Kapadokias dale: Fra Uçhisar til Paşabağ.

Start din ved kommunens plads i Uçhisar og gå op ad de smalle gader i den gamle landsby mod borgen. Den gamle landsby består af stenhuse, der er samlet ved foden af en stor klippeformation, mens det nye bebyggelsesområde ligger tættere på vejen mellem Nevşehir og Göreme. Undervejs opdager du, at klippen faktisk ikke er en enkelt top, men består af to store kegler. Ifølge Uçhisar kommune består borgen af to store kegler, som det lokale folk kalder "Aga's Borg" og "Çavuş's Borg". I dag kan man komme op til toppen af borgen via en sti; de tidligere indre stier er blevet lukket af af sikkerhedsmæssige årsager. Ifølge Wikipedia er mange af passagerne og rummene inde i klippen i dag enten lukket eller utilgængelige. Derfor bør du planlægge at gå op ad den åbne sti og undgå at fare vild inde i klippen. Mens du går op, skal du kigge på åbningerne og vinduerne i klippen; ifølge kommunen er borgens indre udhulet med forrådsrum, cisterner til opsamling af regnvand og tunneler, der skulle modstå lange beleiringer. Nogle af de udskårne strukturer stammer fra byzantinsk tid og er en del af bebyggelsen. Der findes to forklaringer på navnet. Kommunen forklarer det som en reference til grænserne og den funktion som en "grænsebefæstning" i Seljuk- og Karamanoğulları-perioderne. Ifølge den lokale fortælling, som findes på Wikipedia, blev området overvåget af tre borg: Uçhisar, som var den yderste, Ortahisar i midten, og Ürgüp, som var administrationscenteret og kaldtes Başhisar. Forskellige kilder angiver forskellige højder for borgen, men alle er enige om, at den er det højeste punkt i området. Når du når toppen, skal du tage dig tid til at nyde udsigten i alle retninger. Lige under dig ligger Güvercinlik-dalen, som du snart vil gå ned i, og længere væk kan du se Göremes eventyrlygte. Kig også mod Avanos og det fjerne Erciyes-bjerg; MTA's bulletin angiver Erciyes' højde til 3916 meter. Erciyes er en af kilderne til den tuf, der har formet dette landskab, så det bjerg, du ser i horisonten, og den klippe, du står på, er en del af den samme historie. Uçhisar ligger ved kanten af Göreme Nationalpark og Kappadokias klippeområde, som blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1985. For at få de bedste farver på tufstenen er det bedst at tage billeder i det tidlige morgenlys eller det sene eftermiddagslys; middagssolen flader klippen ud. Når du går ned, skal du kigge på de klippebygninger, der omgiver borgen. Ifølge kommunen boede befolkningen i Uçhisar i disse klippebygninger indtil 1950'erne og 1960'erne, hvorefter de flyttede ud af

Fra indgangen ved Uçhisar, gå direkte op til foden af borgen. Ifølge Uçhisar kommune står der et træ ved indgangen, hvor der er hængt hundredvis af blå øjne (amuletter mod det onde). Dette er et af de mest fotograferede steder i dalen. Fra dette punkt kan du se ud over dalen med borgen i baggrunden; du får et overblik over dybden og de karakteristiske klippeformationer. Stien snor sig langs bunden af dalen og strækker sig cirka fire kilometer til Göreme. Kommunen vurderer denne vandretur som moderat svær og estimerer, at den tager omkring en halv til to timer. Da Uçhisar ligger højere end Göreme, er det primært nedadgående, og derfor mere behageligt at gå i den retning. Undervejs skal du holde øje med de små, regelmæssige åbninger i skråningerne; dalen har fået sit navn fra disse duehuse, der er hugget ind i klipperne og de karakteristiske klippeformationer. Ifølge kommunen er disse huse hugget højt oppe i klippeskrænterne, utilgængelige for rovdyr som ræve. Vær opmærksom på de røde striber og mønstre ved indgangen til mange af duehusene. Disse dekorationer er lavet med farvepigmenter eller farve fra lokale planter, og det menes, at de hjælper duerne med at genkende deres hjem fra afstand. Disse huse blev oprindeligt brugt til landbrug. Duegødning er rig på nitrogen og fosfor, og ifølge kommunen var denne gødning en vigtig støtte for regionens vinmarker. Wikipedia nævner, at gødningen blev brugt i stor stil i regionen indtil 1970'erne. Kilder angiver, at traditionen med at holde duer går tilbage til det 9. århundrede. De vinmarker og haver, der stadig findes i dag på skråningerne, er et vidnesbyrd om denne forbindelse. I bunden af dalen kan du se ferskner, blommer, kirsebær og æbletræer, samt vilde blomster om foråret. Denne vegetation bliver næret af Vasıl-floden, der løber gennem dalen og kan være tør afhængigt af årstiden. Stien passerer steder med korte tunneler hugget ind i klippen, gamle beboelsesområder og forladte hulehuse. Göreme kommune skriver også, at der er et vandfald i dalen, der er omkring femten meter højt; om vandfaldet er aktivt afhænger af årstiden. Underlaget kan være støvet, glat og ujævnt, så vær forsigtig med dine skridt, især når du går ned ad bakke. Prøv at undgå at gå i den stærkeste varme om sommeren, og sørg for at have rigeligt med vand med dig. Vælg et skyggefuldt sted under et træ til at holde pause, og lyt til fuglene i stilheden i dalen. Skriv ikke på klipperne, beskadig ikke vegetationen, og tag dit affald med dig til Göreme. Stien fører dig til Göreme; herfra skal du tage en kort køretur langs Göreme-U

Aşk Dalen, officielt kendt som Bağlıdere Dalen, er en af de mest kendte og besøgte dale i Göreme, ifølge Göreme Kommune. Turen starter ved Örencik langs vejen mellem Göreme og Uçhisar. Kommunen skriver, at dalen starter ved dette punkt og slutter langs vejen mellem Göreme og Avanos, og at den er 4900 meter lang. Den samme side beskriver også ruten som cirka fem kilometer. Forbered dig derfor på at gå cirka fem kilometer og bruge to og et halvt timer på turen, inklusive fotopauser.

Jo længere ned i dalen du kommer, desto mere ændrer landskabet sig. De skråninger, der er fyldt med duehuse i Güvercinlik Dalen, erstattes her af klippernes naturlige former. Det, der gør denne dal berømt, er de høje, slanke "fe-skorstene", der strækker sig fra bunden op mod himlen. Göreme Kommune nævner, at nogle af disse klippeformationer er op til 50 meter høje. Når du studerer disse søjler, skal du lægge mærke til forskellen mellem stammen og toppen. Ifølge kilder, der beskriver Göreme Nationalpark, er de bløde tufsten dækket af et hårdere lag af sten, og det beskyttende lag ovenpå beskytter stammen nedenunder mod erosion. Farveforskellene i søjlerne skyldes forskellige mineraler i stenen.

Wikipedia giver to forklaringer på dalens navn: en gammel folkehistorie om kærligheden mellem børn fra to stridende familier, og en nyere fortolkning baseret på formen af nogle af klippeformationerne. Kend historien, men fokuser primært på klippen under dit besøg.

Göreme Kommune mener også, at vegetationen i dalen er værd at se. Området har lav nedbør, og ifølge Wikipedia er der kun lidt vegetation, bortset fra langs vandløbene; derfor er den grønne stribe i bunden af dalen særlig iøjnefaldende. Du vil passere vinmarker og frugttræer, og nogle steder vil stien være smal. Kommunen skriver også, at dalen er et af de mest populære steder i Kappadokien til at se solopgang og solnedgang. Hvis vejret er godt om morgenen, kan du se balloner flyve over dalen.

For at få de bedste billeder af de høje "fe-skorstene", skal du tage dem fra en lav vinkel mod himlen, da det bedst fremhæver deres højde. Da det er en lang tur, skal du fordele dit vand og dine snacks, og find en klippe i skyggen, hvor du kan sidde og hvile. Klatre ikke op i "fe-skorstene", og rid ikke i dem; disse strukturer er allerede i færd med at erodere naturligt.

Dalen fører ud til vejen mellem Göreme og Avanos, og det er samme vej, der fører dig til dit næste stop, Paşabağları. Planlæg en kort køretur fra vejen til Paşabağları.

Kilde: Göreme Kommune, Dale; Wikipedia, Love Valley, Cappadocia og Göreme Historical National Park.

Paşabağları ligger langs vejen mellem Göreme og Avanos, cirka en kilometer fra vejen, ifølge Kultur- og Turisme Ministeriets museumsguide. Området er en del af det arkæologiske område Zelve-Paşabağları, som er underlagt ministeriet, så du skal betale entré for at komme ind. Ministeriets "Museum Pass Cappadocia"-kort dækker også dette område sammen med andre museer og arkæologiske steder i regionen. Tjek de aktuelle adgangsforhold og priser på den officielle hjemmeside. Efter indgangen følger du stien, der fører dig ind mellem de unikke klippeformationer. Ministeriets hjemmeside nævner, at området tidligere blev kaldt "Pristernes Dal", og at der er blevet udhugget et kapel og siddepladser inde i nogle af klippeformationerne. I dag er det selve klippen, der fascinerer. Paşabağları er et af de steder i Kappadokien, hvor man kan se de mest karakteristiske klippeformationer med to og tre "hoveder". Du vil bemærke, at nogle af "stammerne" bærer flere "hoveder", mens andre er opdelt i flere "stammer" på en enkelt base. For at forstå disse svampeformede strukturer, skal du kigge på grænsen mellem "hovedet" og "stammen". "Hovedet" er lavet af hård og modstandsdygtig sten, mens "stammen" er lavet af blødere tufsten. Det hårde "hoved" beskytter den underliggende "stamme" mod regn og oversvømmelser. Når "hovedet" falder af, bliver den udsatte "stamme" hurtigt nedbrudt og forsvinder. Derfor kan du også finde klippeformationer i området, der har mistet deres "hoved" og har en mere spids form. Ifølge Nevşehir Valighed er det primært regn og vind, der former disse klippeformationer gennem naturlig erosion, og denne proces fortsætter den dag i dag. Det betyder, at det landskab, du ser, ikke er et statisk billede, men en langsomt foranderlig proces. Derfor beskriver valigheden disse klippeformationer som en sårbar kulturarv, der er følsom over for klimaændringer og menneskelig aktivitet. Rør ikke ved "stammerne", og gå ikke uden for stien for at bestige skråningerne. For at tage billeder, kan du træde et par skridt tilbage inden for området og forsøge at få flere "hoveder" med i samme billede. Ifølge Vatan Gazetesi har Kappadokien-regionens administration installeret et belysningssystem, der ikke skader naturen, og at klippeformationerne får et anderledes udseende efter solnedgang. Find ud af, om det er muligt at besøge området om aftenen, og hvilke tidspunkter der er åbent, via officielle kilder. Lige ved siden af Paşabağları ligger det arkæologiske område Zelve, som består af tre dale. Her boede mennesker frem til 1952, hvorefter området blev forladt på grund af risiko for jordskred. Hvis du har tid, kan du besøge dette sted senere på dagen. Sæt dig ned