Fra udstillingsområdet til DokumaPark: De to sider af Düden-floden.

Tramvayen ankommer til den sidste station ved Expo-området, og hovedindgangen ligger foran dig. Tårnet rejser sig på den vestlige fløj, lige overfor indgangen. Området er på 1.121 dekar, hvilket svarer til over hundrede hektar. Det vil tage mere end to timer at gå hele vejen rundt, så start din tur ved tårnet og afslut den ved søen. Expo-tårnet er 100,7 meter højt og har sytten etager. Den topformede platform, der ligner en anemone, er en reference til Antalyas symbol, Hadrianusporten, med sine tre buer. Tre elevatorer fører besøgende op til udsigtsplatformen, hvorfra man kan se hele udstillingsområdet, Aksu-sletten, Toros-bjergene i nord og havet i syd. Besøg tårnet tidligt om morgenen, da sollyset lyser op i bjergene, mens tågen dækker sletten om eftermiddagen. Tjek den aktuelle besøgsordning for tårnet og området på Storbyens hjemmeside. Udstillingen åbnede den 23. april 2016 og lukkede den 30. oktober, men området er siden blevet åbent for besøgende. Det var Tyrkiets første internationale haveudstilling, og temaet var "Blomster og Børn", hvilket afspejles i, at halvdelen af området er dedikeret til haver, og den anden halvdel til børn. Når du går ned, skal du gå fra Expo-pladsen mod søen. Undervejs finder du Tyrkiets første Museum for Landbrug og Biodiversitet. Udstillingen følger temaerne historie, biodiversitet, bæredygtighed og grønne byer, som var centrale for udstillingen. Der er plantet omkring 25.000 planter af 120 forskellige arter i området. Om foråret blomstrer haverne, mens man om efteråret primært ser grønne blade. Den ældste beboer i området er et oliventræ, der menes at være 945 år gammelt. Det står nær museet og er værd at se. Hvis du er sammen med børn, bør du inkludere Børneøen og Børns Videnskabs- og Teknologicentrum i din rute. Disse er de mest populære faciliteter, der er tilbage fra udstillingen. Landenes haver er den sande arv fra udstillingen. Over halvtreds lande deltog officielt i udstillingen, og de fleste af dem repræsenterede deres egen havekultur i små parceller. Glem ikke at læse skiltene, når du går fra have til have, da mange landes identitet er mere tydelig i deres design end i deres planter. Expo-søen ligger i midten af området og er omgivet af en sti. Langs søen finder du en anemonelignende terrasse, et stort og et lille amfiteater, Expo-toppen og Expo-skoven. Toppen er en lille forhøjning, men den giver den samme udsigt som tårnet, uden at man behøver at klatre op. Området er i vid udstrækning åbent og uden skygge, så husk at tage en hat på og fyld din vandflaske ved indgangen. De åbne haver og mosa Kilde: Antalya Storbykommune, Expo 2016 Antalya.

Så snart du træder ind i Düden Parken fra Lara Caddesi, kan du høre vandets lyd, som guider dig; vandfaldet ligger i parkens ende mod havet. Düden-floden løber her direkte ud i Middelhavet fra en cirka 40 meter høj klippe, og det er det eneste vandfald i Antalya, der kan ses fra båd. Det er også kendt som Karpuzkaldıran. Den nærliggende militærbase har også det samme navn, så vær ikke overrasket over skiltene. Du er otte kilometer fra byens centrum, og Lara Caddesi fortsætter herfra mod øst, mod Lara-strandene. Selve parken er et fladt, grønt område oven på klippen. En sti løber langs kysten, og der er tre forskellige steder, hvor du kan se vandfaldet: fra toppen, fra siden og fra havet. Der er konstant en tåge omkring det sted, hvor vandet rammer havet, og afhængigt af vinden kan denne tåge nå helt ind i parken. Start med at gå til den øverste udsigtsplatform med gelænder. Her føles det som om vandet springer op lige under dine fødder, og vinden bringer tågen ind i dit ansigt. Gå derefter til den østlige ende af parken, mod Gençlik Parkı; kun her kan du se hele højden af vandfaldet i et enkelt billede. Omkring middagstid, når solen står over vandfaldet, dannes der en regnbue i tågen, hvilket er det bedste tidspunkt for at tage billeder.

Det tredje perspektiv er fra havet. Bådene, der afgår fra den lille havn under parken, sejler op til vandfaldet og kommer tæt på det sted, hvor vandet rammer havet. Der arrangeres bådture, og du kan finde information om afgange og priser ved havnen eller på Kulturportalen. Hvis du ikke vil med på en bådtur, er der ingen vej ned til bunden af klippen, så den eneste måde at komme tæt på vandet er fra havet. Dette vand er det samme som det, du vil se ved den næste destination, Yukarı Düden, som ligger i den anden ende af byen. Efter Düdenbaşı deler floden sig i to kanaler ved Koyunlar-reguleringen, og den ene kanal løber ni kilometer, før den når hertil. Det betyder, at vandmængden i vandfaldet afhænger af årstiden og reguleringen; du kan opleve, at det er kraftigt om vinteren og foråret, men tyndere om sommeren. Düden-vandfaldet og -floden blev i 2020 erklæret for et beskyttet område ved præsidentiel beslutning, og der er skilte i parken, der minder om denne status.

I parken er der et picnicområde, en parkeringsplads og bænke, hvor du kan slappe af. Da træerne er unge, er der ikke meget skygge, så det er bedst ikke at opholde dig her i mere end en time. Hvis du er kommet med børn, skal du holde dig væk fra gelænderne, da kanten af klippen er høj, og jorden er fugtig af tågen. Hvis du går mod den vestlige ende af parken, får du et over

Vandfaldet Düden ligger cirka ti kilometer fra byens centrum, i Şelale-kvarteret i Kepez, og er beliggende i en park. Det ligger kun en kilometer fra Varsak og betragtes derfor som den nordlige ende af Kepez. Indgangen er reguleret og omkranset, og man kan passere gennem en turnstile med et Antalyakart. Se kommunens og Antalya Transports officielle meddelelser for aktuelle besøgsregler og åbningstider. Når du træder ind, hører du lyden, der kalder dig ned mod vandfaldsbassinet. Følg først vejen oppe og se, hvor vandet kommer fra. Vandet her kommer via en kanal fra Kepez-vandkraftværket og falder ned over klipperne i et område, der kaldes Düdenbaşı, og ned i bassinet. I bunden af bassinet findes en kilde, hvor Düden-floden afslutter sin underjordiske rejse og kommer op til overfladen. Floden springer ud fra Kırkgöz-kilderne i Döşemealtı og forsvinder ved Bıyıklı-vandfaldet. Efter at have løbet under jorden i fjorten kilometer, dukker den kortvarigt op i Varsak-området, før den forsvinder igen, og kommer op igen her. Selv på dage, hvor der ikke løber vand fra overfladen, kommer der mindst ti kubikmeter vand i minuttet fra denne kilde; det er blevet målt til gennemsnitligt femten til seksten kubikmeter, og op til niogtredive i perioder med kraftig vandstrøm. Så det bassin, du ser foran dig, er ikke et vandfald, men udmundingen af en underjordisk flod.

En sti følger bassinet og fører ned til selve vandfaldet; trapperne er våde og dækket af alger, så hold fast i gelænderet. Det bedste sted at tage billeder er fra den anden side af bassinet, hvor du kan fange både det hvide vand og den mørke klippe bagved. Om eftermiddagen, når solen kommer fra vest, glimter vandet, mens klippen er i skygge om morgenen. Området blev anlagt som en rekreativ park af Devlet Su İşleri mellem 1970 og 1972, og det bevarer stadig den oprindelige atmosfære med træer og fyrretræer, og der er picnicborde og springvand på en flad overflade. Vandfaldet kaldes også İskender Şelalesi. Det siges, at Alexander den Store vandede sin hær her under sin kampagne i Pamfylien, men dette er blot en legende. Lokalt er det kendt som Düdenbaşı Şelalesi, fordi det er her, floden kommer op til overfladen.

Læg mærke til, hvor forskelligt vandet opfører sig her. Ved det andet stop sprang den samme flod fyrre meter ned i det åbne hav; her samles den i et bassin og løber som en rolig å ud af parken. Ved Koyunlar-reguleringen deles den i to kanaler, hvoraf den ene løber til Lara. Der er en sti langs åen i den nederste del af parken; hvis du har tid, kan du gå en tur langs åen i omkring ti minutter og

Når du går ind gennem porten på Namık Kemal Bulvarı, mødes du ikke med en park, men med et fabriksområde. Træerne er så gamle, og bygningerne så lave, at de smelter sammen. Dette er Antalya Garn- og Bomuldsfabrik, som blev grundlagt i 1956 og begyndte produktionen i 1961. Fabrikken omdannede bomulden fra Antalya-sletten til garn og stof, men produktionen stoppede i 2003, og efter en lang juridisk proces blev det 238 hektar store område overdraget til Kepez Kommune og omdannet til en offentlig park. I sin storhedstid beskæftigede fabrikken over 1.700 arbejdstagere, og komplekset, inklusive boliger og børnehave, var en lille by i sig selv. Den første del blev åbnet den sidste dag i 2015. Principperne var at bevare alle bygninger, ikke at fælde et eneste træ og at restaurere bygningerne, så de afspejler deres udseende fra 1960'erne. Så når du går rundt, er hver bygning født med en fabriksfunktion, og skiltene ved indgangen viser det gamle navn. Planlæg din rute derefter; start med "Engang Antalya Museum" i administrationsbygningen, for først når du forstår byens og fabrikkens historie, giver resten mening. Bygningen er registreret som et kulturarvssted. Det næste stop er den gamle børnehavebygning, som nu er Anadolu Toy Museum. Museet, der åbnede i 2017, udstiller 13.800 legetøj i 15 sale med 15 forskellige temaer. Dioramaen af "handelsgaden", traditionelle anatolisk legetøj og "tidlig republik"-afdelingen er blandt de mest populære. Ved udgangen finder du en have med to monumentale oliventræer, et på 1.000 og et på 1.100 år. Besøgende med børn bør afsætte mindst en halv time i denne have. Derfra kan du gå til fabrikkens gamle lager, som nu er hjemsted for Nostalgic Vehicle Museum. Museet udstiller biler, lastbiler og motorcykler, der har sat deres præg på Tyrkiets veje, og samlingen fortæller også landets industrialiseringshistorie. Spisesalen er blevet til et moderne kunstgalleri med fire sale, hvor udstillingerne varierer. Transformatorbygningen er blevet til et bibliotek med over 100.000 bøger, som åbnede i 2021. Der er et rigtigt tog med bøger til børn, og i 2022 blev en togstation tilføjet. Den største del af parken er et udendørs museum. På et område på 10.000 kvadratmeter står 84 artefakter fra anatolsk civilisation i miniatureformat (1/25). Disse miniaturemodeller stod tidligere i Konyaaltı, men blev flyttet hertil under en kystudviklingsprojekt og åbnede som museum i 2018. Om eftermiddagen falder sollyset sidelæns på modellerne, hvilket er det bedste tidspunkt for at tage billeder. Når du går rundt blandt modellerne, skal Eucalyptus- og fyrretræernes skygge stammer fra træerne, som fabrikken plantede i 1960'erne. Den største forskel mellem denne park og Expo-området er netop denne: det ene blev etableret til en udstilling, mens det andet er vokset organisk op omkring en virksomhed i løbet af seks årtier. Parken ligger tæt på byen og kan nås med T3-linjen og busser, der kører gennem Kepez og tilbage til centrum. Du kan finde den nærmeste station og de relevante linjer på antalyaulasim.com.tr. Kilde: Kepez Kommune, DokumaPark.