Yarımburgaz Mağarası

Yarımburgaz-hulen ligger i Altınşehir-kvarteret i Başakşehir, cirka 1,5 kilometer nord for Küçükçekmece-søen, og åbner sig ved foden af en klippefuld bakke. Ifølge beskrivelser fra Başakşehir kommune ligger den cirka 22 kilometer nordvest for Istanbul centrum og lige nord for Altınşehir. Hulen er dannet ved erosion af kalksten fra eocæn-perioden på grund af grundvand, og indgangen vender mod Sazlıdere-dalen. Den består af to sammenhængende sektioner, der har separate indgange i forskellige højder. Den øvre sektion er cirka 15 meter bred og 52 meter lang, og har et stort rum i nærheden af indgangen, der er omkring 10 meter høj. Den nedre sektion starter som en gang, og fortsætter derefter som en tunnel, der snor sig dybere ind i bakken. Ifølge TAY-projektets registreringer er denne sektion cirka 600 meter lang, og den deler sig i to cirka 240 meter inde fra indgangen. De to sektioner er forbundet af en kort og stejl passage i nærheden af indgangen. Indgangene er cirka 11 til 18 meter over havniveauet i Marmarahavet. En tør dal, der strækker sig direkte mod øst fra klippen, fortolkes som resterne af den gamle vandvej, der dannede hulen. Da man kun kan nå den oprindelige klippe i den nedre sektion ved indgangen, er den faktiske højde af hulen ikke blevet fastslået. Hulen blev først kendt af videnskabelige kredse i midten af det 19. århundrede, og den første, der beskrev den, var ifølge kilderne en person ved navn Abdullah Bey. De første udgravninger blev ledet af Şevket Aziz Kansu og Kılıç Kökten i 1963 ved indgangen til den nedre sektion. I 1964 og 1965 blev hulen opdelt i kvadrater og udgravet mere systematisk. I 1986 blev der gennemført en redningsudgravning under ledelse af Mehmet Özdoğan fra Istanbul Universitet. I perioden 1988-1990 gennemførte Istanbul Universitet og University of California (Berkeley) et fælles projekt, hvor udgravningerne blev ledet af Güven Arsebük, og paleoantropologen F. Clark Howell var også en del af teamet. Udgravningerne viste, at sedimentaflejringerne i hulen, når de betragtes samlet, oversteg 10 meter. I den øvre sektion blev der fundet lag fra byzantinsk, senromersk, kalkolitisk, neolitisk og ældre perioder. I den nedre sektion blev der fundet paleolitiske stenredskaber og et stort antal knogler fra bjørne. Blandt de fundne redskaber er der flintfliser, samt stykker af kvartsit og kvarts. De fleste af de store pattedyrrester stammer fra bjørne, og der er blevet fundet over 5.000 fossile knogler og tænder. Kilder angiver forskellige tal for Yarımburgaz' alder; tyrkiske kilder nævner Nogle af de fund, der er gjort i hulen, udstilles på Istanbul Arkæologiske Museer. Hulen blev i 2001 udpeget som et område af særlig arkæologisk og naturlig betydning. Under udgravningen i 1988 blev begge indgange til hulen spærret med jernriste for at beskytte dem mod gravrøvere. I dag kan man stadig se ristene, og det er ikke muligt at gå ind i hulen; besøg foregår udefra via stierne foran klippen. Rør ikke ved udgravningsspor, klipper eller riste i det beskyttede område, og flyt ikke stenene på jorden. Det bedste udsigtspunkt er ved foden af skråningen, hvor man kan se både den buede indgang til den nedre hule og indgangen til den øvre hule ovenover. Formen på kalkstensklippen bliver tydeligere i eftermiddagssolen. Da stierne på skråningen kan være glatte efter regn, anbefales det at bære sko med godt greb. Man kan komme til hulen via motorvejen, der løber fra Halkalı til Altınşehir; tjek de aktuelle busruter hos İETT. I nærheden ligger Küçükçekmece-søen og Sazlıdere-dalen, som kan være gode steder at besøge senere på dagen.