Konya Arkeoloji Müzesi

Konya Arkæologiske Museum er et statsligt museum beliggende i den sydlige del af byens historiske centrum, på Sahip Ata Caddesi. Museet udstiller den arkæologiske arv fra Konya og det omkringliggende område, der strækker sig fra den neolitiske periode til den byzantinske periode. Ifølge den tyrkiske Wikipedia blev museet grundlagt som det første arkæologiske museum i Anatolien og det andet i Tyrkiet, efter det i Istanbul. Grundlæggelsesåret varierer i forskellige kilder: Kulturportalen og Direktoratet for Museer angiver 1901, mens Wikipedia baserer sig på korrespondance fra guvernør Ferid Paşa og angiver 1899. Ifølge Direktoratet for Museer blev samlingen oprindeligt udstillet i en lille bygning i en skolegård, og i 1927 blev den flyttet til Mevlana-museet, og i 1953 til İplikçi-moskeen. Den nuværende bygning blev åbnet i 1962. Museet udstiller artefakter fra den neolitiske, tidlige bronze-, midterste bronze-, jern-, klassiske, hellenistiske, romerske og byzantinske periode i kronologisk rækkefølge. De fleste af artefakterne stammer fra udgravninger i Çatalhöyük, Erbaba, Süberde, Sızma, Karahöyük, Kıcıkışla, Sille, Çumra, Alibeyhöyük og Alaeddin Tepesi, samt fra området omkring Beyşehir-søen. Derfor er museet det ideelle sted for dem, der ønsker at se resultaterne af udgravninger i Konya-sletten på ét sted. I afsnittet om forhistoriske artefakter findes der håndlavede lerkar, pile- og spydspidser af obsidian og flint, fundet under udgravningerne i Çatalhöyük, Erbaba og Süberde. At se på disse udstillinger før eller efter et besøg i Çatalhöyük gør det lettere at forstå, hvad der er blevet fundet inde i de huse, der er blevet udgravet. Artefakterne i afsnittet om den tidlige bronzealder stammer primært fra udgravningerne i Sızma og Karahöyük. Lerkar med riller, fundet i området omkring Beyşehir-søen, repræsenterer den typiske keramik fra søområdet. Afsnittet om den midterste bronzealder er dedikeret til fund fra Konya Karahöyük, som er blevet udgravet siden 1952. Karahöyük var en vigtig station i det handelsnetværk, som assyriske købmænd etablerede i Anatolien i begyndelsen af det 2. årtusinde f.Kr. Her kan man se en bred vifte af kar drejet på en drejeskive, kar i form af dyr, lamper i form af druer, cylinderstempler og bronzeringe. I afsnittet om jernalderen udstilles fragmenter af dekorerede Frig-kar fundet i Alaeddin Tepesi, og malede Frig-kar fra Kıcıkışla, nord for Karapınar. I samme sal findes også Lydiske kar og bronzenåle fra Urartu. De glansfulde, sort mal I den byzantinske sektion udstilles en mosaik fra gulvet, som blev fundet under udgravninger, som museet foretog i 1990 i Tatköy-området i Sille. Mosaikker fra udgravninger i Çumra Alibeyhöyük findes også i denne sal. Bronzebeslag til døre og gryder giver et indblik i hverdagsgenstande fra den periode. I entreen ved museets indgang findes byzantinske arkitektoniske elementer fra Sille og Konya, samt romerske gravsten. I den forreste have udstilles statuer, sarkofager, urner, gravlignende løver og søjlehoveder i det fri. Blandt inskriptionerne i haven er dem, der nævner byerne Iconium, Derbe og Lystra, særligt vigtige; Lystra er det antikke navn for det sted, der i dag er kendt som Kilistra. Ifølge den engelske Wikipedia er der 231 græske inskriptioner og 10 latinske inskriptioner i museet. Det er en god idé at starte besøget i haven og derefter gå gennem salene i kronologisk rækkefølge. Sørg for at afsætte tid til Herakles-sarkofagen; for at kunne se alle figurerne, skal man gå langsomt rundt om sarkofagen. Museet ligger cirka en kilometer syd for Alaeddin-højen, i Sahibata-kvarteret, og er nemt at nå til fods fra toppen af højen. Ifølge Konayas guvernement er museet åbent alle dage undtagen mandag; tjek de aktuelle åbningstider og adgangsforhold på den officielle hjemmeside for Direktoratet for Museer.