Çatalhöyük

Çatalhöyük er et neolitiske bosættelse, der ligger 52 kilometer sydøst for Konya, omkring 10 kilometer fra Çumra. Den ligger midt i Konya-sletten, omgivet af hvedemarker. Byen, der dækker et område på omkring 14 hektar, består af 18 beboelseslag, der dateres fra omkring 7400 f.Kr. til 6200 f.Kr. Den blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2012, fordi den vidner om overgangen til et stillesiddende liv, begyndelsen af landbrug og overgangen fra landsby til by. Navnet kommer fra de to bakker, der ligger ved siden af hinanden. "Çatal" betyder "gaffel" på tyrkisk, og det refererer til de to bakker. Den østlige bakke, der er den største, var beboet i den neolitiske periode og udgør kernen af bosættelsen med et areal på omkring 12,5 hektar og en højde på op til 20 meter over sletten. Den vestlige bakke, der er lavere, blev brugt fra omkring 5600 f.Kr. i den tidlige kalkolitiske periode. Engang flød en gren af Çarşamba-floden mellem de to bakker. Bosættelsen blev opdaget i 1958 af den britiske arkæolog James Mellaart, der udførte overfladeundersøgelser i området. Mellaart og hans team gennemførte fire udgravningssæsoner mellem 1961 og 1965, hvilket afslørede, at Anatolien var et avanceret kulturområde i den neolitiske periode. Udgravningerne blev genoptaget i 1993 under ledelse af Ian Hodder fra Cambridge University og fortsatte med et internationalt team frem til 2018. Efter Hodders projekt er udgravningerne fortsat med teams fra tyrkiske universiteter, som annonceres på projektets officielle hjemmeside. Det, der gør Çatalhöyük unik, er byens struktur. Husene er bygget tæt sammen, og der er ingen gader mellem dem. Folk bevægede sig på taget, og der var en træstige ned i husene gennem et hul i taget. Husene var bygget af muddersten og havde flade tage, der blev understøttet af træstolper og bestod af et lag af mudder, der var presset ned på strå. Hvert hus bestod typisk af et hovedrum og et depotrum. I hovedrummet var der en ildsted, en ovn og hævede bænke. Indvendigt var væggene dækket af flere lag af hvidt puds, hvor der var op til 160 lag i et lag på omkring 3 centimeter. Efter omkring 80 års brug blev et hus renset og fyldt med jord, og et nyt hus blev bygget ovenpå med samme plan. Det er denne cyklus af fornyelse, der er årsagen til, at bakken er så høj. Under udgravningerne blev det konstateret, at indersiden af husene var meget rene, mens affald og aske blev samlet i store bunker udenfor husene. Vægmalerier og relieffer er blandt de mest Kvinde-figurerne, der er lavet af brændt ler og anses for at symbolisere overflod, er blandt de mest kendte eksempler på neolitisk kunst. Fundene fra udgravningerne befinder sig på Konya Arkæologiske Museum; en del udstilles, mens andre opbevares i magasiner. Det berømte kortbillede udstilles på Anatoliens Civilisationsmuseum i Ankara. Udgravningsområderne på stedet er dækket af store beskyttende overdækninger, og besøgende kan se de udgravede huse fra under disse overdækninger. Østlige højen blev forladt efter den neolitiske periode og blev senere genbrugt i frygisk, hellenistisk, romersk og byzantinsk tid. Ministeriets museums hjemmeside oplyser, at den nordlige beskyttende overdækning midlertidigt er lukket for besøgende; tjek, om dette er ændret, før du besøger stedet. Arkæologisk område drives af Kultur- og Turisme Ministeriet, og Museumskortet er gyldigt for tyrkiske statsborgere; find de aktuelle åbningstider på muze.gov.tr. Den mest praktiske måde at komme til Çatalhöyük er i bil fra Konya ad vejen mod Çumra. Det er en god idé først at besøge fundene på Konya Arkæologiske Museum og derefter komme til det arkæologiske område, da det vil hjælpe dig med at forstå de tomme rum, du ser i udgravningsområderne. Der er ingen skygge i sletten, så det er nødvendigt at komme tidligt om morgenen i sommermånederne og medbringe vand.