Alaeddin Tepesi

Alaeddin-højen, der rejser sig midt i Konya's bymidte, er en kunstigt opbygget bakke, der er blevet til over tusinder af år, og byens historie har formet sig omkring den. Højen, der ligger tæt på de vestlige skråninger af bjergene, der omgiver Konya-sletten, er en oval formation på cirka 450 meter gange 350 meter og er omkring 20 meter høj. Ifølge TDV Islam-encyclopædien er denne lille højderyg det første beboelsesområde i byen, selvom det er ukendt, hvem der grundlagde den. Udgravninger foretaget af det Tyrkiske Historieinstitut i 1941 viste, at den første bebyggelse på højen kan dateres til omkring 3000 f.Kr., til den tidlige bronzealder. Senere kom højen under herredømmet af henholdsvis hittitterne, frygierne, lydierne og perserne. Det menes, at byens navn stammer fra det frygiske ord "Kawania", som blev til "Konion" på græsk og "Iconium" i romersk og byzantinsk tid. Fragmenter af frygiske døre med figurer, der udstilles på Konya Arkæologiske Museum, stammer også fra denne højderyg. I romersk og byzantinsk tid blev murene omkring højen fornyet, og byen voksede inden for og omkring disse mure. I slutningen af det 11. århundrede, hvor Konya var hovedstad i det Seljuk-tyrkiske rige, blev det seljukiske palads bygget nord for højen. Alaeddin-moskeen, der ligger nord for højen, er en stor seljukisk bygning, der blev færdiggjort i 1220, og er i dag det mest markante træk ved højderyggen. I seljukisk tid var fæstningen på toppen af højen byens indre fæstning. I 1221 blev den voksende by omgivet af en ny ydre mur, der var omkring 4 kilometer lang, og med tårne. Fæstningen på toppen af højen mistede derfor sin betydning, og der blev bygget en ny indre fæstning i vest, kaldet Ahmedek. Ved foden af højen, på et af tårnene, ligger et seljukisk pavillon, som er den eneste bevarede del af paladset. Pavillonen, der er kendt som Alaeddin-pavillonen, menes af TDV Islam-encyclopædien at stamme fra perioden under II. Kılıçarslan (1155-1192), baseret på inskriptioner omkring vinduerne. Evliya Çelebi fortæller, at pavillonen blev genopbygget af Alaeddin Keykubad efter et jordskælv, og at den derfor fik sit navn. Efter seljukerne blev pavillonen brugt af Karamanoğulları, og den fungerede som bolig for osmanniske guvernører indtil det 17. århundrede, hvorefter den blev forladt. Ifølge TDV Islam-encyclopædien var pavillonen en enkeltrummet bygning med en kvadratisk plan, og den var omgivet af en balkon Fliserne, der blev fundet under udgravningen i 1941, udstilles i dag på det nærliggende Karatay Medrese-museet for fliser. En del af de andre fund er blevet fordelt til museer i Istanbul, Berlin og Paris. Under det osmanniske rige fik Fatih Sultan Mehmed, efter at have erobret Konya i 1468, restaureret de ødelagte mure. Charles Texier, der besøgte byen i midten af det 19. århundrede, beskriver, hvordan stenene fra murene blev fjernet og genbrugt i nye bygninger. Ifølge TDV Islam-encyclopædien er der i dag ingen bevarede dele af hverken de indre eller ydre mure, bortset fra resterne af tårnet, hvor pavillonen står. I slutningen af det 19. århundrede blev området omkring toppen ryddet for huse, og efter 1910 blev det beplantet og omdannet til en park. En stenvandreservoir med buer på begge sider, bygget af guvernør Avlonyalı Ferid Paşa for at løse byens vandproblemer, blev åbnet i 1902 og brugt indtil 1954. I 1982 blev toppen registreret som et arkæologisk, historisk og naturområde. I dag kan man gå tur i parken, som er omgivet af grønne græsplæner, fyrretræer og skyggefulde stier, og som fungerer som en oase i byens centrum. Det er en god idé at starte turen ved ruinerne af pavillonen, der ligger på den nordlige side af toppen, og fortsætte langs stierne, der omkranser toppen. Fra vejen kan man tydeligt se, hvor højt bakken hæver sig over det omkringliggende sletteområde, hvilket giver et indtryk af den enorme mængde af sediment, der er ophobet over årtusinder. Om aftenen, når toppen er oplyst, kan man se de stenvægge, der tilhørte seldsjuk-bygningerne, mellem træerne. En sporvognslinje omkranser toppen, og det er nemt at komme dertil fra mange steder i byen med sporvogn. Den berømte İnce Minareli Medrese ligger lige vest for toppen, og Karatay Medrese ligger i nord, begge inden for få minutters gang. Derfor er toppen et naturligt udgangspunkt for dem, der ønsker at udforske det gamle seldsjuk-Konya til fods. Parken er åben året rundt, men det er nødvendigt at tjekke åbningstiderne for museerne på deres officielle hjemmesider.