Süleymaniye Camii

Süleymaniye Moskeen er en monumental bygning beliggende på en bakke, der vender mod Halic, i Fatih-distriktet i Istanbul, og betragtes som et af de mest storslåede værker inden for osmannisk arkitektur. Moskeen blev bygget efter ordre fra den osmanniske sultan Suleiman den Store og af tidens hovedarkitekt Mimar Sinan. Byggeriet begyndte i 1550 og blev færdigt i 1557. Mimar Sinan har beskrevet denne bygning som sit "læremejselværk".

Moskeen udgør centrum for et stort kompleks. Dette kompleks indeholder sociale servicebygninger såsom medrese, bibliotek, darüşşifa (hospital), imarethane (suppekøkken), hamam og butikker. Moskeen har fire minareter, hvoraf to har tre og de andre to har to balkoner. Dette symboliserer, at Suleiman den Store var den fjerde sultan på den osmanniske trone og den tiende sultan i alt.

Süleymaniye Moskeens centrale kuppel har en højde på 53 meter og en diameter på 26,5 meter. Kuppelen hviler på fire store søjler og understøttes af halvkugler på siderne. Dekorationerne i indvendige rum er designet med en meget enkel og æstetisk tilgang. Malerarbejder, glasvinduer og eksempler på kalligrafi er bemærkelsesværdige.

Bag moskeen findes gravstederne for Suleiman den Store og hans hustru Hürrem Sultan. Desuden ligger Mimar Sinans grav lige uden for moskeens gård. I dag fungerer moskeen både som en åben bønnesal og bliver besøgt flittigt af både lokale og udenlandske turister, der kommer til Istanbul. Süleymaniye Moskeen er en uundgåelig stop på bønneruten i Istanbul på grund af sin arkitektur, funktionalitet og historiske betydning.