Meke Krater Gölü

Meke-krater søen er en vulkansk sø, der ligger i Karapınar-distriktet i Konya, cirka 8 kilometer sydøst for distriktets centrum. Kulturportalen beskriver den som en sjælden krater sø, dannet af to separate vulkanudbrud. I årevis blev den omtalt som "verdens blå øje" på grund af, at den på luftfotos lignede et mørkt kegleformet objekt omgivet af blåt vand. Men i dag er søen i vid udstrækning udtørret, og det er vigtigt at være opmærksom på dette, når man besøger den. Meke-søens dannelse foregik i to faser. Et vulkanudbrud, der fandt sted for omkring 4-5 millioner år siden, efterlod en fordybning, som gradvist blev fyldt med vand og dannede søen. For omkring 9000 år siden forårsagede et andet udbrud, at en ny vulkankegle rejste sig midt i den eksisterende sø. Dette skabte et indbyrdes forbundet system, hvor en kegle var omgivet af en større sø, og der var en mindre krater sø på toppen af keglen. Ifølge kilder var den ydre sø og kraterforområdet omkring 800 meter langt og 500 meter bredt, og søen var op til 12 meter dyb. Søens overflade ligger 981 meter over havets overflade. Keglen rejser sig 50 meter over vandstanden, og den indre sø på toppen har en dybde på 25 meter. Meke-søen er saltvandssø og forsynes med vand fra undergrunden. En rapport indsendt i henhold til Ramsar-konventionen forklarer, hvorfor dette område er særligt værdifuldt. Rapporten fremhæver, at det er sjældent at finde et område, der kombinerer en vulkankegle, en caldera-sø og en krater-sø. Det porøse materiale, der udgør keglen, tillader, at selv kraftig regn hurtigt absorberes, hvilket er grunden til, at keglen har bevaret sin form i tusindvis af år. Søen har fået sit navn fra de meke-fugle, der lever i området. Meke er beskyttet af en række beskyttede områder. Søen blev i 1989 udpeget som et område med høj beskyttelsesgrad, i 1998 blev den erklæret som et naturmonument, og i 2005 blev den optaget på Ramsar-listen som et internationalt vigtigt vådområde med et areal på 202 hektar. Rapporten nævner også forskellige fuglearter, såsom grågås, strandskade og rødben, samt endemiske planter, der vokser i området. Historien om søens udtørring er en afspejling af vandproblemerne i Konya-bassinet. En forsker fra Selçuk Universitet meddelte i 2009, at søen næsten var udtørret. I 2012 blev det rapporteret, at søens kapacitet var reduceret med omkring 60 procent i løbet af de fore Den bedste måde at se søen på er at nyde udsigten fra kanten af krateret. Herfra kan man se hele keglens silhuet og de vulkanske bjerge i baggrunden i ét enkelt billede. Undgå at gå ud på søbunden, da jorden under saltlaget kan være blød. Der er meget få skyggefulde områder og faciliteter på stedet, så husk at medbringe vand, hat og en vindjakke. Man kommer til Meke ved at tage af fra vejen mellem Karapınar og Ereğli efter cirka 7 kilometer; det er cirka 100 kilometer fra Konya centrum. Det er svært at komme dertil med offentlig transport, så det er bedst at tage med bil. Ifølge Ramsar-konventionen findes der syv små vulkaner og mange synkebrønde i Karapınar-sletten, så Meke kan være et godt første stop for en dag, hvor man udforsker slettens vulkanske og karstiske landskab.