Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
Fra Savur til Midyat, området omkring Mardin.
Kulturel4 Stop

Fra Savur til Midyat, området omkring Mardin.

Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

Når man tænker på Mardin, kommer mange i tanke om de brostensbelagte gader, der snor sig op ad terrasserne. Men byen strækker sig faktisk over et stort geografisk område, fra de nordlige bjergskråninger til Mesopotamiens sletter i syd. Denne rute er designet til dem, der ønsker at udforske dette område i fire etaper.

Rejsen begynder i nord, i Savur. Ifølge byens kultur- og turistkontor er Savur forbundet med byens centrum via en 47 kilometer lang asfaltvej. Kontoret angiver en gennemsnitlig højde på omkring 900 meter og beskriver bebyggelsen som beliggende på en smal ryg mellem en bakke og en naturlig fæstning. Området er kendt for sit stenhåndværk, sin fæstning og sine klippehuse, og giver en flot udsigt over landskabet.

På vej tilbage passerer ruten Kasımiye-madrasen, der ligger i den sydvestlige del af Mardin. Bygningen ligger under den nye vej mod Nusaybin, og dens facade, der vender mod syd og ud mod sletten, giver et forvarsel om det næste stykke af ruten.

Den tredje etape er den antikke by Dara. Byen ligger cirka 30 kilometer sydøst for Mardin, i landsbyen Oğuz, og blev grundlagt i 505 som en grænsepost i Det Østromerske Rige. Murene, agora-gaden, vandreservoirerne og det klippebaserede gravområde giver mulighed for at følge sporene af en bebyggelse, der er vokset frem fra et stengrusgrav.

Ruten fortsætter mod øst og ender i Midyat. Her kan man udforske de gamle gader i Midyat, kendt for deres huse bygget af katori-sten og abbar-strukturer, samt Gümüşçüler-markedet.

Logikken bag ruten er enkel: Fra de højere beliggenheder ned til sletten, og derefter tilbage til de stenhuse. Materialerne, der er brugt i bygningerne langs ruten, afspejler også denne udvikling. I Savur bruges sten fra skråningen, i Kasımiye bruges fint tilskåret sten, i Dara bruges selve klippen, og i Midyat bruges den lokale katori-sten.

Ruten spænder over en lang tidsperiode. Ifølge kilderne kan Savurs historie spores tilbage til etruskerne. Byggeriet af Kasımiye begyndte i Artukid-perioden og blev færdiggjort i en lang periode, der strakte sig fra 1457 til 1502 under den akkoyunlu-hersker Kasım Padişah. I Dara er de gennemsnitlige bredder af murene 3,70-3,80 meter, og der er registreret 28 tårne på de to muresystemer. De gamle gader i Midyat blev restaureret i 2020. Så ruten viser ikke kun ét århundrede, men en række forskellige epoker.

Ruten kræver transport, og det anbefales at fordele den over to dage. Den første dag kan dedikeres til Savur og Kasımiye, og den anden dag til Dara Da der ikke findes en regelmæssig offentlig transportrute mellem stoppestederne, anbefales det at kontakte det lokale kultur- og turistkontor for at få opdateret information, før du tager afsted.

Kilder:

Savur, Mardin
Kulturel
4 Stop
~8 t på stederne
Rejse ~100,2 km · 2 t 47 min
I alt ~10 t 47 min
6. november 2026

Rutestop

1
Tarihi Savur

Savur (historisk).

~2 t her

Savur kan nås via en asfalteret vej, der går nordpå fra provinsens centrum i Mardin; provinsens kultur- og turistkontor angiver denne forbindelse som 47 kilometer lang. Dette er det højeste punkt på ruten, så det er fornuftigt at starte dagen her. Den gennemsnitlige højde af byen er omkring 900 meter ifølge officielle kilder. Byen er beliggende på toppen og langs siderne af en bakkeryg, der strækker sig mellem de bjerge, der ligger mod Mardin, og det naturlige fort mod nord. Kilden beskriver denne bakkeryg som en "kamelhals"; vær opmærksom på, hvordan vejen stiger langs skråningen, før du ankommer til byen. Det er bedst at parkere bilen tæt på centrum og gå, da gaderne i byens skråninger er stejle. På provinsens hjemmeside beskrives Savur som en charmerende by med en historisk atmosfære, der minder om Mardin. Den samme side fremhæver det dygtige håndværk i bygningernes stenværk; start med at kigge på dørkarme, vinduesrammer og vægflader. Provinsen beskriver Savur som et historisk sted, der er formet af dygtige hænder, med et bycentrum, et fort, klippehuse, den gamle Ulu-moské og Başkavak-broen. Brug denne liste som en tjekliste under din vandretur, og søg efter silhuetten af fortet, klippehusene og broen. Gå så langt som muligt ind i byen, hvor du kan se fortet og klippehusene. Tjek adgangen på stedet og via officielle kanaler. Klippehusene er, som navnet antyder, bygninger, der er integreret i klippeskrænterne. Det bedste lys til fotografering er om morgenen og om aftenen, når solen fremhæver stenens farver. Savur-floden løber gennem byen; stop et sted med udsigt over dalen og prøv at se, hvordan byen er anlagt på skråningen. Provinskontoret beskriver landskabet som en række ujævne bakker og resterne af en udslukket vulkan. Når du retter dit blik mod disse linjer, bliver det lettere at forstå, hvorfor byen er anlagt på en bakkeryg. På den side af provinsen, der vender mod historien, daterer provinsen byens historie tilbage til Etiler-perioden. Den samme kilde nævner også romersk og byzantinsk herredømme, samt perioderne under Sasaniderne og Melikşah. Det fremgår, at Artukoğullari herskede over regionen i omkring tre århundreder fra det 12. århundrede, hvorefter Karakoyunlular og Akkoyunlular fik indflydelse. Savur blev en del af Det Osmanniske Rige under Yavuz Sultan Selim og fik status som distrikt i 1884. Det hævdes, at byen Sharu, der er nævnt i assyriske optegnelser, er Savur; kilden præsenterer dette som en påstand, ikke en fast kendsgerning, og det bør du også gøre. De vigtigste indtægtskilder er pile På tilbagevejen vil I dreje sydpå og køre ned mod den sydvestlige side af Mardin, hvor I vil ankomme til Kasımiye-madrasen. Kilde: Mardin Provinsielle Kultur- og Turismestyrelse, Mardin Kommune.

Savur er et distrikt beliggende nord for Mardin, anlagt på en bjergskråning. Ifølge provinsguvernementet beskrives distriktet som et charmerende sted med en historisk atmosfære, der minder om Mardin. Samme side fremhæver, at det er et sted, der fanger opmærksomheden på grund af sin dominerende beliggenhed på skråningen og det udsøgte stenhåndværk i bygningerne. Ifølge provinsdirektoratet er Savur forbundet til provinsbyen via en 47 kilometer lang asfalteret vej. Distriktet ligger nord for Mesopotamien og nord for Mardin. Bosættelsen er beliggende på toppen og langs siderne af en bueformet højderyg, mellem de bjerge, der danner den sydlige grænse af Mardin, og en naturlig borg i nord. Højden er i gennemsnit 900 meter, og floden Savur Çayı løber igennem området. Provinsdirektoratet beskriver landskabet som præget af ujævne højdeforløb og resterne af udslukte vulkaner. En artikel, der er blevet udgivet i tidsskriftet fra Uludağ Universitet i Bursa, beskriver, at den traditionelle bystruktur består af bebyggelser omkring to toppe. Ifølge samme studie afspejler gaderne, palæerne og husene, der er formet i overensstemmelse med terrænet, de autentiske værdier i den traditionelle bebyggelse. Husene i Savur er formet af familiestrukturen, den økonomiske struktur, klimaet, terrænet, den geologiske struktur og materialerne. På provinsguvernementets hjemmeside nævnes distriktets centrum, borgen, klippehusene og Başkavak-broen som elementer, der bidrager til et historisk bybillede. Borgen skal i dag betragtes som en del af distriktets skyline snarere end som en turistattraktion. Klippehusene viser, hvordan bygningerne er integreret i den naturlige klippeformation langs gaderne. Provinsdirektoratet nævner også Mehmet Tahir Ökmen-palæet, Sürgücü-broen, Savur Çayı-floden (også kendt som Yeşil Su), Dereiçi-landsbyen og Baş Kavak-broen på listen over seværdigheder. Ifølge officielle kilder kan distriktets historie spores tilbage til Etiler-perioden. Senere kom romersk og byzantinsk herredømme, efterfulgt af Sasanisk herredømme. I Artukid-perioden, i det 12. århundrede, kom Savur under Artukid-styre. Efter Artukiderne etablerede Karakoyunlu- og Akkoyunlu-dynastierne deres herredømme i regionen. I Yavuz Sultan Selim-perioden blev Savur en del af Det Osmanniske Rige og blev et distrikt i 1884. Provinsdirektoratet skriver også, at det hævdes, at byen Sharu, der blev nævnt i en militær kampagne af en assyrisk konge omkring 1300 f.Kr., var beliggende i Savur. Samme side oplyser, at byzant Artiklen påpeger, at den oprindelige karakter er blevet forringet på grund af fejlagtige restaureringer og manglende vedligeholdelse. Derfor er det vigtigt at udforske bygningerne udefra, uden at berøre dem, og at vise respekt for dem, der bor der. Savur er en fredelig og storslået by, primært bygget af sten, som fortjener en hel dag til at udforske.
2
Kasımiye Medresesi

Kasımiye-madrasen.

~1 t her
Yeniyol Altı, Artuklu-Mardin

Kasımiye-madrasen ligger i det sydvestlige Mardin, under bakkerne og langs den nye vej i retning af Nusaybin. Ifølge beskrivelsen fra Kulturportalen skal man, når man kører fra den nye vej mod Nusaybin, passere bystadion og dreje til højre ved brandstationen, hvorefter man skal køre cirka 250 meter ned ad vejen. Den nemmeste måde at komme dertil er at køre fra Savur og passere byens centrum, hvorefter man følger denne beskrivelse. Først skal man betragte bygningen fra syd, med den facade, der vender ud mod sletten. Kulturportalen skriver, at denne facade vender mod sletten i syd. Ifølge kilderne blev bygningen påbegyndt i Artuklu-perioden og færdiggjort mellem 1457 og 1502 under herskeren Cihangiroğlu Kasım fra Akkoyunlu-dynastiet. Kulturministeriet beskriver bygningen som et af de sidste værker fra Artuklu-perioden i Mardin. Denne lange byggeproces hjælper dig med at identificere spor fra to forskellige perioder, når du betragter bygningen. Brugen af fint tilskåret sten er straks synlig på facaden; kom tæt på og undersøg fugerne og rækkerne af sten. Indgangen er fra den sydlige facade, gennem en korridor med buet loft, der fører til en overdækket port. Vælg et tidspunkt på dagen, hvor lyset kommer fra siden, for at kunne læse de dekorative elementer på porten. Artiklen i DergiPark præsenterer bygningen som et værk, der udmærker sig ved sin arkitektur, stenhåndværk og dekorationer. Når man går gennem korridoren, kommer man ud til en stor, overdækket gårdhave. Rundt om gårdhaven er der celler, der er placeret i to etager, mellem de overdækkede passager. Sammenlign rækkerne af celler og rytmen i de overdækkede buer, først i den nederste etage og derefter i den øverste. I den nordlige del af gårdhaven er der en stor hvileplads (iwan) i to etager, og foran den er der en dam. Artiklen nævner, at dammen og kuplerne i gårdhaven har gjort dette sted til et af de mest besøgte steder i Mardin. Kulturportalen skriver også, at der er en kilde i gårdhaven. Ved siden af dammen skal du vælge et punkt, der viser gårdhavens symmetri, med udsigt mod hvilepladsen. Ifølge kulturministeriet er madrasen bygget i to etager på to terrasser og er en del af et kompleks, der også omfatter en moské og et mausoleum. Denne terrasserede opbygning er en arkitektonisk løsning, der tilpasser bygningen til det skrå terræn. I vesten er der et fritstående bederum, og i øst er der en moské, der strækker sig over to etager; betragt disse som arkitektoniske elementer i planen. Kulturportalen mener, at bygningen er designet som et kompleks snarere end blot en madras. Hvis det er muligt at komme op i den øverste etage, så

Kasımiye-madrasen er et styk Artuklu-æra monument, der ligger i det sydvestlige hjørne af den gamle by i Mardin, ved foden af bakkerne. Mens de andre madraser i byen er placeret i højere områder, ligger denne bygning i et lavere område, ud mod sletterne i syd. Ifølge provinsdirektoratet for kultur og turisme ligger bygningen under bakkerne i det sydvestlige Mardin. Ifølge Kulturportalen blev byggeriet af madrasen påbegyndt i Artuklu-perioden og færdiggjort i perioden under Akkoyunlu-herskeren Cihangiroğlu Kasım Padişah. Portalen angiver årene 1457-1502 for færdiggørelsen, men da andre publikationer nævner forskellige årstal, er det mere forsigtigt at sige 15. århundrede og fremefter. Derfor bærer bygningen spor af begge dynastier. Direktoratet skriver, at den arkitektoniske stil viser, at byggeriet startede i Artuklu-perioden og blev fuldført i Akkoyunlu-perioden. Den samme kilde siger, at selvom planen, stenhuggerarbejdet og dekorative motiver ikke fuldt ud afspejler periodens karakteristika, kan bygningen betragtes som et af de sidste eksempler på Artuklu-perioden i Mardin. Madrasen er bygget i to etager og består af to terrasser. Der er brugt fint tilskåret sten i konstruktionen; Kulturportalen nævner også brugen af mursten. Den har en åben madrasetype, med en enkelt gårdhave omgivet af to etager og en enkelt overdækket gang. Da den udgør et kompleks sammen med en moské og et mausoleum, synes bygningen at være tænkt som en del af et fællesskab snarere end en selvstændig uddannelsesbygning. Indgangen nås via en korridor med et buet loft, der forbinder en overdækket port fra sydsiden. Start dit besøg ved at stå foran den overdækkede port og studere de dekorative motiver på stenen. En artikel i DergiPark fremhæver madrasens arkitektoniske struktur, stenhuggerarbejde og dekorationer. Vest for korridoren er der et uafhængigt bederum, der deles med andre områder. I øst er der et bederum, der strækker sig over to etager. Betragt disse områder som arkitektoniske rum for at forstå kompleksets layout. Fra den overdækkede port fører en stor, overdækket gårdhave, hvor der er celler fordelt mellem de to etager. Rytmen i de overdækkede gange giver gårdhaven et roligt og ordentligt udseende. I den nordlige del af gårdhaven er der en stor overdækket gang og en dam foran. Kulturportalen nævner også en fontæne og en stor dam i gårdhaven. At stå ved dammen og se refleksionen af gangen og kuplen i vandet er et af de øjeblikke, hvor du bedst forstår gårdhaven. Ifølge artiklen har dammen og kuplen i gårdhaven gjort madrasen til et af de mest besøgte steder i Mardin Medresen ligger et stykke fra byens centrum, så det er nødvendigt at planlægge besøget som en separat destination. Da information om offentlig transport ikke er tilgængelig fra officielle kilder, kan det være nødvendigt med transport eller lokal vejledning. Da gulvene og trapperne kan være glatte, bør du bære sko med skridsikre såler. For at få de bedste billeder bør du besøge stedet tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen, da dette fremhæver stenens overflade. For at tage billeder af gården i et bredt format, bør du stå overfor fra den modsatte side af bassinet. Du kan planlægge dit besøg i denne rækkefølge: facade, hovedindgang, korridor, gård, bassin, overdækket område og øverste etage. Når du går gennem døråbningerne til cellerne, skal du være opmærksom på tykkelsen af stenmurene. Åbningstiderne og de tilgængelige områder i medresen kan ændre sig over tid. Tjek de seneste oplysninger på siden for Mardin Provincial Directorate of Culture and Tourism eller på Kulturportalen. Du kan også betragte bygningen som et eksempel på Mardins tradition for at bruge hugget sten. Når du bevæger dig væk fra facaden mod sletten, skal du vende tilbage og se på bygningens forhold til skråningen en sidste gang. På vej tilbage kan du udforske de gamle bydele med deres markeder og gader, og fuldføre din tur med besøg på andre medreser.
3

Dara Antikke By.

~2 t her

Dara Antik Kent ligger cirka 30 kilometer sydøst for Mardin, i landsbyen Oğuz. Kulturportalen beskriver, at vejen til Dara følger ruten fra Mardin til Nusaybin, så planlæg transporten på forhånd, hvis du ikke har egen bil. Ifølge ministeriets museums hjemmeside ligger Dara i det nordlige Mesopotamien, ved foden af Tur Abdin-bjergene, og har en beliggenhed, der dominerer sletten. Forstå først denne placering: det er nemmere at forstå, hvorfor byen blev grundlagt her, når man ser ud over et højere punkt mod syd. Kilder angiver, at byen blev grundlagt i 505 under kejser Anastasius som en militær garnisonsby for at beskytte den østlige grænse af det Østromerske Rige mod Sasaniderne. Museums hjemmesiden daterer byggeaktiviteterne til årene 503-507; angivelsen af 505 for grundlæggelsen og 503-507 for byggeperioden er blot forskellige fremhævelser fra forskellige kilder. Start med murene: den cirka 4 kilometer lange mur, der omkranser byens tre store bakker, har en del, der er cirka 2,8 kilometer lang, som er tydeligt synlig. Murens bredde er i gennemsnit 3,70-3,80 meter, og murene er bygget af omhyggeligt tilhuggede sten. Der er i alt 28 tårne på den indre og ydre mur; der er grøfter cirka 20 meter øst for muren. Under kejser Iustinianus blev murens højde øget til cirka 29 meter i 530; den højeste bevarede del, som er blevet målt ved udgravninger, er i dag omkring 15 meter. Forestil dig murens oprindelige højde ved at sammenligne de to tal. Der er spor af hovedporte i alle fire retninger; store tårne er placeret på begge sider af portene, og de er cirka 5 meter brede. Ved de nordlige og sydlige vandporte løber Cordis-floden under muren gennem buede åbninger. Agora-gaden strækker sig 45-50 meter nordpå fra den sydlige port, er cirka 5,80 meter bred og er belagt med store bloksten. På vestsiden af gaden er der en portico, og bag den er der butikker; udgravningerne har afsløret 9 butikker og 6 tilhørende rum; butikkerne er cirka 5 x 5 meter store. Museums hjemmesiden antyder, at handelskaravaner måske er kommet her på grund af gadenes forbindelse til Silkevejen. Gå videre til vandinstallationerne: maksen er et overdækket vandreservoir, der er hugget ind i klippen, og består af 10 celler med parallelle, hvælvede lofter. Hver celle er 50 meter lang, 4 meter bred og 18 meter høj; den samlede kapacitet er angivet til at være omkring 14.500 kubikmeter. Det skrives, at vandet blev ført til maksen via kanaler fra en afstand af cirka 4 kilometer Kulturportalen beskriver, at man stadig kan se ruiner af et palads, en markedsplads, et fængsel, et kanonbatteri og en vandreservoir på det arkæologiske område. Den nuværende landsby Dara stammer fra slutningen af det 18. århundrede og ligger oven på den gamle by; derfor er ruinerne integreret i marker og huse, og man bør ikke træde ind på privat ejendom. I Mardin er sommerne varme og tørre, så husk at medbringe hat, vand og ordentligt fodtøj. Næste stop er Midyat; husk at afsætte god tid til hjemrejsen, da turen fra Mardin til Midyat tager cirka halvanden time. Kilde: Mardin Provincial Directorate of Culture and Tourism, Kulturportalen, Ministeriets museumsportal.

En grænsepost med cisterner hugget ind i klippen, akvædukter og en nekropol. Den underjordiske cisternes sal med søjler står stadig i dag, og lyden runger stadig inde i den.
4
Midyat Tarihi Sokakları

Midyat's historiske gader.

~3 t her

Besøg de historiske gader i Midyat, og fokuser på den gamle bydel i stedet for det nye centrum. Ifølge Turisme- og Markedsføringsafdelingen har byens centrum over tid flyttet sig cirka 2 kilometer væk til Estel. Samme kilde beskriver Midyat som en by, der ligger cirka halvanden time fra Mardin, og som ligner en museumsby. På grund af denne afstand er Midyat ofte planlagt som det sidste stop på dagen, efter Dara. Besøgende vil blive mødt af huse, stenhuse og buer, der minder om Mardin. Navnet "Midyat" optræder i assyriske tavler fra det 9. århundrede f.Kr. og betyder "kryptby", og det er sandsynligvis herfra, navnet stammer. Området er beliggende i Tur Abdin-regionen. Ifølge provinsadministrationen strækker gaderne med stenhuse, der er karakteristiske for Midyat og er lavet af "katori"-sten, sig fra det område, der kaldes "Yukarı Mahalle", helt til Estel Köşk Plads. Disse gader er fyldt med huse og "abbar"-bygninger, der er udsmykket med forskellige motiver. Vælg tidspunkter på dagen, hvor lyset kommer fra siden, for at kunne læse de enkelte motiver på døre og vinduer. Gaderne blev restaureret i 2020 som en del af et "Gadeforbedringsprojekt" og er nu i deres oprindelige form. Du kan studere de restaurerede facader og deres originale detaljer. Tag et nærmere kig på farven og overfladen af "katori"-stenen, da denne sten er kendetegnende for Midyat. Det andet område med historiske gader strækker sig fra området omkring "Konuk Evi" til "Gümüşçüler Bazaar". Det anbefales at planlægge de to områder som separate spadsereture for at undgå at blive for træt. I basaren bør du fokusere på sølvarbejde; Turisme- og Markedsføringsafdelingen skriver, at Midyat er kendt for sit sølvarbejde og er et vigtigt område for håndværk. Samme kilde nævner, at flere sølvarbejdere stadig udøver deres håndværk i basaren. "Telkari" er en form for sølvarbejde, hvor man bruger fine sølvtråde; du kan også læse vores artikel om "telkari"-ture. Hvis du ønsker at observere produktionen, skal du bede om tilladelse, før du tager billeder. Klimaet i Midyat er meget varmt og tørt om sommeren, og regnfuldt og koldt om vinteren. I sommermånederne bør du vælge de skyggefulde gader om eftermiddagen og de åbne pladser om morgenen og aftenen. Da der kan være brostensbelagte og skrå gader, bør du bære behagelige sko. Det historiske område er et levende kvarter; undgå at gå ind på private gårde og indgange uden tilladelse, og tal stille. Ifølge kilden dyrkes der produkter som eg, figen og pistacienødder samt agurker og melon i området; hold øje med dette landbrug under din tur. Da Mid

Midyat's historiske gader er et område til fods, der består af stenhuse, gårde og smalle passager, som udgør byens gamle karakter. Kultur- og turistdirektoratet i provinsen præsenterer dette område i to separate sektioner. Den første er "Yukarı Mahalle" eller, som det kaldes lokalt, "Harıd Fok". Her udmunder gaderne med stenhuse, der er karakteristiske for Midyat, og strækker sig til Estel Köşk Pladsen. Disse gader er fyldt med huse og "abbaras" (traditionelle overdækkede gange) dekoreret med forskellige motiver. Ifølge direktoratet blev gaderne restaureret i 2020 i overensstemmelse med deres oprindelige udseende som en del af et "Gadeforbedringsprojekt". Den anden sektion starter omkring "Konuk Evi" (gæstehuset) og strækker sig til "Gümüşçüler Çarşısı" (sølvsmedemarkedet). Konuk Evi er et tre-etagers hus, der er blevet købt af Midyat's distriktsadministration. I stueetagen er der et rum, der er udhugget i klippen, og en tilføjet sektion. På anden sal er der tre værelser i en L-form, og en stor terrasse. Man kommer op til tredje sal via en smal, tunnelagtig trappe, hvor der også er en stor terrasse og to værelser. I korridoren, hvor værelsesdøren åbner, er der også et lille karnap. Kulturportalen skriver, at man fra taget af bygningen, på grund af dens højde og de tre etager, kan se hele Midyat. I gården er der en bygning, der bruges som køkken, og en brønd. Konuk Evi ligger 250-300 meter fra Gümüşçüler Çarşısı. Denne nærhed viser, at kernen i oplevelsen er gaderne mellem Konuk Evi og markedet. På markedet fortsætter sølvarbejde, og Kulturportalen skriver, at flere sølvarbejdere fortsætter deres erhverv på Midyat-markedet. Sølvarbejde er en traditionel teknik, og detaljerne beskrives i en separat artikel. Et andet vigtigt sted i nærheden er Estel Han Kent Müzesi (Estel Han By Museum). Hanen ligger 2,2 kilometer fra byens centrum, i Ulu Camii Mahallesi. Da der ikke er nogen indskrift, er det ikke kendt, hvornår hanen blev bygget. Bygningen har en U-form og er en af de haner, der har en enkelt gård og tre etager. Hanen er bygget af huggede sten og har en kælder, der er udhugget i klippen. Indvendigt er der hvælvede rum, og udvendigt er der et fladt tag. Hanen blev restaureret i 2021 og bruges nu som et bymuseum, hvor der udstilles artefakter relateret til Midyat-kulturen. For at få information om åbningstider, åbningstider og entrépriser, se Kultur- og turistdirektoratets hjemmeside. Kulturportalen beskriver Midyat som en by, der minder om middelalderbyer med sine huse, st Derfor er det behageligt at gå tur i de gamle gader om morgenen eller tidligt om aftenen, når det er køligere. Gaderne kan være belagt med sten og have skråninger, så husk at tage behagelige vandresko på. Teksturen af de stenvægge og de dekorative buer er tydeligst i det bløde sollys. Da der også er private boliger i gaderne, skal du vise respekt for privatlivet, når du tager billeder. For at få et indtryk af begge sider af området, anbefales det at gå en tur fra "Yukarı Mahalle" langs ruten, der fører til "Estel Köşk Meydanı", og udforske området omkring "Konukevi", uden at forlade en enkelt gade.

Kommentarer

0/1000

Indlaeser...

Rutekort

Ruteinformation
BySavur, Mardin
TypeKulturel
Stop4
Dato6. november 2026
Radar TürkiyeForfatterRadar TürkiyeStart rute