Pessinus Antik Kenti

Den antikke by Pessinus ligger langs vejen mellem Ankara og Eskişehir, cirka 13 kilometer syd for landsbyen Ballıhisar. Den nuværende landsby er bygget oven på ruinerne af den antikke by. Ifølge den engelske Wikipedia ligger bebyggelsen i en sidekløft, der føder floden Sakarya, i en højde af cirka 1.950 meter over havets overflade. Byen lå langs den gamle "Kongelige Vej". Kulturportalen skriver, at denne vej var pålidelig og en genvej, og derfor blev den også brugt i romersk og byzantinsk tid. I antikken var Pessinus kendt som den by, der var mest forbundet med den frigske gudinde Kybele. Byens grundlæggelse er beskrevet på to forskellige måder: som en myte og som en arkæologisk begivenhed. Ifølge Kulturportalen hævdede antikke forfattere, at byen blev grundlagt af den semi-legendariske frigske konge Midas omkring år 1000 f.Kr. Wikipedia oplyser, at udgravninger, der har pågået siden 1967, viser, at byen først udviklede sig omkring år 400 f.Kr. Ifølge antikke traditioner fandtes der en sort sten i byen, som man troede var faldet ned fra himlen. I år 204 f.Kr. tog romerne denne sten til Rom under krigen mod Karthago, og gav den navnet "Magna Mater", eller "Den Store Moder". Denne begivenhed er den mest berømte historie, der forbinder Pessinus med den omkringliggende verden. Geografen Strabon beskriver også Pessinus som det største handelssted vest for floden Kızılırmak. Byen oplevede sin storhedstid under det romerske imperium. Ifølge Kulturportalen blev byggeriet af et stort tempel påbegyndt efter Augustus' død og færdiggjort under Tiberius. Wikipedia, der refererer til forskning fra Gent Universitet, skriver, at templet stammer fra perioden 25-35 e.Kr. og er en bygning i korintisk stil, omgivet af søjler. Ifølge de samme undersøgelser er dette tempel ikke et tempel for Kybele, som man tidligere troede, men et tempel dedikeret til kejserkulten. I dag er der kun de store fundamenter tilbage af templet. Foran templet ligger en bygningsstruktur i teaterstil, med en monumental trappe i midten og siddepladser på begge sider. Byens byggesten blev hentet fra marmorbruddene i İstiklalbağı, cirka 6 kilometer nord for byen. Den mest imponerende ingeniørstruktur i Pessinus er kanalen, der løber gennem midten af byen og bruges til at holde og dræne den sæsonbestemte flod Gallos. Ifølge Wikipedia stammer den første del af kanalen fra Augustus' tid. I perioden fra det 1. til det 3. århundrede e.Kr. blev kanalen løbende udvidet, og den nåede en længde på omkring 500 meter og en bredde på 11 til 13 meter. Den søjlegang, der ligger nedenfor templet, menes at stamme fra tiden før romerne, nemlig den hellenistiske I disse udgravninger blev der udover templet fundet bygninger som værksteder, huse, et teater, et agora og en forsamlingsbygning, samt resterne af veje i nærheden af byen. Ifølge provinsministeriet for kultur og turisme blev der i 1988 etableret et friluftsmuseum i landsbyen med støtte fra provinsguvernementet i Eskişehir og med bidrag fra Eskişehir Arkæologiske Museum. En del af de fundne stenelementer er udstillet i museets have, mens mindre fragmenter er udstillet i en etagebygning. De øvrige fund er i det arkæologiske museum i Eskişehir. Når du ankommer til Ballıhisar, bør du først se de inskriptioner og arkitektoniske elementer, der er udstillet i friluftsmuseets have; de vil hjælpe dig med at forstå byens omfang. Derefter kan du gå til tempelområdet i den sydlige del af landsbyen og se ud over dalen fra de udhuggede stensokler. At følge kanalen langs flodlejet er den bedste måde at forstå, hvordan byen blev grundlagt. Da ruinerne er spredt ud mellem landsbyhusene, skal du færdes respektfuldt og undgå at gå ind på marker og haver. Da ruinerne er udendørs, er det bedst at besøge dem tidligt om morgenen om sommeren. På grund af sin nærhed til Sivrihisar kan Pessinus besøges sammen med distriktets centrum på samme dag. Tjek den seneste information om åbningstider og adgangskrav på provinsministeriet for kultur og turismes hjemmeside.