Anavarza Antik Kenti

Anavarza er en antik by i Kilikia, beliggende cirka 28 kilometer syd for Kozan-distriktet, og den ligger inden for grænserne af det nuværende bebyggelseområde Dilekkaya. Byen er bygget ved foden af en klippe, der rejser sig som en ø midt i den flade slette, cirka 8 kilometer nord for det sted, hvor Sumbas-floden løber sammen med Ceyhan-floden. Denne klippeformation, der er omkring 200 meter høj, er et af de mest markante landskabstræk i Çukurova-sletten. Ifølge en opfattelse, der er gengivet i den tyrkiske Wikipedia, kan byens navn, som optræder i antikke kilder under navnene Anazarbos og Anazarba, være afledt af et ord i gammel persisk, der betyder "uovervindelig". Der er meget lidt kendt om byens historie før romertiden. Ifølge den tyrkiske Wikipedia begyndte bebyggelsen at blive omtalt som "Caesarea ved Anazarbus" efter kejser Augustus' besøg i byen i 19 f.Kr. I de første to århundreder lå byen i skyggen af Tarsus, som var Kilikia's hovedstad. I 194 åbnede Septimius Severus' støtte til byen i en tronkamp en lysende periode, og i årene 204-205 fik Anavarza titlen "metropolis". Ifølge kommunens guide opnåede byen også titlen "neokoros", hvilket betød, at den var en by, der var ansvarlig for et tempel dedikeret til kejserkulten, tre gange indtil midten af det 3. århundrede. Byen blev angrebet af den sasanidiske hersker Shapur i 260 og blev i 408 hovedstad i provinsen Kilikia Secunda. Naturkatastrofer har flere gange ændret byens skæbne. Efter et stort jordskælv i 525 eller 526 lod kejser Iustinianus byen genopbygge og gav den navnet Iustinianopolis, men det gamle navn forblev. Et andet jordskælv i 561 og den efterfølgende pestepidemien rystede byen igen. Ifølge den engelske Wikipedia blev byen genopbygget af Harun al-Rashid i 796, befæstet af Hamdani-herskeren Saif al-Dawla i midten af det 2. århundrede og ødelagt af den byzantinske hær i 962. I begyndelsen af det 12. århundrede gjorde Rupenid-dynastiets Toros I dette sted til sit centrum, og borgen blev et af dynastiet to vigtigste residenser sammen med Sis. Byen blev ødelagt af Memluk-hærene i 1374, og fra det 16. århundrede var Kozanoğulları-familien dominerende i regionen. Den verdensberømte læge og farmakolog Dioskurides menes at have været født i Anavarza, og hans værk "De Materia Medica" blev i århundreder brugt som en af de vigtigste lærebøger i medicinsk uddannelse. Ifølge provinsens Kultur Den engelske version af Wikipedia oplyser, at denne gade er den ældste kendte gade med to spor af søjler fra antikken. Det menes, at det meste af vandingssystemet, der førte til sletten, blev ødelagt i jordskælvet i 1945; i dag er kun spredte fragmenter tilbage. Gravpladserne i klippeskrænten og nekropolen syd for murene er også seværdige steder. De mosaikker, der blev fundet på stedet, med motiver af Tethys og fisk, udstilles i dag i Adana Museum. På toppen af den klippefyldte bjergside ligger Anavarza-slottet, som ifølge ministeriets kilder er det største slot i Çukurova-regionen. I slottet kan man se spor af restaureringer fra Harun Reşid-perioden, samt cisterner, hvælvede gange, tårne og nicher. Den tyrkiske version af Wikipedia oplyser, at den nedre by var omkring 1.500 meter lang og omgivet af en mur med 20 tårne. Der findes også ruiner af religiøse bygninger fra middelalderen inde i slottet. Forfatteren Yaşar Kemals roman "İnce Memed" har en del, der foregår i Anavarza, mens romanen "Yılanı Öldürseler" foregår i Anavargas klippeskrænter. Udgravningsstedet er et åbent område, og der er begrænset skygge på sletten, så husk at tage hat, vand og behagelige sko med. De tidlige morgentimer er både køligere og det bedste tidspunkt for at opleve lyset på klippens vestlige side. Det er en god idé at starte turen ved Ala Kapı og gå langs hovedgaden, hvorefter man kan fortsætte til klippegravene og ned til foden af slottet. Vejen op til slottet er stejl og klippefyldt; prøv kun at bestige den, hvis du er i god form og vejret er tørt. Foråret er et godt tidspunkt at besøge, når sletten er grøn, mens efteråret er ideelt, når sommervarmen er aftaget. Ifølge provinsministeriet for kultur og turisme kan man komme dertil med busser, der kører til Kozan; det er mere fleksibelt at køre selv til Dilekkaya. Tjek med provinsministeriet for kultur og turisme for at få de seneste oplysninger om besøgsforholdene.