Ayasuluk Kalesi

Ayasuluk-højen, der ligger lige over Selçuks bymidte, er både det første og sidste beboelsesområde i Efes. Ifølge Kultur- og Turisme Ministeriets side om historiske steder, har der været kontinuerlig beboelse på højen fra den neolitiske periode til det osmanniske rige. Det menes, at området var hovedstaden i Arzawa-Mira-riget, Apasa, i hittitternes tid; mure fra bronzealderen, tholos-grave og mykenske keramik understøtter denne opfattelse. Omkring 560 f.Kr. flyttede kong Kroisos af Lydien byen til området omkring Artemis-templet, og omkring 300 f.Kr. grundlagde Lysimakhos det nuværende Efes. Da havnen fyldtes op, og byen begyndte at forsvinde, flyttede befolkningen igen til denne højde fra det 7. århundrede e.Kr. Navnet på højen stammer fra Hagios Theologos, navnet på en bygning, der var placeret der i byzantinsk tid; tyrkiske og arabiske kilder omtaler det som Ayasuluk. Ifølge TDV Islamic Encyclopedia fik bebyggelsen navnet Selçuk i 1914. Først blev der bygget et simpelt monument over graven, og i det 5. århundrede en basilika med et trætag. Efter jordskælvene i begyndelsen af det 6. århundrede lod kejser Justinian og Theodora den nuværende basilika blive bygget; den har et korsformet grundplan, tre skibe og seks kupler. Ifølge Wikipedia blev der i Justinian-perioden bygget en vandledning på omkring 650 meter for at forsyne højen med vand. Efter de arabiske angreb i det 7. århundrede blev højen omgivet af mure for at beskytte basilikaen; den første fase af fæstningen er denne byzantinske struktur. I oktober 1304 overtog Sasa Bey området, og kort efter kom det under Ayasuluk-dynastiet, ledet af Mehmed Bey. Fra 1350 blev det hovedstad i Aydınoğulları-dynastiet, og i 1375 lod İsa Bey den store moské, der bærer hans navn, blive bygget syd for fæstningen. Timur's kampagne i 1402 ødelagde fæstningen; i dynastiet og det osmanniske rige blev der foretaget reparationer og tilføjelser, hvilket førte til det nuværende udseende. I 1475 boede der omkring 2.200 mennesker i byen; med Izmirs fremgang faldt befolkningen fra det 17. århundrede, og fæstningen mistede sin betydning. De indre fæstningsmure, der ligger på toppen af højen, stammer fra seljuk- og osmanniske perioder og er forstærket med femten tårne. Der er to porte til fæstningen, en i vest og en i øst. Tæt på portene ligger fem hvævede cisterne; disse forsynede vand i belejringstider. I midten af gården står Kale Camii, en moské med en enkelt kuppel; minaretten Udgravninger og restaureringer fortsætter i dag under ledelse af Sinan Mimaroğlu fra Mustafa Kemal Universitetet i Hatay. En artikel, der blev udgivet af Büyükkolancı i 2023, introducerer to moskéer med to minareter, som er beskrevet ud fra gamle gravurer og fotografier, og som ligger syd for den ydre fæstning. Det viser, at området omkring bakken stadig giver nye opdagelser. Ayasuluk-bakken blev i 2015 tilføjet UNESCO's verdensarvsliste som en af de fire komponenter i Efes-området. Fæstningen kan besøges med en billet til Ayasuluk-St. Jean-området. Området er åbent hver dag, og Museumskortet er gyldigt. Åbningstiderne for fæstningen kan afvige fra åbningstiderne for selve området; tjek de aktuelle oplysninger på muze.gov.tr. Indgangen ligger i İsa Bey Mahallesi, på St. Jean Sokak; efter at have besøgt basilikaen, kan du gå op ad bakken og nå frem til fæstningsporten. Fra muren kan du se İsa Bey-moskeen nedenfor, området for Artemis-templet i dalen og vejen til Efes i det fjerne. Der er begrænset skygge inde i fæstningen, så det anbefales at besøge den tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen om sommeren. Husk at medbringe vand og bære sko med flad sål. Der er tog- og busforbindelser til Selçuk fra Izmir. Området ligger i en afstand, der kan nås til fods fra byens centrum. Det er muligt at kombinere et besøg i İsa Bey-moskeen, Efes-museet og Artemis-templet på samme dag. Chamlık Dampmaskinemuseum og Belevi-mindelunden ligger også i kort afstand i bil.