Izmir: En historisk og kulinarisk rejse.

Før du besøger Efes og Bergama, bør du afsætte en time her; her finder du modeller af de steder, du vil se der. I museet oven over Bahri Baba Parken findes skulpturer, keramik og glasgenstande fra Bahri Baba, Efes, Bergama og Teos. Skulpturerne af Poseidon og Demeter, samt de romerske bronzestøbninger, er blandt de mest populære udstillinger. Museumskortet er gyldigt her.

Midt i byen, mellem lejlighedskomplekserne, ligger en romersk agora; her kan man virkelig opleve Izmirs lagdelte historie. De hvælvede underetager i basilikaen og den vestlige portik med korintiske søjler er de mest imponerende dele. Gå fem minutter fra Kemeraltı, sæt en time af, og husk at dit museumsbesøgskort er gyldigt.

Hvis du vil få et overblik over Izmir på én gang, så tag op til Pagos-højen. Fra de hellenistiske mure kan du se ud over bugten, Karşıyaka og havnen. Murene er delvist bevarede, og der er teplantager indenfor. Halvanden time er nok, men bliv og se solnedgangen herfra; du vil ikke have lyst til at gå ned, når byens lys begynder at tændes én efter én.

Barbaros er et landligt område, der ligger i distriktet Urla. Indtil 2014 var det en landsby, men i dag er det et kvarter. Det ligger vest for Urla centrum, blandt bakkerne, der strækker sig mod Çeşme-halvøen. Med sine stenhuse, haver og de farverige skræmsehøns, der er placeret langs gaderne, er det blevet en af de mest omtalte landsbyer i Izmir i løbet af de seneste ti år. I 2025 blev det optaget på FN's Verdens Turismeorganisation's liste over "Bedste Turismelandsbyer", hvilket har øget dets profil også uden for Tyrkiet. Landsbyens historie kan spores gennem forskellige administrative registreringer på Wikipedia. Det oprindelige navn var Sıradam, men i en osmannisk landsbyliste fra 1928 optræder det som Barbaros, og på det tidspunkt var det en landsby under Barbaros-kvarteret, der hørte til Çeşme. Kvarterets centrum var ikke Barbaros, men Uzunkuyu, og i folketællingen i 1940 var befolkningen i landsbyen 507 personer. I folketællingen i 1955 var kvarteret blevet en del af Urla, og befolkningen i landsbyen blev registreret som 504 personer. Ifølge borgmesteren, Barbaros Ersan, stammer bosættelsen fra omkring 200 år siden. Barbaros' kontakt med turismen er ikke ny. Ifølge borgmesteren bragte et turistfirma for første gang udenlandske turister til landsbyen i anden halvdel af 1970'erne ved at arrangere "tyrkiske aftener". Hver uge opførte et folklore-hold fra Dokuz Eylül Universitet en forestilling, og kvinderne i landsbyen solgte håndværk ved vejen. Ifølge borgmesteren fortsatte denne ordning indtil 1998, hvorefter den stoppede med udbredelsen af "all-inclusive"-systemet på hotellerne. Det, der revitaliserede landsbyen, var Oyuk-festivalen, der startede i 2016. "Oyuk" er navnet på skræmsehøns, der er almindelige i regionens haver, og formålet med festivalen, ifølge borgmesteren, var at revitalisere landbruget, promovere landsbyen, skabe indkomst til beboerne og forhindre udvandring. I det første år blev der etableret værksteder sammen med landsbyboerne, og der blev lavet omkring 400 "oyuk". Borgmesteren fortæller, at befolkningen på det tidspunkt var 416, hvilket betyder, at der blev lavet lige så mange "oyuk" som der var landsbyboere. Det siges, at 6.000 mennesker deltog i den første festival. Alle satte en "oyuk" foran deres hus, vindue eller gade, og disse skræmsehøns er i dag blevet et symbol på landsbyen. Festivalen arrangeres i fællesskab af landsbyboerne, og "oyuk"-erne udskiftes hvert år, da de bliver slidt af vejret. Derfor vil du, uanset hvornår du besøger lands Mens du går rundt i landsbyen, bør du først bemærke de små udskæringer i gaderne og facaderne på de stenhuse. Der er håndværksværksteder i kvarteret, som primært drives af kvinder; en af værkstedsarbejderne fortalte til DHA, at aktiviteter som udendørsbiograf, et kvindekor og et rytmeværksted også arrangeres i fællesskab. GoTürkiye skriver, at landsbyen er kendt for sine lokale produkter og håndværk, og at nogle af husene har ordet "Çat Kapı" ved døren, hvilket betyder, at man er velkommen til at komme ind og smage de lokale retter, der er lavet med olivenolie, grøntsager og urter. Området omkring monumentet på landsbyens torv kan bruges som udgangspunkt for din tur. For dem, der ikke bryder sig om menneskemængder, er de bedste tidspunkter i foråret og efteråret, uden for festivalperioden. Ifølge værkstedsarbejderen er det i disse to sæsoner, at landsbyen modtager flest besøgende, mens gaderne er meget overfyldte i festivaldagene. Dette er et beboelsesområde; undgå at gå ind på folks gårde og haver uden tilladelse, og vær opmærksom på privatlivets fred, når du tager billeder. Barbaros kan nås med en kort køretur fra Urla centrum, og landsbyen ligger tæt på Urla, som GoTürkiye skriver. Hvis du ønsker at komme dertil med offentlig transport fra Izmir centrum, kan du tage ESHOT-busserne til Urla og derefter skifte til de lokale buslinjer, der kører til landsbyen; tjek de aktuelle linjer på ESHOT's hjemmeside. Det er en god måde at opleve både historien og landsbylivet på samme dag, ved at kombinere et besøg i Barbaros med Urla İskele (havnen) og den antikke by Klazomenai.

En af de tolv byer i Ionisk Forbund; den mest interessante del er den rekonstruerede olivenolieproduktionsanlæg fra det 6. århundrede før Kristus. Her kan man se stenpressen og separationsbassinerne, og man forstår, hvor gammel en industri olivenolieproduktion er. Filosoffen Anaxagoras blev også født i denne by. Det er en gåtur på fyrre-fem minutter til Urla Havn.

Denne lille fiskehavn, der ligger fire kilometer nord for Urla centrum, er et populært sted for folk fra Izmir, der ønsker en hyggelig aften. Vejen, der fører til Karantina-øen, er fyldt med række på række af fiskerestauranter og serverer traditionelle retter fra Egeer-regionen. Gå en tur langs kajen ved solnedgang, og sæt dig derefter til bords; følg rækkefølgen og nyd maden.