Annemin Odası

To søskende, som i årevis har haft et distanceret forhold, mødes, da de får nyheden om, at deres mor bliver udskrevet fra hospitalet og skal tilbringe sine sidste dage hos Zeynep. De forbereder et værelse i huset til hende. Denne forberedelse, der varer i fire dage, bliver i virkeligheden en mulighed for at gøre regnskab med fortiden.
Dette rum er ikke længere blot et patientværelse; det er et sted, hvor der stilles spørgsmål om det, der i årevis er blevet holdt tilbage, undertrykt og efterladt uafklaret.
En pige, hvis liv er præget af et ønske om at undslippe sin mor, og en dreng, der ser sin mors kærlighed som det vigtigste i livet, befinder sig fanget i det samme hjem, midt i de samme omstændigheder. De deler minder fra barndommen og ungdommen, men oplever også perioder med latter og glæde, samt intense konfrontationer præget af følelser som frihed og egoisme, tro og vantro, tilhørsforhold og forladthed.

Zeynep reflekterer over den kærlighed, hun ikke har oplevet fra sin mor, og over den tomhed, det har skabt i hendes liv. Hasan derimod bærer på en dyb sorg over, at hans mor tilsyneladende har valgt sin datter, som han ikke har set i årevis, frem for ham.
To søskende, der forsøger at genskabe deres egen barndom, mens de renoverer et værelse, ender med at finde et fælles punkt i et enkelt spørgsmål:

Hvorfor valgte min mor netop "dette rum" til at vente på sin død?