Afyonkarahisar Kalesi

Afyonkarahisar-borgenen ligger på toppen af en sort klippe, som giver byen sit navn, og den dominerer horisonten uanset hvor man befinder sig i byen. Klippen, som er en vulkansk klippeformation, stiger cirka 226 meter op fra det omkringliggende sletteområde. Kulturportalen beskriver borgen som en naturlig klippe, der rejser sig midt i de gamle huse i Afyonkarahisar. Klippens mørke farve og fæstningen ovenpå er kilden til navnet "Karahisar" (sort fæstning). Borgens historie går tilbage til hittitterne. Ifølge provinsens kultur- og turistministerium blev klippen brugt som en befæstet position under kong II. Muršilis kampagne mod Arzava omkring 1350 f.Kr. og blev kaldt "Hapanuva", hvilket ifølge kilder betyder "høj top". På toppen findes kulturelle spor fra frygierne, som boede i Anatolien mellem 1200 og 700 f.Kr. De samme kilder nævner klippeudskårne kultsteder og fire store cisterne her. I romersk og byzantinsk tid blev der bygget mure oven på klippen, og toppen fik sit nuværende borgudseende. I byzantinsk tid blev stedet kendt som "Akroinon". TDV Islam-encyclopædien nævner, at det menes, at Akroinon-borgen i byzantinske kilder refererer til denne klippe. Ifølge den engelske Wikipedia fandt der i 740 et stort slag mellem den byzantinske hær og Emevid-styrkerne foran borgen. Det siges også, at Seyyid Battal Gazi, en figur fra folkeeventyr, døde i dette slag. Det fremgår af en inskription på den nærliggende Altıgöz-bro, at byen faldt i tyrkernes hænder i begyndelsen af det 13. århundrede. I Seljuk-perioden blev borgen vigtig som et sted, hvor statens skatte blev opbevaret. Under sultan I. Alaeddin Keykubad restaurerede Mimar Bedrettin Gevhertaş, som var borgmester, murene i 1235. I samme periode blev der bygget en lille moské og et palads ved siden af borgen. Den tyrkiske Wikipedia nævner, at borgen også blev kaldt "Hisar-ı Devlet" (statens fæstning), fordi skattene blev opbevaret her. Navnet på Seljuk-viziren Sahip Ata Fahreddin Ali førte til, at byen blev kendt som Karahisar-ı Sahip. I osmannisk periode blev Mahmut Bey-tårnene, cisternerne og tårnet restaureret i 1573 på ordre af sultan II. Selim. Evliya Çelebi skrev i det 17. århundrede, at der i borgen var omkring to hundrede vagter og et fængsel, hvor politiske fanger blev holdt. Efter Tanzimat-perioden mistede borgen gradvist sin militære betydning. TDV Islam-encyclopædien beskriver også byens vækst sammen med borgen. Indtil midten af det 12 Om sommeren er der ingen skygge på toppen af klippen midt på dagen; det er bedre at gå op tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen, da det er køligere og lyset er bedre. Mens du går gennem resterne af murene, skal du kigge efter de udhuggede cisterne i klippen og fundamenterne af de gamle bygninger. Fra toppen kan man se byen, der strækker sig ud over sletten, med sine kupler og minareter, samt de fjerne bakker, der fører op til Frig-plateuet. Vinden kan være stærk på toppen, så hold afstand fra kanterne uden gelændere, især når du er sammen med børn. For at få de seneste oplysninger om besøgsforhold og eventuelle lukninger på grund af vedligeholdelse, kontakt det lokale kultur- og turistkontor eller kommunen. Efter nedstigningen er det en god idé at gå en tur i de gamle gader ved foden af borgen, da det er den bedste måde at opleve forbindelsen mellem borgen og byen. Sejrsmuseet og mindeparken ligger i kort afstand og kan nås med en kort gåtur.