Uluabat Gölü

Uluabat-søen er en stor, lavvand sø, der ligger cirka 34 kilometer vest for Bursa, lige syd for motorvejen mellem Bursa og İzmir. Den ligger på grænsen mellem distrikterne Nilüfer, Karacabey og Mustafakemalpaşa. Søens gamle navn er Apolyont, og dette navn stammer fra den antikke by Apollonia, der lå ved dens bred. Søen er cirka 23-24 kilometer lang i øst-vestlig retning og 12 kilometer bred. Dens overfladeareal varierer mellem 135 og 160 kvadratkilometer, afhængigt af vandstanden. Søen er meget lav; den gennemsnitlige dybde er omkring 2,5 meter, og det meste af søen er kun 1-2 meter dyb. Det dybeste sted er kun 10 meter dybt og ligger nær Halilbey-øen. Søens overflade ligger kun 7-9 meter over havets overflade. Søen er dannet i en slette, der er skabt af tektoniske bevægelser, og er en floddelta-sø. Små øer, der består af jura-kalksten, fungerer som bølgebrydere i stormvejr, og den største af disse er Halilbey-øen, der er 190 hektar stor. Mustafakemalpaşa-floden forsyner søen fra sydvest og danner en mudret delta ved dens udløb. Overskydende vand løber vestpå via Uluabat-strømmen og Susurluk-floden til Marmarahavet. På grund af det mudrede bunden bliver vandet grumset i blæsende dage, så det anbefales at tage en gåtur langs kysten i stedet for en bådtur. I 1998 blev søen udpeget som et internationalt vigtigt vådområde i henhold til Ramsar-konventionen. Den er et af de 14 Ramsar-områder i Tyrkiet og er registreret under nummer 944. Ramsar-området dækker 19.900 hektar, og der er defineret et større bufferområde omkring det. Samme år blev søen også optaget i det internationale netværk af levende søer. I 1989 blev søen udpeget som et vigtigt fugleområde af BirdLife International. Uluabat er det vigtigste yngleområde i Tyrkiet for den truede lille pelikan, og der blev registreret 823 par i en optælling i 1998. Søen er også et vigtigt føde- og overvintringsområde for toppet pelikan. Alaca stork, skestork, natravn, lille natravn, rørspurv, bjerglærke og gråand yngler i søen. Om vinteren ankommer over 400.000 vandfugle til søen, og i denne periode dækker flokke af edderfugle, toppet and og skovlærke vandet. Udover fugle er der også registreret odder, ræve, hunde og grævlinger i området omkring søen. Søen er et af de rigeste vådområder i Tyrkiet, når det gælder vandplanter, og den har de største forekomster af h Den bedste måde at se søen på er fra Gölyazı-kysten. Herfra kan du tage på bådture, der fører dig mellem øerne, tæt på vandliljerne, og hvor du kan se pelikaner på nært hold. Medbring en kikkert til fuglekiggeri; de mest aktive tidspunkter er tidligt om morgenen og ved solnedgang. Vinteren er ideel for at se store flokke af vandfugle, mens foråret og det tidlige sommer er bedst for at se ynglefugle og vandliljer. Søen er et beskyttet område; undgå at gå ind i sumpområderne, hold afstand til fuglekolonierne med båd, og efterlad ikke affald ved kysten. Søen har i mange år været udsat for pres fra husholdnings- og industriaffald, landbrugskemikalier og vandindtag til kunstvanding; i 2018 blev der åbnet et anlæg til rensning af spildevand fra kystbyerne. For at komme dertil kan du bruge afkørslerne til Gölyazı eller Eskikaraağaç fra motorvejen mellem Bursa og İzmir; tjek de aktuelle ruteoplysninger for offentlig transport. Der er begrænset overnatning ved søen, og de fleste besøgende kommer fra Bursa på dagsture. Uluabat er et vådområde syd for Marmarahavet, hvor fugle, fiskere og vandliljer lever side om side, og som på én dag kan tilbyde både natur og historie.