Belevi Anıt Mezarı

Denne monumentale grav, der ligger i Belevi-kvarteret i Selçuk, ved siden af vejen mellem Izmir og Aydın, er et af de mest imponerende eksempler på hellenistisk gravarkitektur i Anatolien. Ifølge Aktüel Arkeoloji rejste monumentet sig omkring 15 kilometer nord for Efes, tæt på den antikke rute mellem Efes og Sardes. Det er kendt som "Yatık Kale" (det liggende slot) og ligner på afstand en enorm klippeblok, der er brækket af skråningen. Monumentet er designet som en efterligning af Halikarnassos-mausoleet, et af Verdens Syv Underværker. Da det originale eksempel i Halikarnassos ikke længere eksisterer, er Belevi et af de få steder, hvor man stadig kan se denne type monument. Det er stadig omstridt, hvem monumentet blev bygget til. Nogle forskere, som Büyükkolancı og Baranaydın, mener, at byggeriet blev påbegyndt omkring 300 f.Kr. af Lysimakhos, grundlæggeren af det hellenistiske Efes. En nyere undersøgelse, udgivet af det Østrigske Arkæologiske Institut i 2016, daterer byggeriet til perioden 310-280/270 f.Kr. og foreslår, at det var Antigonos Monophthalmos, der var gravens ejer. En anden teori, baseret på antikke kilder, hævder, at den ufuldførte grav blev brugt til kong Seleukos II. Antiokhos i 246 f.Kr. Denne usikkerhed gør monumentet endnu mere fascinerende, da besøgende vandrer rundt i graven af en konge, hvis navn er ukendt. Monumentet er opbygget ved at udhule en naturlig klippeblok og beklæde den med bearbejdede stenblokke. På en tretrins sokkel rejser en firkantet platform, der er cirka 29,6 meter bred, op; ifølge Aktüel Arkeoloji er platformens højde 11,5 meter. Platformens overside var omgivet af en frise i dorisk stil med triglyffer og metoper. Oven på denne var der et andet niveau, der lignede et tempel, med otte korintiske søjler på hver side; dette niveau var også omkring 11,5 meter højt. I de buede lofter i søjlegangen var der malede relieffer, der skildrede begravelsesscener og kamp mellem kentaurer. Ved tagkanterne var der grupper af løve-griffigurer, der vendte mod store stenvaser, og i hjørnerne var der par af heste. Under undersøgelserne i 1998-2000 blev der ikke fundet bevis for et pyramidetag; det faktum, at regnvandskanalerne i bunden af galleriet var åbne, tyder på, at det ikke havde et tag. I henhold til disse oplysninger er monumentets samlede højde omkring 23 meter; tidligere rekonstruktioner med pyramidetag anslår højden til op til 35 meter. Ifølge Wikipedia blev der brugt omkring 2.500 kub Monumentet blev introduceret til det videnskabelige miljø af det østrigske arkæologiske institut. Camillo Praschniker og arkitekten Max Theuer udgravede stedet i 1930'erne, og Wilhelm Alzinger fortsatte arbejdet i 1970'erne. Resultaterne blev publiceret i 1979. Nye undersøgelser, der blev udført af Peter Ruggendorfer fra 1998, blev samlet i en separat bind i 2016. I dag står monumentet lige ved siden af vejen, midt i markerne. Der er ikke nævnt et regulært indgangssystem i kilderne, så kontakt Efes-museets administration for at få information om besøgsforholdene. Selçuk kommunes og visitizmirs sider angiver monumentets koordinater og vejbeskrivelse. Det er en køretur på cirka 15 kilometer fra Selçuk. Start med at observere monumentet fra sydøst; det er derfra, man bedst kan se den udskårne overflade af klippen og trapperne til platformen. Derefter kan man undersøge de korintiske hoveder, fragmenter og frisblokke, der er spredt omkring; nogle er delvist skjult i græsset. Om sommeren er området uden skygge, og græsset vokser højt, så et besøg om foråret er både køligere og giver bedre udsyn. Det er en god plan at besøge monumentet på samme dag som Çamlık damplokomotivmuseet og Ayasuluk-borgen for at opleve en anden side af Selçuk end blot Efes.