Fra Üsküdar til Yoroş på den asiatiske side af Istanbul.

Start ved moskeen, der ligger ved kajen og vender ud mod pladsen. Denne bygning er en slags velkomst til dem, der ankommer fra søsiden. Gå ind og se på det dobbelte, overdækkede bederum, som er en sjældenhed i denne type bygning. Gå derefter langs kysten mod syd, hvor du vil finde teboder og fiskebutikker langs vejen. På den anden side af vandet kan du se Kız Kulesi (Jomfrutårnet) og silhuetten af den historiske halvø; billeder bliver bedre om morgenen, da den europæiske side er oplyst af sollyset.

Gå ind i dette kvarter, som kun har én hovedgade, og gå ned ad gaden fra ende til anden; det tager omkring ti minutter, men tag det roligt. De farverige træhuse er restaureret, og mange af dem er stadig beboet. I bunden af gaden ligger en have, som er et af de ældste områder i byen, hvor der stadig dyrkes afgrøder. Du kan kigge ind gennem porten. En kendt karakteristik ved kvarteret er, at moské, kirke og synagoge ligger side om side i samme gade. Det er nok at se bygningerne udefra, da de alle er åbne for besøgende, men åbningstiderne varierer. Hvis du vil spise morgenmad, så gå derhen i løbet af ugen om morgenen.

Broen ligger lige nedenfor, og der er adgang fra strandpromenaden. Turen er guidet, og ruten er fastlagt; den varer cirka en time. Se poolområdet og pavillonerne ved havet, og spørg om detaljerne i gulvet af flet. Når du forlader paladset, sæt dig under magnoliatræerne i haven og se broen og skibene, der sejler under den. Parkeringspladsen er lille og bliver hurtigt fyldt op i weekenden, så det er nemmere at komme med bus. Inden du fortsætter nordpå, så køb vand og snacks i boden ved stranden, da udvalget bliver mindre ved næste stop.

Ved udmundingen af Göksu-floden ligger et lille og pragtfuldt palads. Man kan udforske det på omkring en halv time, men den største fornøjelse er ved kajen. Se de marmorerede trapper og de udsmykkede detaljer tæt på, for paladsets pragt er vendt udad. Der er ofte folk, der picnicerer i den omkringliggende eng, og i løbet af ugen er det næsten tomt. Herfra kan du gå langs kysten i femten minutter til Anadolu Hisarı; stien er flad og går langs havet, og der er fiskestænger undervejs.

Denne fæstning, der er omtrent halvtreds år ældre end Rumeli Hisarı, er mindre og mere enkel. Den består primært af en indre borg og en omgivende mur. Indenfor er generelt ikke åbent for besøgende, men du kan gå rundt udenfor og tage billeder af fæstningen sammen med de træbeklædte bygninger ved flodudløbet. Kryds floden via broen over Göksu-floden, hvor du kan se folk, der sejler i kanoer. Fra den anden side kan du se Rumeli Hisarı, og herfra er det tydeligt, at begge fæstninger var designet til at blokere Bosporusstrædet.

Yoghurtudlererne på torvet er et kendt vartegn i dette område; yoghurten serveres med flormelis, og du kan selv justere mængden. Sæt dig under det store pladetræ på torvet og se færgerne anløbe. Det er et lille sted, så en halv time er rigeligt. Fra kajen afgår der færger til Emirgan og Bebek på den europæiske side; du kan vælge at afslutte din tur her og krydse over til den europæiske side. Hvis du vil fortsætte, kører der busser til Anadolu Kavağı langs kysten, og turen tager cirka fyrre minutter.

Den sidste færgehavn, hvor Bosporus-strædet møder Sortehavet, er et smukt sted. Hvis du ankommer med færge, er selve sejlturen den smukkeste del af turen. Når du går fra havnen, drej op ad bakken gennem de mange fiskerestauranter og fortsæt til Yoros-slottet. Turen tager cirka tyvefem minutter, og den er stejl, men fra toppen kan man se, hvor de to have mødes. Adgangen til slottet er gratis, men vær forsigtig, da ruinerne ikke er afspærret. Når du kommer ned igen, kan du spise fisk på restauranterne ved havnen. Spørg om portionstørrelse og pris, før du bestiller.