Makedon Kulesi

Makedon Tårnet, også kendt som Makedonienstårnet eller det gamle urværktårn, er det eneste tårn, der er bevaret fra de antikke mure, der omgav Hadrianopolis i Edirnes indre by. Kulturportalen beskriver det som et af de fire tårne, der var placeret i hjørnerne af Hadrianopolis' mure, grundlagt af den romerske kejser Hadrian. Ifølge Turkish Archaeological News er tårnets navn typisk forklaret med, at det vender mod Makedonien. I dag er tårnet et museum, der besøges under navnet Edirne Makedon Tårn Museum, efter en restaurering. Tårnets historie er omstridt, og forskellige kilder giver forskellige synspunkter. Kulturportalen, Wikipedia og Demirören Haber Ajansı tilskriver strukturen til Hadrian-perioden, altså det 2. århundrede. Turkish Archaeological News oplyser derimod, at den første del af muren stammer fra romertiden, mens den anden del og et forsvarsværk blev bygget i det 10. århundrede under byzantinsk herredømme for at beskytte mod bulgarske angreb. Tårnets mønstrede facade, bygget af skiftevis sten og mursten, afspejler denne lange og lagdelte historie. Det er hensigtsmæssigt at betragte tårnet som en del af det romerske murværk, når man læser om det. Ifølge Turkish Archaeological News stod Edirnes mure indtil midten af det 19. århundrede, og de blev revet ned mellem 1866 og 1870. Stenene fra murene blev brugt til at bygge hospitaler, skoler, regeringsbygninger og kaserner. Kun dette ene af de fire hjørnetårne blev bevaret og omdannet til et urværktårn. Edirnes guvernør, Hacı İzzet Paşa, tilføjede træetager til tårnet og installerede ure; Kulturportalen daterer dette til 1866-1867, mens Turkish Archaeological News angiver 1884. Ifølge Kulturportalen blev uret i lang tid kaldt "Folkets Ur". Trædelen blev revet ned i 1894, og der blev bygget et nyt urværktårn i sten og mursten. Tårnet blev også brugt som et vagttårn i en periode. Bygningen blev alvorligt beskadiget i jordskælvet i 1953, og den øverste del, hvor uret var placeret, blev revet ned. I mange år efter denne begivenhed kunne man kun se tårnet udefra. Tilstedeværelsen af en model af Edirne Urværktårn i parken med urværktårne i Safranbolu viser, at mindet om bygningens tidligere udseende stadig lever. I udgravninger, der startede i 1990'erne og fortsatte indtil 2003, blev der fundet vigtige rester fra romersk og byzantinsk tid omkring tårnet. Ifølge Wikipedia omfatter disse rester ovne fra det 2. århundrede, der blev brugt til keramikproduktion, og murstenskonstruktioner, der menes at have været brugt som kornlagre. Et af de udstillede genstande er en brandslange, der minder om tårnets overvågningsperiode. Haven omkring tårnet er anlagt som en arkæologisk park, hvor man kan se en keramikovn fra byzantinsk tid, en osmannisk ishus fra 1908 og fundamenter af sen-osmanniske boliger. Besøgende kan tage elevatoren op til tårnets øverste del og derefter gå ned gennem etagerne og opleve byens historie i forskellige perioder. Udsigtsplatformen giver mulighed for at se Kaleiçis tage og de omkringliggende historiske bygninger fra oven. Ifølge Turkish Archaeological News ligger tårnet i Mumcular Sokak, tæt på Üç Şerefeli Camii-moskeen og Sokollu Mehmed Paşa-badet, og kun 500 meter fra Selimiye-moskeen. Det er nemt at komme dertil ved at gå gennem Kaleiçis smalle gader. Når man går gennem resterne af de romerske mure ved siden af arkæologiske park, skal man være opmærksom på størrelsen af stenblokkene. Tjek åbningstider og adgangsforhold på de officielle hjemmesider.