Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
Ruten fra Toprakkale til Karatepe: En vej gennem slottene.
Kulturel4 Stop

Ruten fra Toprakkale til Karatepe: En vej gennem slottene.

Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

Osmaniye ligger ved grænsen til Çukurova, hvor Amanos-bjergene møder Ceyhan-sletten, og er et transitområde. Denne rute er designet til at opleve dette område gennem dets fort. Det første stop er Toprakkale-fortet. Ifølge Kulturportalen ligger fortet på en kunstig bakke, hvor vejene til Iskenderun, Adana og Osmaniye mødes, og det ligger omkring 10 kilometer fra byens centrum. Herfra følger ruten vejen til Osmaniye-Kadirli og ankommer til Hemite-fortet ved Ceyhan-floden. Ifølge Osmaniye Provincial Kultur- og Turismeafdeling ligger Hemite inden for synsvidde af både Toprakkale og Yılankale, og det ligger 20 kilometer fra Osmaniye. Denne visuelle forbindelse mellem de to fort er kernen i ruten: i middelalderen overvågede fort ikke kun deres egne bakker, men også hinanden og vejen imellem. Det tredje stop er Kastabala. Denne antikke by, der strækker sig ud til foden af en borgbakke, tilføjer et element af fast bosættelse på sletten, da udgravninger stadig foregår. Den kolonnadevej, det gitterformede plan og terrasserne viser, hvordan en by blev etableret med udsigt over sletten. Ruten fortsætter ad vejen til Cevdetiye-Karatepe og ender ved Karatepe-Aslantaş friluftsmuseum. Denne bosættelse, der stammer fra den sene hitittiske periode, er ifølge kilderne et grænsefort, der blev bygget for at beskytte mod angreb fra nord. Dagen starter altså ved et fort ved en vejkryds og slutter ved et grænsefort i den nordlige ende af sletten. Rækkefølgen er fra sydvest til nordøst, hvilket forhindrer unødvendige omveje i løbet af dagen. Ifølge Kulturportalen ligger Kastabala 12 kilometer fra Osmaniye, og Karatepe ligger 33 kilometer fra byens centrum. Toprakkale, der i osmannisk tid var kendt som Kınık-fortet, fik sit navn i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen. Savranda-fortet ligger i Hasanbeyli, i øst og i en anden retning, og er derfor ikke inkluderet i ruten. Kilderne er i nogle tilfælde modstridende. Byggeperioden for Toprakkale og antallet af tårne er angivet forskelligt på to sider af Kulturportalen, og byggeperioden for Hemite er ikke kendt på den officielle hjemmeside. Derfor bruges der forsigtige formuleringer i teksten. Besøgsforholdene for Hemite er ikke angivet på den officielle hjemmeside; kontakt derfor det lokale kultur- og turismeafdeling, før du tager afsted. Åbningstider og entrépriser kan variere, så tjek altid de seneste oplysninger fra officielle kilder for hvert stop. Om sommeren er det nødvendigt med vand, hat og behagelige sko. Det bedste lys til fotografering er om morgenen og tidligt på eftermiddagen. Varighed: hele dagen. Bedste tidspunkt: Forår og efterår, da du vil være udendørs hele dagen. En tidlig start Kilder:

Toprakkale, Osmaniye
Kulturel
4 Stop
~5 t 30 min på stederne
Rejse ~38,8 km · 1 t 5 min
I alt ~6 t 35 min
6. november 2026

Rutestop

1
Toprakkale Kalesi

Toprakkale Slot.

~50 min her
Toprakkale ilçesi sınırları içinde, Osmaniye, Adana ve İskenderun yollarının kesişme noktasında

Ruten starter ved Toprakkale-borgen, som fungerer som en opvarmning inden dagens egentlige program. Ifølge kilder ligger borgen på toppen af en jordhøj, hvor vejene til Iskenderun, Adana og Osmaniye mødes. Kulturportalen oplyser, at borgen ligger omkring 10 kilometer fra byens centrum og 2 kilometer fra Toprakkale-distriktet. Derfor er det nemmest at starte dagen herfra, hvis man kommer fra Osmaniye, og dermed etablere en rute, der går fra sydvest til nordøst. Der er anlagt en tilslutningsvej fra Adana-Iskenderun-vejen for at komme op til borgen. Find først denne vej og parkér bilen et passende sted. Før du går op ad bakken, så kig på borgen udefra, da den mørke farve og den firkantede silhuet er tydelig på afstand. Ifølge inventarregistreringen er borgen bygget i en firkantet plan på toppen af en jordhøj. Den samme registrering fortæller, at væggene, som er lavet af glat, sort sten, er fyldt med murbrokker og mørtel. Når du nærmer dig muren, skal du kigge på den glatte, sorte sten på ydersiden og på fyldet, hvor stenene er faldet fra. Indgangen til borgen er på nordsiden. Den ydre mur omkranser hele borgen, og der er en separat indgang fra syd. Det betyder, at strukturen består af to koncentriske ringe, og man skal først observere den ydre mur og derefter den indre borg. Kilder er forskellige med hensyn til byggeperioden. Kulturportalens side om seværdigheder daterer den til omkring 2000 f.Kr. og skriver, at borgen blev genopbygget med sort sten i det 8. århundrede under Abbasid-kaliffen Harun al-Rashid. Inventarregistreringen tilskriver derimod borgen den byzantinske periode. Derfor skal man ikke antage, at borgen har en enkelt byggeperiode, men snarere betragte den som en struktur, der bærer spor fra forskellige perioder. Antallet af tårne varierer også. Kulturportalens side nævner 12 tårne, mens inventarregistreringen taler om 10 runde tårne. Når du nærmer dig tårnene, skal du være opmærksom på deres runde form og de tykke mure, der forbinder dem. Inventarregistreringen nævner, at den nordlige og vestlige side er hvælvede. Her kan du bedre se væggenes tykkelse og konstruktionen. Der er to cisterne registreret i borgen, hvoraf den ene er mindre end den anden. Kig på cisternerne for at forstå, hvordan vandforsyningen blev opfyldt. I osmannisk periode var borgen kendt som Kınık-borgen. Ifølge Osmaniye Provincial Kultur- og Turismeafdeling blev navnet ændret i de år, hvor Istanbul-Bagdad-jernbanen blev anlagt, og den begyndte at blive kendt som Toprakkale. Området omkring bakken er beplantet for at forhindre erosion, og der dyrkes landbrug på de omkringliggende arealer. Fra toppen kan du se markernes mønster og ve For dette stop er cirka 50 minutter passende. Derefter fortsætter du ad vejen mod Osmaniye-Kadirli og ankommer til Hemite. Kilde: Kulturportalen, Toprakkale-fortet.

Toprakkale-borgen ligger inden for grænserne af Toprakkale-distriktet, på toppen af en jordhøj, og den dominerer det omkringliggende landskab. Ifølge Kulturportalen ligger borgen i krydsningen mellem vejene til Osmaniye, Adana og İskenderun. Osmaniye Provincial Kultur- og Turismeafdeling beskriver også den samme placering som et vejkryds mellem Osmaniye, Adana og Hatay. Borgen ligger cirka 10 kilometer fra provinsens centrum og 2 kilometer fra Toprakkale-distriktets centrum. Denne placering indikerer tydeligt, at strukturen blev valgt for at overvåge et vejkryds. Offentlige kilder giver forskellige oplysninger om borgens historie, så det er vigtigt at være forsigtig, når man læser om den. Kulturportalens side om seværdigheder angiver, at borgens historie går tilbage til omkring år 2000 f.Kr. Ifølge den samme side blev borgen genopbygget i det 8. århundrede under Abbaside-kaliffen Harun al-Rashid med sorte sten. En registrering i kulturarven beskriver derimod borgen som værende fra den byzantinske periode. Derfor er det ikke korrekt at knytte borgens præcise byggeperiode til en enkelt dato. Væggene, der er lavet af glatte, sorte sten, er fyldt med murbrokker og mørtel af Horasan-typen. Ifølge registreringen i kulturarven har borgen en firkantet plan. Ministeriets side og siden om seværdigheder beskriver derimod planen som rektangulær. Antallet af tårne varierer også i forskellige kilder. Siden om seværdigheder nævner 12 tårne, mens registreringen i kulturarven beskriver 10 runde tårne, der er forbundet med tykke mure. For besøgende betyder denne forskel, at man i stedet for at forsøge at tælle tårnene individuelt, bør fokusere på bygningens generelle udseende og rytmen i de runde tårne. Ifølge registreringen i kulturarven ligger borgens indgang i nord. En ydre mur omkranser borgen fuldstændigt, og der er en separat indgang i syd. Borgens nord- og vestlige side er hvælvede. Der er to cisterne i bygningen, hvoraf den ene er mindre end den anden. For at komme op til borgen er der anlagt en tilslutningsvej fra vejen mellem Adana og İskenderun. Området omkring bakken er beplantet for at forhindre erosion. I det omkringliggende område dyrkes der landbrug. Derfor vil man, når man nærmer sig borgen, se en enkelt bakke, der rejser sig fra en flad slette. I den osmanniske periode var borgen kendt som Kınık-borgen. Ifølge ministeriets side blev borgens navn ændret i de år, hvor Istanbul-Bagdad-jernbanen blev anlagt, og den begyndte at blive kendt som Toprakkale. Denne navneændring antyder, at borgen fortsatte med at være placeret i et vejkryds i jernbanetiden. Kulturportalen oplyser, at borgen er åben for besøgende. Den samme registrering nævner også Toprakkale ligger ved grænsen til Çukurova, og derfor kan et besøg på borgen planlægges som det første stop på en køretur, der starter i Osmaniye. På en dagstur, der også inkluderer besøg til Hemite-borgen og Kastabala, udgør denne borg det første og mest oplagte stop. Forbindelsen mellem Toprakkale og Hemite fremgår af ministeriets hjemmeside, hvor der står "Toprakkale og Yılankale-området" i forbindelse med Hemite. Toprakkale-distriktets historie følger Çukurovas historie, og distriktet lå i perioden under det Osmanniske Rige som en del af provinsen Cebel-i Bereket. Borgen er den mest markante struktur i distriktet og er det, der har givet distriktet sit navn.
2
Hemite Kalesi

Hemite Slot.

~1 t her
Gökçedam (Hemite) Köyü, Osmaniye-Kadirli yolu üzerinde

Det andet stop er Hemite-borgen, der ligger ved Ceyhan-floden langs vejen mellem Osmaniye og Kadirli. Borgen ligger inden for grænserne af landsbyen Gökçedam, som i nogle kilder omtales som Hemite. Selvom vejen fører mod Kadirli, ligger borgen inden for Osmaniye's kommunegræns. Ifølge Osmaniye Kultur- og Turismeafdeling ligger borgen 20 kilometer fra Osmaniye. Der findes ingen information om besøgsforhold på den officielle hjemmeside, så det anbefales at kontakte kultur- og turismeafdelingen inden besøget.

Når du ankommer til landsbyen, så tag dig tid til at betragte borgen fra afstand og beundre dens placering på toppen af bakken. Byggeperioden er ikke præcist fastlagt i kilderne; kultur- og turismeafdelingen oplyser, at den er ukendt. Ifølge nogle kilder overgav den armenske konge Levon I borgen til Teutonerordenen i 1212, og ordnen restaurerede borgen i det 20. århundrede. De samme kilder angiver, at borgen fungerede som tilflugtssted for omkring 2200 mennesker under et Mameluk-angreb i 1266. Disse oplysninger er ikke tilgængelige på de officielle sider om Hemite, så betragt dem som foreløbige oplysninger.

Ifølge disse kilder har borgen en simpel rektangulær plan. I det sydvestlige hjørne står et hovedtårn med fire etager, og i det nederste niveau findes cisterner. Når du nærmer dig hovedtårnet, så prøv at forestille dig, at det er placeret her for at beskytte indgangen. Det menes, at strukturen har gennemgået mindst tre separate bygge- eller renoveringsfaser. Prøv at finde forskelle i murværket, der kan indikere disse faser. Sammenlign teksturen i murene her med de glatte, sorte sten, der bruges i Toprakkale.

Fra toppen af bakken kan man se, at borgen har direkte udsigt til mindst fem andre borgruiner. Osmaniye Kultur- og Turismeafdeling skriver også, at Hemite ligger inden for synsvidde af både Toprakkale og Yılankale. Derfor, når du ankommer til borgen, bør du først scanne horisonten. Observer det flade landskab og flodens forløb. Da Ceyhan-floden løber tæt på, er borgen placeret på et sted, der overvåger både vejen og flodbredden.

På en klippe syd for borgen findes en relief fra den hittitiske periode. Men ifølge Kulturportalen er reliefet blevet så beskadiget af naturen, at det ikke længere kan ses. Derfor bør du ikke spilde tid på at lede efter reliefet, da det vigtigste ved dette stop er selve borgen og dens placering. Da området ligger inden for landsbyens grænser, skal du opføre dig respektfuldt og undgå at gå gennem marker. På grund af det ujævne terræn anbefales det at bære robuste sko.

Find vinkler, der fanger borgens vestlige facade og floden i samme billede. Lysforholdene er bed

Hemite-borgen er en middelalderborg, der ligger i landsbyen Gökçedam, som er en del af Osmaniye centrum, og den er beliggende på en bakke ved bredden af Ceyhan-floden. Osmaniye Provincial Kultur- og Turismeafdeling beskriver borgen som værende beliggende langs vejen mellem Osmaniye og Kadirli, og tæt på floden. Ifølge samme kilde ligger borgen 20 kilometer fra Osmaniye, men den er beliggende inden for Osmaniye centrum, ikke i distriktet Kadirli, selvom vejen fører i retning af Kadirli. En ministeriel kilde bemærker også, at borgen er synlig fra både Toprakkale- og Yılankale-borgerne, hvilket indikerer, at den skal betragtes i sammenhæng med de omkringliggende borgkonstruktioner. Den periode, hvor borgen blev bygget, er ukendt ifølge informationen på provinsens kultur- og turismeafdelings hjemmeside. Der er ingen modstridende oplysninger om dette i de forskellige kilder, men detaljeringsgraden varierer. Ifølge Levon blev borgen overdraget til Teutonerordenen. Samme kilde angiver, at ordnen genopbyggede borgen i det 13. århundrede. Kilden nævner også, at Teutonerordenen opnåede indtægter fra de omkringliggende landområder. Moderne kilder angiver, at borgen under et mamluk-angreb i 1266 fungerede som tilflugtssted for omkring 2200 mennesker. Dette tal antyder, at strukturen var mere end blot et observationspunkt; den fungerede som et forsvar, der kunne huse det lokale samfund. En undersøgelse fra 1987, udgivet af Dumbarton Oaks, indeholder en arkæologisk og historisk vurdering af strukturen, samt en detaljeret plan. Ifølge et resumé baseret på denne undersøgelse kan man ved at undersøge murværket identificere mindst tre hovedfaser af konstruktion eller restaurering. Den mest markante tilføjelse er de arbejder, der blev udført af ridderne i korsfarertiden. Planen er enkel og rektangulær, i modsætning til armenske borgkonstruktioner. I den sydvestlige ende af planen dominerer et hovedtårn med fire etager. I det nederste niveau af dette tårn findes cisterne. For besøgende betyder dette, at borgen var designet til at kunne forsyne sig med vand i lange belejringer. Den nemmeste måde at forstå, hvorfor strukturen er placeret på denne bakke, er at se på floden nedenfor. Før man bestiger bakken, kan man se ud over floden og det flade landskab, hvilket hjælper med at forstå det område, som borgen overvågede. Ifølge oplysninger fra Kulturportalen er der en relief på den sydlige side af klippen syd for borgen, som menes at stamme fra den hittitiske periode. Samme kilde angiver, at denne relief er blevet så beskadiget af vejret, at den ikke længere kan ses. Derfor er det mere realistisk at fokusere på selve borgen og dens udsigt, i stedet for at forsøge at se reliefet. Der findes ingen oplysninger om besøgsforholdene Om sommeren er det bedst at besøge stedet tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen, da der er begrænset skygge. Det ligger på vejen fra Kale Osmaniye mod Kadirli, så det kan nemt kombineres med et besøg i Kastabala og Karatepe på samme dag. Det er mest praktisk at komme dertil i bil; hvis du ankommer med offentlig transport, skal du kontakte myndighederne for at få information om transport til selve landsbyen. Hvis du også besøger Toprakkale, vil du lettere kunne forstå, hvordan de to fæstninger overvåger hinanden. Denne "sikkerhedslinje" hjælper dig med at forstå, at disse strukturer, der ser langt fra hinanden på kortet, i virkeligheden er en del af et sammenhængende forsvarssystem. Hemite er en del af dette system langs Ceyhan-floden, og det er et godt udgangspunkt for at forstå Osmaniyes middelalderhistorie.
3
Kastabala Antik Kenti

Kastabala Antikke By.

~1 t 40 min her
Kemeburun Köyü, Aslantaş Barajı yolu üzeri, Osmaniye

Den tredje destination er Kastabala, et sted hvor ruten går fra borgområdet til den antikke by. Ifølge Kulturportalen ligger byen 12 kilometer nord-nordvest for Osmaniye, langs vejen til Cevdetiye-Karatepe-museet. Området ligger mellem landsbyerne Kesmeburun, Bahçe og Kazmaca, og er inden for grænserne af Osmaniye centrum. For dem, der ikke har egen bil, er der også mulighed for at tage lokale busser til landsbyerne Bahçe, Kesmeburun eller Karatepe. Byen ligger på en lille slette nær Ceyhan-floden.

Ifølge Osmaniye-guvernementets hjemmeside, rejser en borg fra det 13. århundrede, kaldet Bodrum Kalesi, op fra en klippeformation, der dominerer sletten. Ruinerne strækker sig over et område på flere kvadratkilometer. Vær opmærksom på, at du vil se et stort område, ikke kun et enkelt punkt ved indgangen. Bygningerne i byens centrum er placeret på skråningerne af en lille dal, som borgen overser. Kulturportalen skriver, at byens hovedakse er defineret af en kolonnadegade, og at du bør planlægge din vandretur langs denne gade.

På grund af det kuperede terræn er der skabt flade terrasser ved hjælp af mure og hvælvinger. Ved at se på terrasserne kan du se, hvordan skråningen er blevet udjævnet. Byen er planlagt i et gittermønster og er bygget på skråningen, med offentlige bygninger placeret i midten af området. Teatret, badet og butikkerne er bygget på parceller, der følger denne plan; prøv at finde dem, mens du går rundt. De første faser af de offentlige bygninger dateres til Severus-perioden. Det menes, at byen ikke var omgivet af en bymur i den romerske periode, altså i det 2. århundrede e.Kr. Det menes, at det første forsvarssystem blev etableret i slutningen af det 4. århundrede e.Kr. Husk denne forskel, når du ser spor af mure: byen var først et åbent beboelsesområde, og derefter et beskyttet område.

Ifølge Kulturportalen begyndte udgravningerne i 2009 og fortsætter stadig. Arbejdet ledes af professor Turgut Hacı Zeyrek fra Kultur- og Turisme Ministeriet og Karadeniz Tekniske Universitet. Derfor er det normalt, at nogle områder er under arbejde eller beskyttelse; følg anvisningerne. Den samme side nævner, at resultaterne af udgravningerne har ændret byens kendte historie, og at der er fundet artefakter, der dækker perioden fra den sene neolitiske til den tidlige kalkolitiske periode og frem til det 13.-15. århundrede e.Kr. Ifølge siden besøgte den britiske diplomat Davis byen i 1875 og beskrev den i detaljer. Den samme side nævner, at byens anden navn, Hierapolis, blev identificeret gennem inskriptioner, som den britiske forsker Bent fandt i 1890.

Kastabala-Hierapolis ligger 12 kilometer nordvest for Osmaniye bymidte, langs vejen til Cevdetiye kommune og Karatepe-museet. Byen ligger i en lille slette nær Ceyhan-floden, omgivet af landsbyerne Kesmeburun, Bahçe og Kazmaca. Ifølge officielle kilder ligger de antikke ruiner inden for grænserne af landsbyerne Kesmeburun og Bahçe. Derfor er det et populært turistmål i Osmaniye-distriktet. Det er nemt at komme til med asfalteret vej. Ifølge beskrivelsen fra Osmaniye-guvernementet, rejser Bodrum-borgen, der stammer fra det 13. århundrede, sig fra en klippeformation, der overser den antikke by. Ruinerne, der starter fra borgen, strækker sig ud over et område på flere kvadratkilometer. Den britiske diplomat E. J. Davis besøgte området for første gang i 1875 og beskrev det detaljeret. Det var først i 1890, takket være gamle inskriptioner fundet af den britiske forsker T. Bent, at det blev fastslået, at byens andet navn var Hierapolis. De antikke forfattere Ptolemaeus og Plinius nævner Kastabala blandt byerne i Kilikia-sletten, efter Anazarbos og før Epiphaneia. Geografen Strabo var derimod i den fejlagtige overbevisning, at der var en anden Kastabala i Taurus-bjergene. Byen nævnes for første gang under navnet Hierapolis på mønter, der blev præget i tiden under kong Seleukos IV. Antiochos (175-164 f.Kr.). Udgravninger, der blev påbegyndt i byen for første gang i 2009, fortsætter den dag i dag. Udgravningerne ledes af professor Dr. Turgut Hacı Zeyrek fra Kultur- og Turisme Ministeriet og Karadeniz Tekniske Universitet. Resultaterne af udgravningerne har ændret byens hidtil kendte historie. Fund, der dateres til den sene neolitiske og tidlige kalkolitiske periode, det 5. århundrede f.Kr., det 1. århundrede f.Kr. til det 1. århundrede e.Kr., det 2. århundrede e.Kr., det 4.-6. århundrede e.Kr. og det 13.-15. århundrede, lover at udfylde huller i regionens arkæologi. Byens grænser omfatter den frugtbare slette, der strækker sig sydpå til Ceyhan-floden, nordpå til Karatepe, og vestpå til Kırmıtlı-fuglereservatet. Bygningerne i bymidten, der er omgivet af mure, er placeret på nord-, syd- og ødsiderne af en lille dal, som borgen overser. De klippefyldte naturlige højder udgør den naturlige grænse i nord. I byens nordvestlige del, ved foden af borgens nordøstlige side, forbinder en passage hugget ind i klippen de vestlige og østlige boligområder. Det menes, at byen ikke var omgivet af m Kastellet ligger på en klippefuld højderyg, der er ideel til forsvar, og tilbyder et fremragende udsyn over sletten. Da der foregår udgravninger, kan visse områder være afspærret på grund af arbejdet. Tjek de seneste oplysninger om besøg på Kultur- og Turisme Ministeriets officielle hjemmeside og hos den lokale kultur- og turistafdeling. For dem, der ankommer uden bil, er det muligt at komme frem med lokale busser, der kører til landsbyerne Bahçe, Kesmeburun eller Karatepe. Spørg om de aktuelle afgange lokalt. For at tage gode billeder er det en god idé at inkludere både kastellet og resterne af den søjlegang i billedet. Underlaget er stenet og skrå, så det er vigtigt at bære robuste sko. Et besøg i Kastabala kan kombineres med et besøg i Karatepe-Aslantaş friluftsmuseum, som ligger langs samme vej, og sammen udgør de en udflugt, der kan fylde en halv dag.
4
Karatepe-Aslantaş Açık Hava Müzesi

Karatepe-Aslantaş Friluftsmuseum.

~2 t her
Site, 80752 Karatepe/Kadirli/Osmaniye

Den sidste destination er Karatepe-Aslantaş friluftsmuseum, som er det nordligste punkt på ruten. Museet ligger i distriktet Kadirli, inden for Karatepe-Aslantaş nationalpark, og grænser op til landsbyen Kızyusuflu. Ifølge Kulturportalen ligger museet 33 kilometer fra Osmaniye bymidte. Vejen fra Kastabala fortsætter langs linjen Cevdetiye-Karatepe, og landskabet ændrer sig, mens man kører fra sletten op til de skovklædte bakker. Området omtales både som museum og nationalpark; betragt de to som en enkelt besøg.

Ifølge oplysningerne på Kulturportalen blev området åbnet for offentligheden som Tyrkiets første friluftsmuseum. Udgravningerne begyndte i 1947, og der blev fundet to store murporte fra den sene hitittiske periode, en vej og tilhørende bygninger. Borgen blev bygget af Asativatas i det 8. århundrede f.Kr. som en grænseborg for at beskytte mod angreb fra nord. Den lå ved vejkrydset Toprakkale, mens Karatepe er en udpostborg i den nordlige ende af sletten, der overvåger grænsen. Her afsluttes rutens historie.

Ved ankomsten skal du følge skiltene og vælge vandrestien, der følger muren. Ifølge kilden er de imponerende mure og porte et unikt eksempel på datidens forsvarsarkitektur. Brug tid på at beundre de monumentale og kunstneriske portindgange. Portene er dekoreret med basaltsteler og relieffer. Teksterne på dem er skrevet både på det fønikiske alfabet og det luviske hieroglyfiske skrift. Disse inskriptioner, der betragtes som de to længste tosprogede tekster i disse sprog, har spillet en vigtig rolle i afkodningen af det luviske hieroglyfiske skrift. Når du ser på inskriptionerne, skal du forsøge at læse teksten, men observer i stedet, hvilken port de er på, og i hvilken højde de er placeret.

Skulpturer og ruiner er udstillet i deres naturlige omgivelser. Friluftsmuseet og den omkringliggende skov er beskyttet sammen. Denne form for beskyttelse sikrer, at ruinerne kan ses i sammenhæng med det kulturelle landskab. Den overdækkede museumssektion inde i friluftsmuseet blev åbnet i 2007; du kan også se fundene der. Området blev i 2020 optaget på UNESCO's foreløbige liste over verdensarvssteder.

Området er beliggende på en skovklædt bakke, så tag behagelige vandresko på. Gå i et roligt tempo og hold pauser i de skyggefulde områder, og husk at medbringe vand. Tag billeder af muren og portindgangene i det gyldne lys, når solen står lavt. For aktuelle åbningstider og priser, se Kultur- og Turismeministeriets hjemmeside. Planlæg din hjemrejse, så du tager højde for, at det er tæt på

Karatepe-Aslantaş Friluftsmuseum ligger i Kadirli-distriktet i Osmaniye, inde i Karatepe-Aslantaş Nationalpark. Området strækker sig mellem Toros-bjergene og Çukurova-sletten, i et skovklædt område. Ifølge beskrivelsen fra Kulturportalen er det Tyrkiets første friluftsmuseum, der er åbent for besøgende. Museet ligger inden for grænserne af landsbyen Kızyusuflu, 33 kilometer fra Osmaniye bymidte. Kadirli distrikt ligger 22 kilometer fra nationalparken. Karatepe Aslantaş Arkæologiske Område blev afdækket gennem udgravninger, der begyndte i 1947. Udgravningerne afslørede to store murporte fra den sene hitittiske periode, en vej og forskellige områder langs denne vej, samt statuer og arkæologiske rester. Ifølge den officielle beskrivelse er området et historisk sted, hvilket betyder, at man kan udforske resterne af en hel bebyggelse, ikke blot en enkelt bygning. Borgen blev bygget i det 8. århundrede f.Kr. Asativatas, der præsenterede sig selv som regionens hersker, fik borgen bygget som en grænseborg for at beskytte mod angreb fra nord. De imponerende mure og porte er et unikt eksempel på datidens militære arkitektur. Portenes monumentale og kunstneriske værdi afspejler en høj arkitektonisk forståelse. Derfor er det den nemmeste måde at forstå, hvorfor området blev etableret som en grænseborg, at starte besøget ved portene. Ved at følge vejen og undersøge de forskellige områder og statuer langs den, kan man få en bedre forståelse af bebyggelsens plan. En af de ting, der gør dette område særligt inden for arkæologien, er de tosprogede inskriptioner. På de basaltsten og relieffer, der findes ved begge porte, er der tekster skrevet både på det fønikiske alfabet og på det luviske hieroglyfiske skrift. Ifølge kilden er disse inskriptioner de to længste tosprogede tekster i disse sprog, og de har spillet en vigtig rolle i afkodningen af det luviske hieroglyfiske skrift. Ved at betragte inskriptionerne som både et sprog- og et historisk dokument, kan man få et indblik i deres betydning i videnskabens historie. Det er vigtigt ikke at røre ved de stenhævede overflader for at bevare både inskriptionerne og reliefferne. Inden for friluftsmuseet findes også en indendørs museumsafdeling. Denne afdeling er blevet etableret for at udstille de arkæologiske fund, og den blev åbnet for offentligheden i 2007. Ved at betragte de strukturer, man ser udendørs, sammen med fundene i den indendørs afdeling, får man den mest givende oplevelse. Karatepe-Aslantaş Arkæologiske Område blev i 2020 tilføjet UNESCO's foreløbige liste over verdensarvssteder. At området er blevet erklæret for et friluftsmuseum og er blevet Når du besøger de historiske steder, er det vigtigt at bære behagelige sko med god skridsikkerhed, da underlaget kan være ujævnt. De bedste tidspunkter for at fotografere detaljerne i de gamle ruiner er tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen, da lyset fra siden fremhæver overfladernes detaljer. Om sommeren er det en god idé at medbringe vand og en hat. Åbningstider og entrépriser kan ændre sig over tid, så tjek de seneste oplysninger på Kultur- og Turisme Ministeriets officielle hjemmeside. Den nemmeste måde at komme til museet fra Osmaniye centrum er med privat bil. For dem, der ankommer uden bil, er der busser, der kører til Karatepe-området, og information om disse findes på Kulturportalen; kontakt de lokale for at få de seneste oplysninger om afgange. Karatepe kan besøges sammen med den antikke by Kastabala, som ligger langs vejen mellem Cevdetiye og Karatepe. Det er en god idé at besøge Kastabala i dalen først og derefter Karatepe ved foden af bjerget, da det skaber en smuk oplevelse, der forbinder de to historiske steder. Efter besøget er det rart at slappe af i picnicområdet, hvilket gør det nemmere at fuldføre turen.

Kommentarer

0/1000

Indlaeser...

Rutekort

Ruteinformation
ByToprakkale, Osmaniye
TypeKulturel
Stop4
Dato6. november 2026
Radar TürkiyeForfatterRadar TürkiyeStart rute