La Fontaine Köşkü

La Fontaine-palæet er en af de mange palæer i Levanten-stil, der findes i Bornova, og som i dag huser Atatürk-principperne og revolutionshistorie-applikations- og forskningscenteret samt et museum, der tilhører Ege Universitet. Palæet ligger overfor Saint Mary Magdalene-kirken og ved siden af Murat-palæet. Sammen udgør disse tre bygninger et af de bedst bevarede eksempler på den gamle Levanten-kvarter i Bornova. Bygningens oprindelsesdato og arkitekt er ukendte. Det menes, at Ege Universitet-palæet oprindeligt var hjemsted for den britiske La Fontaine-familie med schweizisk baggrund i begyndelsen af det 20. århundrede. Den første kendte ejer er James La Fontaine. Han var søn af Blanche Magdalene Whittall, som var barnebarn af Charlton Whittall, der i 1836 købte det store hus i Bornova. Dermed er palæet forbundet til en af de mest etablerede Levanten-familier i Bornova. Efter James La Fontaines død blev palæet overdraget til hans kone, Clara Lillian La Fontaine, og deres børn. I 1941 købte Claras niece, Ruby Gladys Whittall, palæet fra familien. Ege Universitet købte palæet i 1963 på grund af behov for yderligere bygninger. I de efterfølgende år husede palæet forskellige institutioner. Indtil 1975 blev det brugt af universitetets bygnings- og tekniske afdeling. Derefter blev det midlertidigt brugt af bl.a. skolen for blinde, et politi-bataljon og et artilleri-brigade, samt en folkesundhedsinstitution. I 1996 blev det igen overdraget til universitetet. Fra 1996 til 2001 husede det Institut for Samfundsvidenskab og Dekanatet for Atatürk-principper og revolutionshistorie, og fra 2001 til 2009 husede det Dekanatet for Pædagogisk Fakultet. Efter en restaurering i 2010 begyndte palæet at blive brugt som center og museum i sin nuværende form. Bygningen består af en kælder og to etager, som tydeligt adskiller sig fra hinanden på facaden. På anden sal er der en balkon i støbejern, der vender ud mod hovedgaden; denne balkon og jernsprosserne er palæets mest karakteristiske træk. Hovedindgangen er fremhævet af en buet dør. Facaden er enkel og diskret, og giver et mådeholdent indtryk af et Levanten-hus, i modsætning til de mere prangante palæer i Bornova. Da det meste af den originale indretning, herunder fresker, stuk og relieffer, er forsvundet over tid, er der begrænset information om det oprindelige udseende indvendigt. Når man besøger palæet, bør man først se på facaden fra fortovet på den anden side af vejen; her kan man bedst se balkonen, den buede dør og vinduesarrangementet. Derefter kan man se både Murat-palæet ved siden af og Mattheys-palæet, der huser Arkas Kunst Bornova, og Ege Universitetets Etnografiske Museum i Sirkehane kan nemt kombineres på samme tur. De andre palæer, som universitetet har restaureret, f.eks. det store hus, der bruges som rektorat, og Murat-palæet, ligger også i nærheden. Ifølge Ege Universitet blev Murat-palæet bygget i 1880 af et medlem af den engelske Edwards-familie, og siden restaureringen i 2005 har det været brugt til universitetets samfundsprojekter og studenterforeninger. Universitetet oplyser, at de i alt har restaureret otte palæer i Bornova, og at restaureringerne er foretaget med respekt for de originale detaljer. Det store hus, som Charlton Whittall købte i begyndelsen af det 19. århundrede, blev i 1948 overdraget til staten og bruges i dag som administrativ bygning for rektoratet. La Fontaine-palæet er et af de mest tydelige eksempler på, hvordan levanten-huse blev omdannet til offentlige bygninger i republikkens æra, og er en vigtig del af Bornovas palæ-rute.