en kikkert med.

Der er forskellige forklaringer på søens oprindelse. Nogle kilder beskriver den som en krater sø, mens andre siger, at den er dannet af en jordskred, der har skabt en dæmning. Du kan selv se, at bjerget hovedsageligt består af vulkansk sten, ved at kigge på de mørke sten langs stien. I antikke myter er Karagöl forbundet med Tantalos og hans historie, og det er den mest kendte historie om søen. Denne rute giver dig mulighed for at opleve både mytologi og virkelighed, da du snart vil se de faktiske arkæologiske spor, der står i kontrast til de betydninger, som myten har givet søen.

Inden for parken finder du picnicborde, springvand, en legeplads og en campingplads, men vi anbefaler, at du ikke holder picnic, men tager en kort gåtur. I weekenden er der mange besøgende, så hvis du ønsker en rolig oplevelse ved søen, bør du komme tidligt om morgenen. Det er også det bedste tidspunkt at tage billeder, da refleksionen af træerne i det rolige vand er tydeligere om morgenen. Om sommeren er det markant køligere her end i byen, men husk at tage en let jakke med, da vejret i bjergene kan skifte hurtigt. Brug kun de afmærkede områder i skoven, og tag dit affald med dig, da naturparken er et beskyttet område.

Når du har afsluttet turen rundt om søen, kan du tage en kort pause og fylde din vandflaske, da næste stop er i et varmere område

Yeşilova Höyüğü, Bornova platåens midte, er Izmirs ældste kendte bebyggelse, og ruten starter her. Besøgscentret ligger i Karacaoğlan Mahallesi, lige ved siden af udgravningsområdet. Bygningen er opført efter et projekt, der vandt en national arkitekturkonkurrence i 2010, og blev åbnet for besøgende i begyndelsen af 2015. Da besøgscentrets åbningstider kan variere, bør du kontakte Bornova Kommune, som er ansvarlig for centret, for at få de seneste oplysninger. Læg mærke til den lange, lave bygnings to forskellige facader ved indgangen. Den sydvestvendte facade, der modtager de besøgende, er opakt, mens den nordøstvendte facade, der vender mod udgravningen, er delvist gennemsigtig og giver et indblik i det omkringliggende område. Efter indgangshallen fører en lang rampe dig op til udstillingssalen på første sal, hvor hoveddelen af besøget foregår. Udstillingen indeholder kopier af fund fra udgravningerne og afsnit, der beskriver det daglige liv for de samfund, der boede på højden. Kig efter værktøjer af flint, pilehoveder og genstande af obsidian i udstillingsmontrene. Ifølge udgravningsleder Zafer Derin stammer obsidianen ikke fra dette område, men er blevet bragt hertil fra Melos-øen og Kappadokien. Segl, der symboliserer solen, og vægte til væve er også blandt de fund, der viser, at produktionen var organiseret på en systematisk måde. Fingeraftryk fra børn og kvinder fundet på lerstykker er dateret til omkring 8.500 år siden. Udstillingen fortæller, at beboerne på højden var meget glade for muslinger og fisk, og at de fiskede med net af sten. Udenfor udstillingssalen ligger en udkigsterrasse, der strækker sig mod udgravningsområdet, og som på slutningen af besøget giver dig mulighed for at se de faktiske ruiner. Fra terrassen kan du se, hvorfor højden ikke ser ud som en almindelig bakke udefra, da bebyggelsen ligger under et lag af sediment fra sletten, flere meter under den nuværende overflade. Højden blev opdaget i 2003, da der ved en tilfældighed blev fundet ruiner i jorden, der blev flyttet til en park. Under udgravningerne er der identificeret tre kulturlag: det nederste er fra den neolitiske periode, det næste fra den kalkolitiske periode, og det øverste indeholder spor fra bronzealderen, jernalderen og romertiden. I den sene neolitiske periode boede folk i huse, der var bygget på stensokler og vendte mod en gård, og som stod adskilt fra hinanden. Uden for centret, ved siden af gården, er der en lille landsby, der genskaber det neolitiske samfund. Her kan deltagere, især skolegrupper, deltage i et "tidsrejse"-program, hvor de lærer om høst, jagt og madlavning ved Kilde: Wikipedia, Yeşilova-højen; Studio Evren Başbuğ, Besøgscenter for Yeşilova-højen; VOA Türkçe, Yeşilova-højen.

Fra Yeşilova, følg vejen mod Ankara, og efter at have passeret Belkahve-passet, kommer du ned i Kemalpaşa-sletten. Når du ankommer til byens centrum, vil du blive mødt af en markant, stribet mur, der rejser sig langs vejen. Visit İzmir præsenterer denne ruin som et lokalt vartegn, der byder besøgende velkommen, så snart de ankommer til Kemalpaşa. Strukturen, der er kendt som "Pigeslottet" blandt de lokale, er i virkeligheden den centrale del af et palads, der blev bygget af de byzantinske kejsere. Ifølge en undersøgelse, som kunsthistorikeren Semavi Eyice publicerede i "Belleten" i 1961, hed Kemalpaşa oprindeligt Nymphaion. Byen ligger omkring 30 kilometer øst for Izmir og lå langs den antikke vej, der forbinder Izmir med Sardes. Parkér din bil et passende sted i byen og gå til ruinen, da den ligger tæt på hovedvejen. Paladsets historie begynder i 1204. Under det fjerde korstog erobrede hæren Istanbul, og flere små stater blev oprettet på byzantinsk territorium. Den mest magtfulde af disse var staten, der blev styret af Laskaris-dynastiet og havde sit centrum i Iznik; den eksisterede indtil 1261, hvor Istanbul blev generobret. Ifølge hjemmesiden "Byzantine World" boede kejserne ikke i et enkelt palads i denne periode, men paladsfolkene rejste mellem byerne afhængigt af årstiden, og Nymphaion var et af de mest populære vinteropholdssteder. Det er ikke helt sikkert, hvem der byggede paladset; Eyice skriver, at den generelle opfattelse er, at det var den første hersker af Laskaris-staten, Theodoros Laskaris I, mens en artikel, der er publiceret af Middle European University, påpeger, at de fleste forskere tilskriver strukturen Ioannes Vatatzes III. Ioannes III døde i en teltlejr i paladsets have den 3. november 1254. Den 13. marts 1261 blev Nymphaion-traktaten underskrevet her med Genova, hvilket gav den nødvendige maritime støtte til, at Byzans kunne generobre Istanbul samme år. Byen faldt i tyrkernes hænder i 1315. Start din rundtur fra et sted, hvor du kan se hele strukturen. Bygningen er en rektangulær blok, der strækker sig i nord-sydlig retning, og er omkring 25 meter lang og 11,5 meter bred. Ifølge Eyice havde der oprindeligt tre etager oven på kælderen. Se først på den nederste del: kælderen er bygget af store, fint tilhuggede sten med let afrundede ydre overflader, og er muret uden brug af mørtel. Eyice mener, at denne teknik er karakteristisk for romertiden, og at stenene sandsynligvis er blevet genbrugt fra ældre konstruktioner. Væggene i dette niveau er op til 2 meter tykke, og giver bygningen et fortlignende udseende i bunden. Smalle, gitterl Ifølge Eyice er denne udsmykning kun begrænset til det lille område. Håndværkerne var begyndt at implementere den dekorative facade, men opgav det måske på grund af mangel på materialer, eller fordi de var nødt til at afslutte arbejdet hurtigt. Du kan stadig se spor af en indvendig rampe, der forbinder de forskellige etager, og som er dækket af en buet hvælving af mursten. Forskere sammenligner denne plan med Tekfur-paladset i Istanbul, da begge bygninger er flerlagede, har massive kældre og farverige facader. For at tage det perfekte billede, skal du vente til eftermiddagen, hvor solen rammer den vestlige facade, og hvor forskellen mellem farverne på murstenene og stenene er mest tydelig. Over ruinerne er der et stålbeskyttende tag, der beskytter dem mod regn. Placer kameraet lidt bagfra, så det også er med i billedet. Ifølge den tyrkiske Wikipedia begyndte restaureringsarbejdet på stedet i december 2011. På grund af beskyttelsesforanstaltninger kan området være omkranset af et hegn, og det indre kan være lukket for besøgende. Kontakt Kemalpaşa kommune for at få opdateret information. Klatr ikke på væggene, og rør ikke ved løse sten. Hvis du ønsker det, kan du også kigge på resterne af det byzantinske fort, der ligger på toppen af bjerget syd for byen. Ifølge Jedamski er der ruiner af et tårn, en mur og en port der. Der er også en lille historisk forbindelse mellem disse steder. Ifølge Eyice havde Edwin Freshfield i omkring 1883, da han var i Izmir, planlagt at se den hittitiske relief i Karabel. Undervejs passerede han dette ruinhus, blev interesseret i det og beskrev det som paladset for Iznik-kejserne. Følg i hans fodspor: efter at have set paladset, drej tilbage mod Kemalpaşa og følg vejen til Torbalı. Med en kort køretur kommer du forbi bunden af Nif-bjerget og ankommer til Karabel-passet.

Kilder: Belleten, Semavi Eyice, Laskarisler Sarayı; Central European University, Jedamski, Nymphaion; Byzantine World, Palace of Nymphaion; Visit İzmir, Kemalpaşa.

Karabel-passagen er en smal passage, der ligger langs vejen mellem Kemalpaşa og Torbalı, og som strækker sig mellem Nif-bjerget og de østlige dele af Bozdağ-bjergene. Relieffet på passagens skråning er en af de ældste historiske levn i Ege-regionen, og det er det sidste, mest tankevækkende stop på denne rute. Relieffet er placeret i en niche, der ligger på den sydvendte skråning af en bakke og kan nås via trapper fra vejen. Det er vigtigt at være opmærksom på trafikken, når man standser ved vejen, så parkér bilen et sikkert sted og gå til trapperne. Figuren, der er indgraveret i nichen, er omkring 2,5 meter høj og 1,5 meter bred. Figuren viser en kriger, der går til højre, med en bue i den ene hånd og et spyd i den anden. Mellem krigerens hoved og spyddet er der en trelinjers Luvi-hieroglyfinsk inskription. Inskriptionen er meget slidt, og det er svært at læse den med det blotte øje. Afhængigt af lysets vinkel kan de slidte linjer fortolkes forskelligt, så det er en god idé at betragte den fra forskellige vinkler i et par minutter. Ifølge en læsning af David Hawkins i 1998 identificerer inskriptionen figuren som Tarkasnawa, kongen af Mira. Mira var et vestanatolisk kongerige, der var underlagt det Hittitiske Rige i det 13. århundrede f.Kr. I inskriptionen nævnes Alantalli som Tarkasnawas far, mens bedstefaderens navn ikke kan læses. Andre dokumenter tyder på, at han kunne have været Kupanta-Kurunta. Den antikke historiker Herodotus tilskrev lignende klippetekstninger i Ionien den egyptiske farao Sesostris, og det er blevet spekuleret i, at Karabel kunne være et af de monumenter, han refererede til. Den franske rejsende Charles Texier så relieffet i 1839, og efterfølgende rejsende betragtede det i lang tid som et egyptisk artefakt. I 1843 sammenlignede Heinrich Kiepert relieffet med de klippetekstninger, der findes i Yazılıkaya, og fastslog dermed dets forbindelse til den hittitiske verden. Lokale beboere omtaler relieffet som "Eti Baba". Cirka 100 meter nord for relieffet var der et andet relieff og to yderligere inskriptioner, men disse forsvandt under vejarbejderne mellem 1977 og 1982. Selv det relieff, du ser i dag, er ikke i god stand, da skattejægere har forårsaget skade på det gennem årene. Ifølge nyhedsrapporter blev der i 2016 hældt syre over det, og i 2019 blev det beskadiget med boremaskiner. En registrering i Kulturinventaret angiver, at den nederste halvdel af figuren er næsten fuldstændig forsvundet. Derfor, når For at vende tilbage kan du enten køre af ved Torbalı og komme på motorvejen, eller du kan vende tilbage til Izmir via Kemalpaşa ved at følge den vej, du kom fra. Kilder: Kulturinventar, Karabel-monumentet; Wikipedia, Karabel-passet; Hürriyet, Karabel-reliefet; Visit Izmir, Karabel-rekreatiområde.