Aydos Kalesi

Aydos-borgen, også kendt som Keçi Kalesi (Gedeborgen), er en byzantinsk borg beliggende på en udvidelse af Aydos-højen i Sultanbeyli, 325 meter over havets overflade. Den er omgivet af et område, der er beskyttet som et førsteklasses arkæologisk område. Ifølge kommunens hjemmeside ligger borgen cirka 36 kilometer øst for Istanbul centrum og cirka 8 kilometer nord for Marmarahavet. Navnet stammer fra det græske ord "Aetos", der betyder ørn, og navnet er blevet bevaret med en mindre ændring. Det menes, at byggeriet af borgen begyndte i det 11. eller 12. århundrede og blev færdiggjort i det 13. og 14. århundrede med senere tilføjelser. De fleste af de fundne ruiner stammer fra denne seneste fase, og det er derfor også disse århundreder, der anses for at være borgens mest aktive periode. De samme udgravninger afslørede to stenværktøjer fra den tidlige bronzealder og adskillige flintskår, hvilket indikerer, at bakken har været i brug i meget ældre perioder. I byzantinsk tid fungerede borgen som en kontrolpost, der overvågede handelsruten fra Konstantinopel til Anatolien, og som centrum for Aydos-fyrstedømmet, der administrerede de omkringliggende områder. I perioden 1326-1328, da det meste af Kocaeli-halvøen kom under osmannisk kontrol, lå grænsen mellem de to stater i området mellem Aetos (nuværende Aydos) og det nuværende Pendik. Ifølge Aşıkpaşazades historie blev Orhan Gazi sendt afsted med Abdurrahman Gazi, Akça Koca og Konur Alp for at erobre borgen. De osmanniske styrker erobrede først Semendra-borgen (nuværende Samandıra) og belejrede derefter Aydos. Ifølge en beretning, der er gengivet af samme kilde og senere af mange forfattere, hjalp fyrstens datter med at erobre borgen ved at kaste et brev fastgjort til en sten til belejringstropperne. Et miniaturemaleri i Osmanname fra 1558 viser denne scene med et billede af pigen, der hænger sit lange flettede hår over murene. Historikeren Halil İnalcık beskrev borgen som "det sted, hvor erobringen af Istanbul begyndte". Hoca Sadeddin Efendi skriver, at efter at İzmit blev erobret i 1337, var der ikke længere behov for borgen, og at Orhan Gazi fik den revet ned. Borgen, der dækker et område på cirka 26.000 kvadratmeter med sine ydre mure, er opbygget i flere lag med indre og ydre mure for at styrke forsvaret. Ifølge kommunens side om restaurering er der i dag tolv tårne, seks på den indre mur og seks på den ydre mur. Tårnene, der har en halvcirkelformet plan, er bygget af mørtel, lokal sten og i vis Under udgravningerne blev der fundet mure og tårne, samt porte, vandingssystemer, to cisterne, opholdsområder og en struktur, der menes at have været et kornlager. Det er blevet målt, at cisternen i nord kan rumme omkring 300 kubikmeter vand, mens cisternen i øst kan rumme omkring 450 kubikmeter. I den lange bygning nordøst for fæstningen blev der fundet forkullede rester af hvede og bønner, hvilket tyder på, at dette område var fæstningens forsyningslager. Der blev også afdækket fundamentrester af en tre-skibet bygning fra den byzantinske periode inde i fæstningen, og det er blevet fastslået, at marmoren stammer fra Marmara-øen. En god rute for besøget er at starte ved indgangen, derefter besøge den store port, cisternen i nord og til sidst resterne af lageret. På grund af fæstningens beliggenhed kan man fra murene se det meste af dalen; husk at kigge i retning af Marmara-området, når vejret er klart. Søjlefundamenter, profilerede sten, buefragmenter og relieffer, der blev fundet under udgravningen og restaureringen, udstilles i fæstningens informations- og udstillingscenter, også kendt som Aydos Museum. I udstillingen findes også videoer, der fortæller om fæstningens historie, samt fotografier fra de tolv års restaureringsproces. Ifølge kommunens meddelelse er museet gratis, men lukket om mandagen; tjek de aktuelle åbningstider på fæstningens officielle hjemmeside. Hold jer til de markerede stier blandt ruinerne, og bestig ikke murene, da væggene er underlagt arkæologisk beskyttelse. Vinden er stærkere på toppen end ved kysten; de klare dage om foråret og efteråret er de bedste tidspunkter for både vandreture og fotografering. M5-metroen, der blev åbnet i maj 2026, forbinder Sultanbeyli til jernbanesystemet; fra Sultanbeyli og Hasanpaşa stationer kan I fortsætte til fæstningen med bus eller taxa. Aydos-skoven, der omgiver fæstningen, og Aydos-toppen, det højeste punkt på Anatolien-siden, er et godt sted at fortsætte besøget.