Lozan Anıtı ve Müzesi (Karaağaç)

Lozan-monumentet og -museet er et monument, en plads og et museum beliggende i Karaağaç-kvarteret, sydvest for Edirne, på den anden side af floden Meriç, inden for Trakya Universitetets campus. Det bedste ved at besøge stedet er, at man kan se de tre forskellige elementer samlet: det moderne monument, der blev opført i 1998, den historiske stationsbygning designet af arkitekt Kemaleddin, og museet, der fortæller om Lausanne-traktaten. Monumentets historie begynder med Karaağacs egen historie. Den 24. juli 1923 blev traktaten underskrevet i byen Lausanne i Schweiz, hvilket omdefinerede grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland. Karaağaç, beliggende langs den sydlige bred af floden Meriç, blev overdraget til Tyrkiet. Ifølge kilder fandt overdragelsen af området sted i september 1923, og et af museets rum er specifikt dedikeret til denne overdragelse. Ideen til monumentet opstod som følge af en beslutning truffet af Trakya Universitetets senat i slutningen af 1996. Begrundelsen for beslutningen fremhævede, at Karaağaç blev en del af republikkens territorium som følge af Lausanne-fredstraktaten. Monumentet og pladsen, hvis grundsten blev lagt den 29. marts 1998, blev færdiggjort på 110 dage og åbnede den 19. juli 1998. Monumentet består af tre betonsøjler, der står på tre betonfundamenter, der stiger i en vinkel på 45 grader fra jorden. Den højeste søjle, der er 36,45 meter høj, repræsenterer Anatolien, den anden søjle, der er 31,95 meter høj, repræsenterer Thrakien, og den tredje søjle, der er 17,45 meter høj og ligger mellem de to andre, repræsenterer Karaağaç. En betonring, der er 7,20 meter over jorden, forbinder søjlerne og symboliserer enhed og sammenhold. Foran ringen står en 4,20 meter høj statue af en ung kvinde, der i den ene hånd holder en due, der symboliserer fred, og i den anden hånd et dokument, der symboliserer traktaten. Den halvcirkelformede dam, der ligger foran monumentets fundament, repræsenterer de have, der omgiver Tyrkiets tre sider. Der er blevet plantet et træ for hvert år af republikken omkring pladsen, og ifølge kilder var der i alt 75 træer i efteråret 1998. Ved indgangen til parken står en buste af İsmet İnönü, der var formand for den tyrkiske delegation ved Lausanne-konferencen. Den lange og dekorative bygning, der ligger lige ved siden af monumentet, er den gamle Edirne-station, der i dag er kendt som Karaağaç-togstationen. Den tre-etagers bygning, der er designet i neoklassisk stil af arkitekt Kemaleddin, inspireret af Sirkeci-stationen, er omkring 80 meter lang og blev stort set færdiggj Samlingen bestod i sine tidlige år af bøger, dokumenter og fotografier relateret til Lausanne-traktaten, og museet fik sin officielle status i år 2000 med et brev fra Kulturministeriet. Udstillingen, som har været placeret forskellige steder på området, er blevet udvidet og genåbnet den 19. april 2016 med en ny indretning. Stueetagen er dedikeret til den nationale kamp i Thrakien, og i korridoren kan man se tidslinjen for perioden sammen med kort over traktaten. I værelserne på denne etage fortælles historien om organiseringen i regionen, Thrakien-kongresserne og aviserne fra Edirne fra den pågældende periode gennem dokumenter og fotografier. Første etage er dedikeret til Thrakiens befrielse og Lausanne-traktaten. Her kan man se dokumenter relateret til Edirnes befrielse i november 1922. I Lausanne-rummet udstilles fotografier af delegationen, befuldigelsesdokumenter, billeder af konferencesalene og kort over Thrakiens grænser i henhold til traktaten. I det sidste rum findes der tegneserier relateret til konferencen, dokumenter om Karaağaç-protokollen og dokumenter om brugen af stationen. Det er en god plan at afsætte et par timer til at besøge udstillingen i ro og mag, gå rundt på pladsen og se på stationens facade. Edirne Kultur- og Turismeafdeling oplyser, at museet er lukket om mandagen; tjek besøgsdage og -tider på afdelingens hjemmeside, før du tager afsted. For at få et billede, hvor alle søjlerne er med, skal du gå tilbage til indgangen på pladsen, til vejen med lygtepælene. Forskellen mellem monumentets enkle, geometriske sprog og stationens buede facade giver dig mulighed for at opleve to forskellige århundreders arkitektoniske stil i samme have. Karaağaç ligger cirka fire kilometer sydvest for byens centrum, og Kulturportalen oplyser, at det er muligt at komme dertil med offentlig transport i byen. De, der kommer til fods fra byens centrum, passerer de historiske broer over floderne Tunca og Meriç for at nå området, og denne gåtur i sig selv giver et indblik i Edirnes flodlandskab. Kultur- og Turisme Ministeriets brochure om Edirne nævner også Karaağaç-kvarteret, Karaağaç togstation og Lausanne-monumentet som steder, der bør besøges i byen. Derfor er det en god idé at afslutte besøget med en kort gåtur i kvarterets gader.