Tortum Gölü

Tortum-søen er en smal og dyb sø, beliggende mellem høje, klippefyldte bjerge langs vejen mellem Erzurum og Artvin. Ifølge den lokale turistguide ligger søen 105 kilometer fra byens centrum og cirka 7 kilometer fra Uzunderes centrum. Kulturportalen beskriver søen som beliggende 35 kilometer nord for Tortum, langs ruten mellem Erzurum og Artvin. Søen ligger inden for grænserne af Uzudere-distriktet, tæt på landsbyen Balıklı. Søen er en sø dannet af en jordskred. Ifølge kilder blokerede et stort jordskred, der kom ned fra Kemerli-bjergene i det 18. århundrede, Tortum-floden. Den tyrkiske Wikipedia angiver, at denne hændelse fandt sted i 1791, og at kalkstensblokke, der løsnede sig fra bjergskråningen, dannede en dæmning, der var omkring 50 meter høj. Dette skabte både en sø og en naturlig dæmning i dalen. Det overskydende vand fra søen løb over denne dæmning og dannede Tortum-vandfaldet. Søens dimensioner varierer lidt afhængigt af kilden. Kulturportalen siger, at søen er 8 kilometer lang og ligger i en smal, stejl dal, mens den lokale turistguide angiver en længde på omkring 10 kilometer. Ifølge den tyrkiske Wikipedia er bredden mellem 100 og 1000 meter, overfladen ligger omkring 1000 meter over havets overflade, og dybden nærmer sig 100 meter. Den samme kilde beskriver, at søen består af to forskellige bassiner, adskilt af en undersøisk tærskel. Tortum-floden fører hvert år store mængder sediment til søen; ifølge Wikipedia har deltaet, der ophobes ved flodens udløb, rykket sig 941 meter mod søen mellem 1947 og 2010. I dag er søen også en energikilde. Den tyrkiske Wikipedia skriver, at Tortum-dæmningen, der blev bygget i 1960, producerer elektricitet fra søens vand, og at søen blev omdannet til et reservoir ved hjælp af en lille dæmning, der blev bygget oven på jordskredsmassen i årene 1971-1972. Vand fra søen ledes både til kraftværket og til vandfaldet. Den nemmeste måde at se søen på er fra vejen. Vejen mellem Erzurum og Artvin løber langs søens vestlige bred, og ifølge den lokale turistguide er der flere udsigtspunkter langs vejen, hvor man kan se søen fra oven, samt en lang, overdækket terrasse. Guiden understreger, at refleksionen af bjergene og skyerne i vandet er meget smuk herfra. Om morgenen og når vinden er stilnet, afspejler vandet sig som et spejl, hvilket er ideelt for fotografering. Kulturportalen beskriver, at der langs søens østlige bred er bizarre klippeformationer, mens de vestlige skråninger er meget stejle og klippef Kulturportalen skriver, at der findes et lille fugleparadis ved søens sydlige ende, og at man kan observere fire forskellige arter af ågæs, som også findes i Tyrkiet. Det er derfor en god idé at tage en kikkert med. Der drives fiskefarme i søen, hvor der produceres ørred og spejlkarper. Man kan komme til søen med minibusser, der afgår fra Erzurum, og det er en god idé at tjekke afgangssteder og -tider, før man tager afsted. Da søen og vandfaldet ligger meget tæt på hinanden, er det den mest naturlige plan at besøge begge steder på samme dag. På de strækninger af vejen, der er smalle og snoede, skal man kun stoppe ved de udpegede udsigtspunkter.