
Ruten fra Perre til Nemrut, Kommagene-regionen.
Log ind for at synes godt om og bedømme
Denne rute følger en linje fra Adıyaman centrum til Kahta og Nemrut Dagi, og viser en række stenhuse fra Kommagene- og romertiden. Ruten starter ved den antikke by Perre. Perre, en af de fem store byer i Kommagene-riget, illustrerer allerede ved første stop, hvordan sten blev bearbejdet, med sine udhuggede gravkamre og det store nekropolområde. Den historiske baggrund for ruten kan opsummeres i to punkter: Kommagene-riget regerede i regionen i omkring 200 år, og den mest berømte konge var Antiochos I. Cendere-broen, fra romertiden, blev bygget af den 16. legion, som etablerede sig i Samsat under Septimius Severus. Karakuş-tumulus er et monumentalt gravsted, bygget af kong Mithridates II. til minde om sin mor, Isias. På denne måde kan man opleve både kongernes og legionernes stenarbejde langs ruten. Derefter fortsættes til distriktet Kahta, hvor Karakuş-tumulus nås. Dette monumentale gravsted, bygget til kvinder, og dets tumulus samt de omkringliggende søjler, er udpeget som indgangspunkt til Nemrut Dagi Nationalpark. Det tredje stop er Cendere-broen. Denne bro med to buer, bygget i romertiden over en flod, er bygget uden brug af mørtel og er stadig i brug i dag. Ifølge nogle kilder er sten fra Karakuş-højen blevet brugt i konstruktionen af denne bro, hvilket forbinder de to steder. Det fjerde stop er Arsameia. Denne by, grundlagt som Kommagenes sommerhovedstad, byder på ruiner af et palads på toppen, en lang græsk inskription, en håndtrykssten og en trappetunnel i klippen, der er omkring 158 meter lang. Ruten slutter ved Nemrut Dagi. Dette historiske sted, bestående af en tumulus og terrasser mod øst, vest og nord, er et højdepunkt på dagen, især med sin status på UNESCOs verdensarvsliste. Rækkefølgen er omhyggeligt udvalgt: først udhuggede grave, derefter tumulus, derefter bro og tunnel, og til sidst terrasserne på bjerget. På denne måde oplever man, hvordan Kommagene og Rom bearbejdede sten, fra små til store skalaer. Da ruten går fra Adıyaman centrum mod Kahta og Nemrut, er der ingen returrejser i løbet af dagen. Denne rute foretages med bil og tager en hel dag. Åbningstiderne og tilgængeligheden af de historiske steder og tumulus kan variere. Derfor er det vigtigt at tjekke de seneste oplysninger på muze.gov.tr og på siden for Adıyaman Provincial Directorate of Culture and Tourism, før man tager afsted. Vinterforholdene ved Nemrut kan påvirke, om stedet er åbent eller lukket. Faste sko, hat og tilstrækkeligt med vand er nyttigt hele dagen. Varighed: en hel dag. Bedste tidspunkt: Forår og efterår, når vejret er gunstigt, og start tidligt om morgenen. Transport: For denne rute er der brug Kilder:
- Kulturportalen, Perre Antikke By, https://www.kulturportali.gov.tr/turkiye/adiyaman/gezilecekyer/perrre-antk-kent
- Kulturportalen, Karakuş Tumulus, https://www.kulturportali.gov.tr/turkiye/adiyaman/gezilecekyer/karakus-tumulusu--anit-mezar
- Kulturportalen, Cendere Broen, https://www.kulturportalen.gov.tr/turkiye/adiyaman/gezilecekyer/cendere-koprusu
- Kulturportalen, Arsameia Arkæologiske Sted, https://www.kulturportalen.gov.tr/turkiye/adiyaman/gezilecekyer/arsamea-orenyer-nymphaios-arsameasi
- Kulturportalen, Nemrut Arkæologiske Sted, https://www.kulturportalen.gov.tr/turkiye/adiyaman/gezilecekyer/nemrut-dagi
- Adıyaman Provincial Kultur- og Turismestyrelse, Monumenter, https://adiyaman.ktb.gov.tr/TR-61390/anitlar.html
- Adıyaman Provincial Kultur- og Turismestyrelse, Broer, https://adiyaman.ktb.gov.tr/TR-61373/kopruler.html
- Officielle Tyrkiske Museer, Adıyaman Nemrut Arkæologiske Sted, https://www.turkishmuseums.com/museum/detail/1929-adiyaman-nemrut-orenyeri/1929/1
Rutestop

Perre Antikke By.
Ruten starter ved den antikke by Perre, beliggende i Örenli-kvarteret i Adıyaman. Ifølge informationen på Kulturportalen er Perre en af de fem største byer i Kommagene-riget. Det er en god idé at tilbringe de mest rolige timer af dagen her, før man fortsætter mod Kahta. Hvis man ankommer tidligt om morgenen, kan man opleve klippesiderne i det bedste lys og udforske området uden for mange mennesker. Når man ankommer, bør man ikke straks begynde at gå. Brug et par minutter på at observere det generelle layout af området. Det, der er særligt ved Perre, er, at størstedelen af bygningerne er hugget ind i klippen. Ifølge kilder findes der her det største nekropolområde i regionen. Start med at observere indgangene til de udhuggede gravkamre udefra, og se på både åbningen og klippefladen. Ved at sammenligne størrelsen af indgangene og udformningen af overfladerne, får man en bedre forståelse af nekropolens omfang. Vær forsigtig med dine skridt på den ujævne overflade og i åbningerne, og brug sko med god sål. Detaljer som en cisterne, ruiner af værksteder og bygningsdele fra den byzantinske periode findes også på stedet. Mens man leder efter cisternen, kan man tænke over, hvordan byen forsynede sig med vand, da Perre er kendt for sit vand. Antikke kilder beskriver vandets kvalitet, og byen blev brugt som et hvilested for karavaner, rejsende og hære. Den romerske kilde, hvor vandet løb, er stadig i brug i dag. Et kort stop ved kilden er en god måde at mærke byens beliggenhed langs vigtige ruter. Kulturportalen nævner, at Perre ligger på vigtige ruter og derfor har en geopolitisk betydning. Under udgravningerne er der blevet fundet områder med mosaikker, og det er bedst at se informationstavlerne på stedet for at få en præcis datering. Undgå at træde på mosaikkerne, og gå ikke ind i afspærrede områder. For at tage gode billeder er det bedst at fotografere klippesiderne i morgensol eller ved solnedgang, når skyggerne er dybe. Et bredt billede viser omfanget af nekropolen, mens et nærbillede viser detaljerne i klippearbejdet. Åbningstiderne og tilgængeligheden af udgravningsstedet kan variere, så tjek muse.gov.tr og den lokale kultur- og turistafdeling før besøget. Det er passende at afsætte cirka en time til dette stop, hvilket giver tid til at se klippesiderne, cisternen og kilden uden at skynde sig. Når man forlader stedet, bør man tjekke, om man har vand og hat med, da der ikke altid er skygge på de efterfølgende steder. Derefter fører ruten til distriktet Kahta og til Karakuş-tumulusen, som er indgangen til Nemrut Dağı Nationalpark.
Kilde: Kulturportalen, den antikke by Perre.

Karakuş-gravhøjen.
Efter Perre er det næste stop Karakuş-tumulusen, som ligger i Bağözü-området i Kahta-distriktet. Ifølge Kulturportalen er tumulusen blevet udpeget som indgangspunkt til Nemrut Dağı Nationalpark, og den ligger inden for parkens område. Det er en mindesmærke for en kvinde, og den blev bygget af Kommagene-kongen II. Mithridates til minde om hans mor, Isias. Da det også er blevet oplyst, at andre kvinder fra kongefamilien også er blevet begravet her, omtales monumentet også som et mindesmærke for kvinder. Da de officielle sider ikke giver detaljerede oplysninger om besøgsforholdene, bør du kontakte det lokale kultur- og turistkontor for at få de seneste opdateringer, før du tager afsted. Tumulusen har en diameter på cirka 110 meter og var oprindeligt 30 meter høj, men er i dag omkring 20 meter høj. For at få en fornemmelse af størrelsen, bør du først se tumulusen fra en vis afstand, som en helhed. De søjler, der rejser sig omkring tumulusen, er det mest bemærkelsesværdige element i konstruktionen. Antallet af søjler varierer i forskellige kilder, så i stedet for at forsøge at tælle dem, bør du fokusere på de rester, der findes på toppen af hver søjle. Mod syd er der en søjle, som de lokale kalder "karakuş" (sort fugl), og som er prydet med en statue af en ørn. Navnet på tumulusen, som det er kendt i litteraturen, stammer fra denne søjle. I de officielle beskrivelser nævnes der rester af løve- og ørnestatuer på søjlerne i den østlige del. I den vestlige del er der en søjle med en relief, og på jorden ligger en del af en løvestatue. Kulturportalen skriver også, at der i denne del findes relieffer af kong II. Mithridates og hans søster Laodike. Se nøje på, hvor meget af overfladen på reliefferne er blevet eroderet. Da dele af statuerne ligger på jorden, skal du være opmærksom på jorden, når du ser på dem og tager billeder. Ifølge kilden blev gravkamrene ødelagt efter, at kongeriget blev annekteret af Rom, og stenene fra toppen af bakken blev brugt i konstruktionen af Cendere-broen. Denne information findes kun på Kulturportalen, så den skal læses som en oplysning fra kilden, og ikke som en definitiv konklusion. Når du besøger Cendere-broen senere, vil det være meningsfuldt at huske denne information. Forsøg ikke at komme op på toppen af tumulusen, men følg skiltene og anvisningerne fra de ansatte. Da det er et åbent område, kan vind og sol være påvirkende, så husk at medbringe en hat og vand. For at tage et godt billede, er det bedst at fange hele kroppen af tumulusen sammen med søjlerne i billedet. Halvanden time er tilstrækkeligt til at besøge dette sted, hvor du kan gå langsomt rundt om tumulusen og se på

Cendere-broen.
Cendere-broen ligger på vejen fra Kahta til Nemrut-bjerget, efter Karakuş-tumulusen, ved vejkrydset til Sincik-Kocahisar. Broen krydser Cendere-floden (også kendt som Cabinas) og er også kendt som Septimius Severus-broen eller den romerske bro. Ifølge kilder blev den bygget af den 16. legion, som etablerede en base i Samsat i kejser Septimius Severus' tid. Broen er stadig i brug i dag, så vær forsigtig med trafikken og undgå at stoppe for længe på vejen. Start med at se broen på afstand sammen med kløften. Det siges, at broen fik sit navn "Cendere" fordi den forbinder de to sider af kløften, hvor floden løber. Broen består af to buer, en hovedbue og en afløbsbue. Der er brugt store, omhyggeligt tilskårne sten, der vejer tonsvis. Ifølge Kulturportalen er broen cirka 7 meter bred, 30 meter høj og 120 meter lang. En af de mest interessante arkitektoniske detaljer er, at den er bygget uden mørtel; kig nøje på fugerne mellem stenene. Broen stiger op i en vinkel fra begge sider og mødes i midten. Denne hældning beskrives i kilderne som en funktion, der øger broens statiske styrke og giver den et monumentalt udseende. For at se hældningen fra siden, skal du træde sikkert væk fra vejen og finde en passende vinkel. Ved den sydlige indgang er der en søjle i korintisk stil på hver side. En af inskriptionerne er til kejserens navn, den anden til hans kone, Julia Domna. Søjlen ved den nordlige indgang har en inskription til deres søn, Caracalla. Disse navne er blot historiske markører, der viser, hvornår broen blev bygget. Inskriptionerne på gelænderet viser, at broen er blevet restaureret flere gange i romertiden. Når du ser på inskriptionerne, vil du bemærke, at stenen er slidt, så prøv ikke at tyde de dele, der er ulæselige. Husk informationen om Karakuş; ifølge kilden blev sten fra det bjerg brugt i konstruktionen af denne bro. Tag et billede fra et sted, hvor du kan se både broen og kløften, for at få et indtryk af broens højde. Omkring middagstid kommer lyset direkte ned, mens stenen ser mere detaljeret ud om morgenen eller om aftenen. Du skal bruge cirka en halv time ved dette stop for at kunne se broen, buerne og inskriptionerne ordentligt. Derefter kan du vende tilbage til vejen til Nemrut og fortsætte mod Arsameia.
Kilde: Kulturportalen, Cendere-broen.

Arsameia-området.
Arsameia er det fjerde stop på ruten langs vejen til Nemrut, og det er det sted, der kræver mest tid. Ifølge Kulturportalen er byen, også kendt som Nymphaios Arsameia, grundlagt i begyndelsen af det 2. århundrede f.Kr. af Arsemez, stamfaderen for Kommagenerne. Byen blev etableret på den anden side af Kahta-floden, overfor den gamle Kahta-borg, og fungerede som kongerigets sommerhovedstad og administrative centrum. Det meste af det, der kan ses i dag, blev bygget af kong Antiochos I. Gå op ad bakken og udforsk området, og stop ofte for at nyde udsigten. På toppen finder du ruinerne af det sommerlige palads. På platformen ved toppen ligger et monumentalt gravsted, der blev bygget til kong Mithridates Callinichos, faderen til kong Antiochos I. På den sydlige ceremonivej, der fører op til monumentet, står et relief af Mithridates. Stå foran reliefet og studer detaljerne. En af de mest bemærkelsesværdige ting ved Arsameia er en lang græsk inskription. Ifølge kilden beskriver inskriptionen byens grundlæggelse, de byggeprojekter, som Antiochos udførte her, de bygninger og relieffer i området, kongerigets love og kongerigets slægtslinje. Selv hvis du ikke kan læse inskriptionen, kan du få et indtryk af, hvordan en konge fortalte sin historie ved at se på stenens størrelse og overfladens bearbejdning. I den øverste del af inskriptionen er der et relief, der viser kong Antiochos, der rækker hånden frem. Sammenlign dette relief med det, du så i Karakuş, for at skabe en sammenhæng i din rejse. Nederst i inskriptionen begynder en tunnel, der fører nedad med en stejl hældning og trin. Denne klippetunnel er omkring 158 meter lang, og dens formål er ikke fastlagt. I stedet for at spekulere i tunnelens formål, skal du fokusere på håndværket og hældningen af de udskårne trin. Da trapperne er stejle, skal du kun gå ind i åbne og sikre områder, og følg anvisningerne fra personalet. Stierne i området er stejle, så gå langsomt i de områder med trapper. Kilderne siger, at byen blev grundlagt på den anden side af Kahta-floden og overfor den gamle Kahta-borg. Husk dette, når du kigger ud over dalen fra toppen. Hold korte pauser, hvor du kan finde skygge, og husk at medbringe vand. For at tage billeder af den inskription, der er på stenen, skal du bruge sidebelysning for at fremhæve bogstaverne. Afsæt cirka en time og et kvarter til dette stop. Denne tid er tilstrækkelig til at se inskriptionen, reliefet og tunnelen. Gravstedet, den ceremonielle vej og arrangementet af reliefet her forbereder dig til at forstå det store kompleks, du vil se ved det næste stop. Fortsæt ad vejen i retning af Nemrut
Nemrut Bjerg.
~2 t herRuten slutter ved Nemrut Dagi, som ligger i distriktet Kahta, og som blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1987. Ifølge Kulturportalen var den mest berømte konge af Kommagene-riget, som regerede i området i omkring 200 år, Antiochos I. Det arkæologiske område består af en tumulus, som er kongens monumentale grav, og terrasser, der omgiver den på tre sider. Tumulusen er opbygget af små sten og grus og er i dag omkring 50 meter høj og 150 meter i diameter. Selvom inskriptioner angiver, at kongens grav er placeret her, er gravkammeret endnu ikke blevet opdaget. Vejen til foden af bjerget er asfalteret, men den sidste del er belagt med brosten. Inden du tager afsted, bør du tjekke besøgsforholdene på muse.gov.tr og hos den lokale kultur- og turistafdeling. Om vinteren kan vejret skifte hurtigt, så det er vigtigt at få information fra museet inden besøget. De monumentale statuer er placeret på de østlige, vestlige og nordlige terrasser. Den østlige terrasse bevarer bedst helheden. Statuerne på de østlige og vestlige terrasser er stort set identiske, bortset fra mindre detaljer. Statuerne er udført i græsk-persisk stil og er lavet af kalksten. De er omkring 8-10 meter høje, og dele af stenlegemerne er blevet ødelagt, mens hovederne er blevet placeret foran. Ved hver ende af statuerne er der en løve- og en ørnestatue. Observer først arrangementet af hovederne på afstand og derefter på tæt hold. Statuerne er placeret, så de vender mod horisonten, og derfor udgør udsigten og statuerne tilsammen en helhed. På den østlige terrasse findes der reliefsteler af medlemmer af Kommagene-kongeslægten og en siddende løvestatue. På den vestlige terrasse er der en statue af Antiochos og relieffer, der viser to personer, der rækker ud efter hinanden. Figuren af en løve med måne- og stjernerelief på den vestlige terrasse er blevet beskyttet, da den er blevet beskadiget. Den officielle hjemmeside angiver, at der er en inskription med 237 linjer på bagsiden af de baser, der udgør statuernes sokler, men du bør primært fokusere på arrangementet af teksten på stenen. Den nordlige terrasse er en 180 meter lang ceremonivej, der forbinder de vestlige og østlige terrasser. Her findes der primært knækkede steler og baser. Den nordlige terrasse er kendt som et af de bedste steder i verden til at se solopgang og solnedgang. Hvis du kommer for at se solopgang eller solnedgang, skal du finde ud af, hvor soluret er placeret. Det kan være køligt og blæsende i højden, så klæd dig i lag. Vær forsigtig, når du går på de stenbelagte terrasser, og rør ikke ved de beskyttede genstande. At se hele tumulusen, relieffet
Kommentarer
Indlaeser...
