Trabzon Atatürk Köşkü

Trabzon Atatürk Pavillonen er en hvid bygning, der ligger i Soğuksu-området, med udsigt over byen, omgivet af en lille fyrreskov. Bygningen blev opført som en sommerresidens af Konstantin Kabayanidis, en fremtrædende forretningsmand og bankmand fra Trabzon. Byggeperioden er angivet forskelligt i forskellige kilder. Ifølge den tyrkiske Wikipedia og en artikel fra den tidligere museumsleder, begyndte byggeriet i 1890 og blev afsluttet i 1912. Kulturportalen bruger en mere generel dato, der placerer bygningen i det 19. århundrede. Pavillonen er præget af europæisk og vestlig renæssancearkitektur, og dens facade er udsmykket med prangante europæiske motiver. Den er bygget i lagt murværk med sten, mursten og træ og består af fire etager, inklusive kælderen. Ifølge artiklen fremhæver facaden stenhåndværket, mens de indvendige vægge er udført i "bagdadi"-teknik. Fliser fra den pågældende æra er også anvendt i interiøret. Det kuppelformede hjørnetårn og den hvide facade gør pavillonen let genkendelig fra alle steder i haven. Planløsningen er beskrevet i Kulturportalen, fordelt på etager. I stueetagen findes opholdsstuer, hvileområder, spisestue og gæsteværelser. På første sal er der et arbejdsværelse, et stort soveværelse, et venteværelse og et mødelokale. Anden sal har to mindre værelser. Museet oplyser, at en brønd, der opsamler regnvand fra tagrenden, er bygget sammen med bygningen. I 1923 overgik ejerskabet af pavillonen til statskassen. I 1930 blev den købt af den lokale administration, og i 1931 blev den overdraget til Mustafa Kemal Atatürk ved en beslutning fra det lokale råd. Ifølge Kulturportalen blev Atatürk modtaget i pavillonen under sit første besøg i Trabzon i 1924 og vendte tilbage i november 1930. Under sit sidste besøg i juni 1937 opholdt han sig i to nætter i pavillonen. Det er registreret, at han den 11. juni 1937 truf en beslutning om at donere hele sin formue til folket og udarbejdede en liste, som han sendte til premierministeren. Efter Atatürks død overgik ejerskabet af pavillonen til hans juridiske arving, hans søster Makbule Boysan. Trabzon kommune købte bygningen med henblik på at bruge den som museum og fik den registreret i 1943. Samme år blev den åbnet for offentligheden som Atatürk Museum, indrettet med møbler fra den pågældende æra. Ifølge artiklen udstilles på museet etnografiske genstande fra slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede, herunder møbler, porcelæn, tæpper og malerier. For at få et godt indtryk af pavillonen, I regnvejr kan stierne i haven være glatte. Det kan være lærerigt at sammenligne Kostaki-huset i Trabzon-museet med villaen, da begge repræsenterer forskellige former for bolig fra samme periode.