Enez Kalesi

Enez-borgen, beliggende i den sydvestlige del af Edirne, rejser sig over den gamle by på en klippefremspring, hvor floden Meriç løber ud i Det Ægæiske Hav. Denne bakke, der i antikken var byens akropolis, er det eneste højdepunkt, der dominerer byen og det omkringliggende delta. Enez' oprindelige navn var Ainos, og ifølge Homers Iliade var det herfra, at den trakiske leder førte sine allierede i Trojakrigen. Antikke skrifter fortæller, at byen blev grundlagt af folk fra Aiol, og senere bosatte folk fra Lesbos og Kyme sig her. Edirne Kultur- og Turismeafdeling beskriver Enez som en by med to havne, der var et knudepunkt for sø-, flod- og landveje, der forbinder Balkan, det Ægæiske Hav og Anatolien. Byen lå engang ved kysten, men sedimenter fra floden Meriç har gradvist skubbet den længere ind i landet. Borgens præcise byggeår er ukendt, men genbrugte materialer i murene antyder, at den er ældre end den byzantinske periode. Ifølge Kulturportalen blev borgen bygget for at beskytte mod angreb fra Balkan, og i det 6. århundrede gav den østromerske kejser Justinian ordre til, at den skulle restaureres. Byzantinske kilder angiver, at murene blev forhøjet i denne periode, og at den tidligere ubeskyttede kyst blev befæstet. I det 12. århundrede blev borgen restaureret igen, og i murene blev der anvendt både huggede sten, mursten og gamle arkitektoniske elementer. Fra slutningen af det 14. århundrede var Enez under ledelse af den genovesiske Gattilusio-familie, som i lang tid bevarede kontrollen over byen takket være dens rigdomme fra saltproduktion og fiskeri. I januar 1456 blev byen erobret af Sultan Mehmed II, og den blev en del af Det Osmanniske Rige. De karakteristiske osmanniske buer inde i borgen viser, at den fortsatte med at blive brugt i denne periode. Borgen strækker sig fra nordvest til sydøst, og den primære indgang er mod nordøst. Undervejs op ad bakken vil du støde på et gittertårn og en portåbning, som er en del af denne indgang. Ved siden af den monumentale indgang er der et billede af en trakisk rytter hugget i hvid marmor; sørg for at stoppe og beundre det, før du går igennem porten. På havsiden af borgen blev der bygget to mure, der strakte sig fra borgen ud mod havet for at beskytte havnen. Kun den vestlige af disse tårne er bevaret. Den vestlige mur er orienteret, så den også kan overvåge floden Meriç, hvilket giver beskyttelse mod angreb fra flodens retning. På toppen af bakken står en historisk bygning, der oprindeligt var en stor kirke fra den byzantinske periode, men som blev omdannet til en moské under det osmanniske styre. Efter mange års for Udgravningerne ved Hoca Çeşme-højen, der ligger cirka tre kilometer øst for byen, har vist, at den første bebyggelse i området stammer fra den sene neolitiske periode. Wikipedia beskriver fæstningen som et friluftsmuseum, der i dag bruges til arrangementer som festivaler og udstillinger. Den nemmeste måde at få et overblik over fæstningens layout er at starte ved porten i nordøst, gå langs murene og derefter gå op til det højeste punkt. Fra toppen kan man se et område med sumpe og laguner, der strækker sig ud til Meriç-deltaet, og på den anden side et fladt landskab, der går ud mod Saros-bugten. Jorden inde i fæstningen er delvist jord og sten, så det er en god idé at have behagelige sko på, og man skal også være opmærksom på, at det kan være svært at finde skygge i løbet af de varme sommermåneder. For at få information om adgangsforhold og arrangementer i fæstningen, bør man tjekke de officielle meddelelser fra institutioner i Enez, inden man besøger stedet. Kulturportalen nævner, at man kan komme til Enez med minibusser via Keşan. Vejen fra Edirnes centrum er lang, så det er en god idé at planlægge besøget som en del af en dagstur til Enez. Man kan gå til fæstningen fra byens centrum, da den ligger lige over byens gader. Enez er i dag kendt som den vestligste by i Tyrkiet på det europæiske kontinent. Meriç-deltaet, der omgiver fæstningen, er et vådområde, der også omfatter Gala-søen Nationalpark. Landbrugs- og skovministeriets regionale kontor anser Enez-fæstningen som en af deltaets vigtigste kulturelle værdier. Derfor er det en god idé at kombinere et besøg i fæstningen med fuglekiggeri ved Gala-søen, så man kan opleve både historie og natur på samme dag. På byens kyst ligger også ruinerne af en osmannisk karavanserai, der stammer fra det 16. århundrede og er kendt som "Det engelske kaserne" blandt lokalbefolkningen. Forår og efterår er de bedste tidspunkter at besøge Enez, da både varmen er mildere, og der er mere fugleaktivitet i deltaet.