Döğer Kervansarayı

Döğer Karavansarai er en osmannisk karavansarai, der ligger i byen Döğer, som er en del af distriktet İhsaniye i provinsen Afyonkarahisar. Ifølge Kulturportalen ligger karavansaraen tæt på grænsen mellem provinserne Afyonkarahisar, Kütahya og Eskişehir, og den ligger langs den historiske handelsrute til Hijaz. Karavansaraen blev bygget i 1434 under sultan II. Murad. Ifølge den tyrkiske Wikipedia boede sultanen i Döğer under sin kampagne mod Karamanoğulları-sultanatet og beordrede opførelsen af karavansaraen på det tidspunkt. Kulturportalen beskriver den som et unikt eksempel fra den tidlige osmanniske periode. Bygningen har en rektangulær plan, der strækker sig i øst-vestlig retning. Ifølge Wikipedia er den cirka 56 meter lang og cirka 13 meter bred. Karavansaraen består af to sammenhængende sektioner: en toetagers "han"-sektion (gæstehus) og en etagers "develik"-sektion (område for kameler). Begge sektioner kan tilgås gennem monumentale portaler, der er udformet som overdækkede gårde. Der er ingen inskriptioner på portalerne, så der er ingen sikker information om bygningens arkitekt. "Develik"-sektionen var et område, hvor rejsendes dyr blev opbevaret, fodret og plejet. Det er designet som et stort, højt rum med en enkelt åbning. Pejse er kun placeret på forsiden, mens belysning og ventilation opnås gennem smalle ventilationsåbninger. Den nederste del af "han"-sektionen er indrettet som et afslapningsområde og et fællesareal. På øverste etage er der værelser til gæsterne, og ifølge Kulturportalen har disse værelser vinduer og pejse. De vigtigste værelser er dækket af kupler, mens de andre værelser er dækket af hvælvinger. En overdækket gård (eyvan) i midten af øverste etage er indrettet som et bederum, og den er oplyst af en niche til mihrab (bederetning) og ventilationsåbninger. Ifølge Wikipedia er der også separate faciliteter i værelserne til opvarmning, madlavning og rengøring. Bygningens ydre vægge, tag og de to kuppelspire er beklædt med blokke af tufsten, som er typisk for regionen. "Han"- og "develik"-sektionerne er behandlet som separate enheder, og denne forskel er tydelig udefra. På grund af planløsningen og det skjulte ventilationssystem betragtes bygningen som en avanceret fortsættelse af den seldsjukiske karavansara-tradition. Den tyske forsker Robin Wimmel undersøgte og dokumenterede karavansaraen den 21. august 2008 og inkluderede den i sin doktorafhandling om osmanniske karavansaraer ved Berlin University of Technology. Karavansaraen blev restaureret af Vakıflar Genel Müdürlüğü (Generaldirektoratet for Stiftelser) i perioden 1991- Ifølge Kulturportalen kan man nå Döğer via en vej, der afgår nordvest fra den statslige vej mellem Afyonkarahisar og Eskişehir. Byen er kendt for dyrkning af valmue, sukkerroer, hvede og kartofler. Aslankaya-monumentet og Emre-søen ligger få kilometer væk, så det er nemt at besøge karavanseraen og de frigiske monumenter på samme dag. Den frigiske rute, en vandrerute, der strækker sig fra Afyonkarahisar til Yazılıkaya i Eskişehir, passerer også gennem Döğer, så karavanseraen kan også fungere som et hvilested under vandreturen.