Sille

Sille er en historisk bebyggelse, der ligger cirka 7 kilometer nordvest for Konya, og som er beliggende på begge sider af en dyb og smal kløft. I dag er det et kvarter under Selçuklu-distriktet. Kulturportalen præsenterer Sille som et unikt sted, kendetegnet ved sin naturlige silhuet, civile arkitektur, bebyggelsesmønster, vinmarker og haver. Området har været beboet siden frygernes tid og har været en vigtig bebyggelse siden byzantinsk tid. Seljukkerne, Karamanoğllerne og osmannerne har også efterladt sig spor i Sille, som er bevaret til i dag. Der findes forskellige forklaringer på navnets oprindelse. Ifølge den tyrkiske Wikipedia stammer navnet enten fra Silenos i græsk mytologi eller fra et ord, der betyder "vand, der skummer". I en nyhedsartikel fra NTV i 2018 udtalte professor Dr. Ahmet Çaycı fra Necmettin Erbakan Universitetet, at navnet stammer fra "Sylla", der betyder "vandnymfer". Sille ligger i en kløft skabt af Sille-floden, mellem Karabuğa-bjergene og Küçük Gevele, i en højde af cirka 1115 meter over havets overflade. Floden løber fra nord til syd og deler bebyggelsen i to, og husene er placeret i terrasser på begge sider af kløften. Floden er en flod med uregelmæssig strøm, og derfor blev Sille-dæmningen bygget mellem 1953 og 1960 for at regulere vandstrømmen og beskytte mod oversvømmelser. I bunden af kløften vokser poppel- og piltræer, mens skråningerne er dækket af steppevegetation. Bebyggelsens karakteristika er defineret af springvand, badehus, broer og traditionelle stenhuse, der stammer fra seljuk- og osmannisk tid. Kulturportalen fremhæver de omkring fyrre huler, der er udhugget i skråningerne i den sydlige del af Sille, og som er blandt de vigtigste historiske monumenter i bebyggelsen. De er blevet brugt som både boliger og bønnepladser. Sille's byggemateriale er den lokale sten. Denne vulkanske sten er kendt for sin varmebestandighed og er blevet brugt i mange gamle bygninger i Konya. Ifølge Kulturportalen er væggene i Karatay-madrasen også bygget af Sille-sten. Subaşı-badehuset i markedsområdet er en bygning fra det 19. århundrede under det osmanniske rige, bestående af to varmeafdelinger, to tempererede afdelinger og et vandreservoir. Ifølge en undersøgelse, der blev offentliggjort af Seljuk Universitetet i 2020, er badehusets varme- og tempererede afdelinger dækket af murstenskupler, mens vandreservoiret er dækket af et buet hvælving. Ifølge nyhedsartikler fra 2018 er badehuset blevet restaureret af Seljuk kommune og overdraget til Arkitekters Forening med I 1923-1924 blev der foretaget en befolkningsudveksling, hvor den græske befolkning flyttede til Grækenland, og flygtninge fra Kozana og Florina-områderne slog sig ned i Sille. Ifølge den engelske Wikipedia grundlagde mange af dem en landsby ved navn Nea Silata i Halkidiki. Ifølge data fra 2022 har kvarteret en befolkning på 1191 personer. Sille er også kendt for sine traditionelle håndværk, såsom vævning, keramik og stearinlys. Sille-tæpper, vævet med naturlig gul farve fra Cehri-planten, er blandt de mest kendte produkter i området. I dag er kun få af disse væve i drift. Sille blev i 2001 udpeget som et byområde af særlig interesse og er derfor beskyttet. Det er en god idé at starte besøget fra pladsen i bunden af dalen og gå op ad gaderne på begge sider af floden. Når man ser tilbage fra skråningen, åbner der sig et bredt panorama, hvor man kan se de stenhuse, broerne og vingårdene i dalen. Om eftermiddagen lyser sollyset den vestvendte side af dalen, og stenens farve ser varmere ud på dette tidspunkt. Ifølge Kulturportalen er det nemt at komme til Sille med bybus, minibus, taxa eller privat bil. Da nogle af gaderne er stejle og belagt med sten, er det nødvendigt at have behagelige sko på.