Justinianus Köprüsü

Justinianus-broen, også kendt som Beşköprü, og i antikke kilder som Sangarius-broen, er en romersk bro af sten, der ligger ved den sydvestlige kyst af Adapazarı, inden for grænserne af det nuværende distrikt Serdivan. Sakarya Kultur- og Turismedirektoratet beskriver den som en af de mest imponerende monumentale strukturer fra den tidlige byzantinske periode i Anatolien. Broen blev i 2018 optaget på UNESCO's foreløbige liste over verdensarvssteder. At se denne ingeniørpræstation, der er over 1500 år gammel, lige ved siden af byen, er et af de mest imponerende øjeblikke under et besøg i Sakarya. Broen blev bygget under kejser Justinianus I. Formålet var at sikre en sikker passage af Sakarya-floden for den militære vej, der forbinder hovedstaden Konstantinopel med rigets østlige provinser. Ifølge historikeren Prokopios var der tidligere en bro bestående af sammenkoblede både på dette sted, men den blev ofte ødelagt, når floden oversvømmede. Byggeåret varierer i forskellige kilder. Kulturportalen og Sakarya Kultur- og Turismedirektoratet angiver, at broen blev bygget mellem 558 og 560. Wikipedia, baseret på moderne kilder, angiver, at byggeriet begyndte i 559 eller 560, og at digte, der fejrede broens færdiggørelse, stammer fra 562. Målene varierer også afhængigt af kilden. Officielle sider beskriver broen som 365 meter lang, 9,85 meter bred og med i alt 12 buer. Syv af disse buer er de store, cirkulære buer i midten, mens der er to små sidebuer i den vestlige ende og tre i den østlige ende. Wikipedia angiver en samlet længde på 429 meter, inklusive støttekonstruktionerne, og en højde på omkring 10 meter. Forskellen skyldes sandsynligvis, om målingen inkluderer støttekonstruktionerne eller ej. Broen er fuldstændig bygget af kalksten. Spændvidden på de store, centrale buer er mellem 23 og 24,5 meter, og afstanden mellem dem er omkring 6 meter. Støttekonstruktionerne er formet som bølger, runde mod strømmen og spidse i strømningsretningen. Wikipedia påpeger, at denne opdeling er anderledes end de fleste kendte romerske broer. De små buer ved bredderne er oversvømmelsesåbninger, der tillader vand at passere, når floden oversvømmer. Et af de mest interessante aspekter af broen er, at der i dag næsten intet vand løber under den. Sakarya-floden har ændret sit løb over århundreder og er gledet omkring tre kilometer mod øst. Derfor står broen i dag over Çark Deres, en lille flod, der fører vand fra Sapanca-søen til floden, kendt som Melas i antikken. Floden løber under en af buerne i den vestlige ende. Historien bag navnet er også interessant. I den vestlige ende af broen stod der engang en triumfbue, som man kunne se på de romerske broer, men i dag er der kun spor tilbage. Denne bue blev dokumenteret gennem tegninger af rejsende Léon de Laborde i 1838. For at se broens buer er det ikke nok blot at se op; man skal stå ved bredden og kigge ned i flodlejet for at få et bedre indtryk af stenhåndværket og buernes rytme. Om eftermiddagen farver det lave sollys fra vest de kalkstensblokke i varme farver. Broen blev restaureret af Vejdirektoratet i 1995, og den er nu lukket for al trafik. Der er blevet bygget tre trin ved hver ende af broen. Ifølge siden for det lokale Kultur- og Turismekontor er broen i øjeblikket lukket, og der pågår et restaureringsprojekt. Derfor bør man tjekke de officielle kilder for at se, om det er muligt at komme op på broen, før man tager afsted; selvom den er lukket, er det stadig muligt at se strukturen udefra. Ifølge Wikipedia ligger broen cirka fem kilometer sydvest for centrum af Adapazarı, mens Kulturportalen angiver en afstand på otte kilometer. Den er tilgængelig med offentlig transport. Efter at have besøgt de romerske og byzantinske sten, der står i haven ved Sakarya-museet i byens centrum, vil et besøg her fuldende oplevelsen af de artefakter, de stammer fra.