Ömerli Barajı

Ömerli-dæmningen er en dæmning, der er bygget over Riva-floden i det indre af Anatolien for at forsyne området med drikkevand. Ifølge statens vandressource-registre begyndte konstruktionen i 1968 og blev afsluttet i 1972; ISKI (Istanbul Water and Sewerage Administration) angiver, at dæmningen blev taget i brug i 1972. Ifølge ISKI har dæmningen en årlig kapacitet på 220 millioner kubikmeter og er dermed Istanbul's største vandkilde. Næsten hele Anatolien får sit vand fra denne dæmning, og vandet renses ved Ömerli-vandrensningsanlægget, før det distribueres til byen. Gennem ledningsnettet mellem Salacak og Sarayburnu kan op til 370.000 kubikmeter vand dagligt også ledes til den europæiske side. Dæmningen er en jorddæmning, og ifølge DSIs registre er talve-højden 53 meter; Wikipedia angiver denne værdi som 52 meter. Ved normal vandstand dækker søen et område på omkring 23 kvadratkilometer og kan indeholde op til 386 millioner kubikmeter vand. Det afvandingsområde, der forsyner dæmningen, er et stort område på 621 kvadratkilometer. Riva-floden udspringer nær Tepecik-landsbyen i Gebze-distriktet i Kocaeli, løber gennem skovklædte dale efter dæmningen og udmunder i Sortehavet i Riva, Beykoz. Søen er opkaldt efter landsbyen Ömerli, der ligger ved dens bredde; i dag er Ömerli en bydel i Çekmeköy. Ömerli var en landsby under Beykoz fra 1928 til 1989, blev en kommune i 1996 og i 2009 blev kommunen nedlagt, og den blev en del af Çekmeköys bydele. Çekmeköy-distriktet blev også oprettet i samme år ved sammenslutningen af kommunerne Ömerli, Alemdağ og Taşdelen. Efter dæmningen løber Riva-floden forbi bebyggelser som Koçullu, Ömerli, Sırapınar og Hüseyinli, og det meste af denne anden del er dækket af skov. Den bedste måde at besøge Ömerli er at betragte den som en sø fra kystveje og de tilladte områder. Da det er et drikkevandsreservoir, er dæmningen, vandindtagene og renseanlægget ikke offentligt tilgængelige rekreative områder. Et udkast til en beskyttelsesplan for Ömerli-dæmningssøen, udgivet af Ministeriet for Landbrug og Skovbrug, forbyder enhver form for affald at blive deponeret i søen. Ifølge det samme udkast må der ikke fiskes med net i søen, og der må ikke drives akvakultur. Brug af motorbåde er heller ikke tilladt. Vandsport som roning og sejlads kan kun arrangeres af offentlige institutioner eller sportsklubber og kun med tilladelse fra myndighederne. Disse aktiviteter må Når du ser ud fra kysten, skal du lægge mærke til, hvordan skovdækket på de modstående skråninger skifter farve i løbet af sæsonerne. Dammens historie er en vigtig del af Istanbul's moderne vandforsyning. Ifølge İSKİ (Istanbul Water and Sewerage Administration) var den første dæmning på den asiatiske side af Istanbul den, der blev bygget af Üsküdar-Kadıköy Water Company i 1893 over Elmalı-floden; Ömerli-dæmningen blev taget i brug omkring otte årtier senere i en langt større skala. I dag forsyner andre kilder, såsom Darlık-dæmningen i Şile og reguleringsanlæggene for Yeşilçay-projektet, også Ömerli-dæmningen. Darlık-dæmningen, som blev taget i brug i 1989, har en årlig kapacitet på 97 millioner kubikmeter, og vandet renses i renseanlæggene i Emirli. Udkastet til en beskyttelsesplan definerer søens højeste vandstand som 62 meter over havoverfladen, og beskyttelseszonerne måles fra denne linje. Søen ligger langt fra byens centrum, og der er ingen direkte togforbindelse; hvis du rejser med offentlig transport, skal du tjekke de aktuelle busruter hos İETT. Dem, der ankommer i bil, kan bruge vejene langs kysten til de omkringliggende landsbyer og kvarterer, men kør langsomt på skovvejene og parkér kun på de tilladte steder. Husk at medbringe vand, en vindjakke og behagelige sko; der er ikke skygge overalt langs kysten. Det er en god idé at kombinere et besøg ved dæmningen med et besøg i den nærliggende Polonezköy eller Aydos-slottet for at lære den østlige del af den asiatiske side af Istanbul bedre at kende.