İnce Minareli Medrese

Den Ince Minareli Madrasse (Madrasen med det slanke minaret) er en seljukisk bygning, der ligger lige vest for Alaeddin-bakken, og som i dag fungerer som et museum for sten- og træarbejder. Ifølge Kulturportalen blev madrasen opført af viziren Sahib Ata Fahreddin Ali i perioden under Izzeddin Keykavus II, med det formål at undervise i hadith-videnskab. Byggeåret er ikke præcist fastlagt i kilderne; TDV Islam-encyclopædien nævner, at bygningen omtales i et dokument fra 1265, og derfor antages det, at madrasen var færdig før denne dato. Derfor er bygningen også kendt som Sahib Ata Darülhadisi. Arkitekten var Kölük bin Abdullah, hvis navn er indgraveret på to medaljoner over hovedindgangen. Bygningen tilhører gruppen af seljukiske madrasser med en lukket gårdhave, hvor gårdhaven er overdækket med en kuppel. Den har en enkelt iwan (en overdækket loggia) og er et etagehus. Den er en af de tre madrasser i Konya med en kuppeloverdækket gårdhave. Navnet kommer fra det slanke minaret, der rejser sig langs den nordøstlige side af bygningen og er dekoreret med glaserede mursten. Minaretten var oprindeligt med to balkoner og var meget høj i forhold til bygningen. I 1901 blev den ramt af lyn, hvilket ødelagde den øverste del af minaretten og beskadigede kuplen på den tilstødende moské. Den beskadigede moské stod i mange år, før den i 1929 blev revet ned. Det, der gav bygningen berømmelse, er hovedindgangen. TDV Islam-encyclopædien beskriver denne indgang som en af de mest imponerende seljukiske hovedindgange, der er bygget i Anatolien. Indgangen er placeret foran en struktur, der stikker 5,45 meter ud fra facaden. Overfladen på indgangen er dekoreret med to brede bånd af indgraveringer, der snor sig opad, og disse bånd er forbundet over buen. Kulturportalen påpeger, at på grund af denne tætte tekstur anses indgangen for at være et sjældent design inden for kalligrafi. Det faktum, at båndene er afbrudt halvvejs, indikerer, at indgangen oprindeligt var højere, og at den øverste del er forsvundet. Fra hovedindgangen kommer man til en hal med krydshvælving, og derfra til en firkantet gårdhave, der er overdækket med en kuppel. Gårdhavens sider er 10,80 meter lange, og i midten er der en fontæne. Overgangen til kuplen er sikret af tre vinklede overflader i form af en fjer. Indersiden af kuplen er dekoreret med et mønster af zik-zak- og bladmønstre, dannet af mursten med turkis, brun og marineblå glasering. TDV Islam-encyclopædien skriver, at dette enkle interiør står i skarp kontrast til rigdommen i hoved Museet udstiller inskriptioner udskåret i sten og marmor fra Seljuk- og Karamanoğlu-perioderne. Det er den bedste måde at se de detaljerede relieffer fra Konya-borgen, samt de stenske dekorative elementer, der er tilbage fra murene og portene. Her finder man også de største og mest udsøgte eksempler på relieffer med den to-hovede ørn, som er et symbol på Seljuk-periodens Konya, samt relieffer med vingede figurer. Trædøre og -vinduer udskåret med geometriske og botaniske motiver, samt trælofter, viser, hvor avanceret Seljuk-tømrerarbejdet var. Det er en god idé at starte besøget fra fortovet foran hovedporten; det er derfra, man kan se hele portens højde og minaretten i ét enkelt billede. Reliefferne er tydeligere at se om morgenen, da sollyset lyser op i den østvendte facade. Indenfor bør man ikke glemme at gå under kuplen og løfte hovedet for at studere de glaserede murstensmønstre. Medresen ligger ved den vestlige side af Alaeddin-højen og kan nås på få minutter til fods langs sporvognslinjen, der omgiver højen. For aktuelle besøgstider og adgangsforhold, bør man besøge den officielle hjemmeside for Direktoratet for Museer.