Eber Gölü

Eber-søen er en ferskvandssø, der ligger øst for Afyonkarahisar, mellem distrikterne Çay, Bolvadin og Sultandağı, og er kendt for sine rørskove. Ifølge Afyonkarahisar's provinsadministration ligger søen cirka 8 kilometer sydøst for Bolvadin. Vandoverfladen ligger cirka 967 meter over havets overflade. Nord for søen ligger Emir-bjergene, og syd for ligger Sultan-bjergene. Det nedre område mellem disse to bjergkæder udgør søens bund. Søen er en del af en lukket tektonisk depression, der strækker sig fra nordvest til sydøst og er kendt som Akarçay-bassinet. Det menes, at efter den sidste istid blev der dannet en enkelt, stor sø i denne depression, og at den senere blev delt i to, Eber-søen og Akşehir-søen, efterhånden som vandstanden faldt. I dag er der en landtange på cirka 10 kilometer mellem de to søer. En del af Eber-søens vand føres via en kanal, der kaldes Eber-kanalen, til Akşehir-søen i sydøst. Det siges, at søens navn stammer fra "Eber"-landsbyen, hvor de tyrkiske Avşar-stammer boede i området. Der findes også kilder, der angiver, at den samme vandmasse blev kaldt "Tessarakonta Martyron" i byzantinsk tid, hvilket betyder "De fyrre martyrers sø". De vigtigste vandkilder, der forsyner søen, er Akarçay-floden, der løber gennem Afyonkarahisar, og kilder, der kommer ned fra Sultan-bjergene. Derfor varierer søens overfladeareal fra år til år, og endda fra sæson til sæson. Provinsadministrationens kultur- og turistministerium angiver søens areal til 150 kvadratkilometer, mens Wikipedia angiver et gennemsnitligt areal på omkring 125 kvadratkilometer. Ifølge registreringer blev det højeste vandstand målt i maj 1969, og den laveste i oktober 1991. I oktober 2018 blev det rapporteret i pressen, at søen var udtørret på grund af tørke, men det blev senere oplyst, at vandstanden var steget igen i de følgende år. Derfor er det en god idé at få oplysninger om den aktuelle vandstand fra lokale kilder, før du besøger søen. Ved første øjekast ligner Eber ikke en sø, men snarere en uendelig rørskov. En stor del af overfladen er dækket af røde rør og siv, der kan nå en højde på fem til seks meter. De lokale kalder de flydende øer, der dannes, når rødderne fra rørne løsnes fra jorden og jord ophobes ovenpå dem, for "kopak". Det siges, at nogle af disse "kopak" er store nok til, at fiskere og sivsamlere kan bygge hytter på dem. Rør og siv er en vigtig indtægtskilde for de omkringliggende landsbyer, og du vil sandsynligvis se bunker af rør på kajerne ved søen. Søen er også kendt for sine fugle. Provins Derfor bør du betragte søen som et følsomt vådområde, der skal beskyttes, snarere end som en park. Gå ikke ind i rørskoven, hvor fuglene bygger reder, og efterlad ikke affald. Provinsregeringen anser foråret, sommeren og efteråret som de mest livlige perioder for søen. De tidlige morgentimer og solnedgangen er de bedste tidspunkter for at observere fugle; fugleflokke, der letter i morgensolen, og deres tilbagekomst ved solnedgang er nogle af søens mest imponerende syn. Medbring en kikkert og et objektiv med lang brændvidde, da mange af fuglene befinder sig dybt inde i rørskoven. Det er muligt at gå langs kysten og slå lejr i området, men for at sejle i en båd skal du tale med de lokale fiskere. Fra landsbyerne langs den sydlige kyst, som Çaypınar, får du et bredt udsyn over søen og de bagvedliggende Sultan-bjergene. Den nemmeste måde at komme til søen er via Bolvadin. Du kan komme til Bolvadin fra Afyonkarahisar med vej eller intercitybus, men for at komme til landsbyerne ved søen skal du bruge din egen bil. Vejene langs kysten kan blive mudrede i regnfulde perioder. Du kan også besøge den historiske Kırkgöz-broen over Akarçay-floden og İshaklı-karavanseraen i Sultandağı på samme dag, og dermed fuldføre din oplevelse af Akarçay-området.