Sepetçiler Kasrı

Sepetçiler Paladset ligger ved Sarayburnu, ved udmundingen af Det Gyldne Horn, hvor det møder Bosporusstrædet, og er et osmannisk palads, der er bygget oven på de byzantinske havdefensive mure. Det er den eneste af paladsets kystvillaer, der er en del af Topkapı-paladsets ydre have, der stadig eksisterer; dens samtidige, som Yalı-villaen og İncili-villaen, er blevet revet ned. I dag bruges det som hovedkontor for Yeşilay, og det er ikke et museum. Derimod kan hele facaden ses fra kystvejen, Galata-broen og færgerne mellem Eminönü og Karaköy. Historie Ifølge artiklen i TDV Islam-encyclopædien blev paladset bygget i 1643 på ordre fra sultan İbrahim, under tilsyn af arkitekten Kasım Ağa. Historikeren Naima skriver, at der tidligere var en lille villa på stedet, som derefter blev erstattet af dette store palads. Der er to forklaringer på navnet. Den ene er, at navnet stammer fra de kurveflettere, der arbejdede i området; ifølge legenden bidrog håndværkerne til byggeriet som en tak til sultan İbrahim, som elskede dette håndværk. Den anden forklaring er, at navnet er afledt af betegnelsen "kurvefletter" eller "sultaner", som blev brugt til at beskrive de høje bygninger i Edirne-paladset. En inskription over portbuen angiver, at bygningen blev renoveret i 1739 under sultan Mahmud I; ifølge Yeşilays hjemmeside gennemgik den en yderligere renovering i midten af det 19. århundrede. I de underjordiske rum under paladset lå de kongelige både, og sultanerne sejlede ud til havet herfra. Den franske rejsende Grelot skrev i det 17. århundrede, at han så fem til seks både og små fregatter i disse rum. I det store selskabslokale blev der afholdt underholdning, og sultanen og hans familie overvågede flådens afgang og tilbagekomst herfra. Arkitektur Paladset har en plan med tre udspring og er bygget oven på havdefensive mure; i midten er der et kuppelformet selskabslokale, en stue og et rektangulært rum, der ligger ved siden af. På engelsk Wikipedia beskrives bygningen som en bygning i sten med tykke vægge, høje trædøre og fire etager. Ifølge Yeşilays hjemmeside er de røde marmorer fra Darıca og Rusçuk, og fliserne er fra İznik. I artiklen i TDV beskrives de buede hvælvinger, marmorrammerne omkring dørene og de dekorative medaljoner og blomsterudsmykninger i kuplen. Den samme kilde oplyser, at interiøret engang var dekoreret med perlemønstrede vinduer, silketæpper og krystallysekroner. I stueetagen åbner buerne, der er placeret oven på muren, ud mod havet; på øverste etage er der spidsbuede vinduer og De bedste steder at se bygningen udefra er strandpromenaden på Kennedy Avenue, færgerne mellem Eminönü og Karaköy, og den side af Galata-broen, der vender mod Sarayburnu. Fra havet kan man se Adalet-tårnet i Topkapı-paladset bag bygningen, samt den grønne skråning ved Sarayburnu. Til højre kan man se Sirkeci-banegården. Mens man går langs strandpromenaden, kan man komme tæt på murens buer, vinduesarrangementet på øverste etage og kuplen. T1-sporvognens stationer i Sirkeci og Gülhane, samt Marmaray-stationen i Sirkeci, ligger inden for få minutters gang. Man kan også nå bygningen ved at gå langs kysten fra Eminönü-havnen i retning af Sarayburnu. Gülhane Parkens udgang mod Sarayburnu og Tanpınar Litteraturmuseum og Bibliotek i Alay Köşkü ligger i nærheden, så de kan nemt inkluderes i samme tur.