Fra Roma-badet til Karacabey: Badetraditionen i Ankara.

Fra Çankırı Caddesi fører en kort trappe op til en platform, som faktisk er en gravhøj. I 1937 afdækkede Remzi Oğuz Arık fund fra frygisk og romersk periode her. Selve badet blev afsløret gennem udgravninger udført af Hamit Zübeyr Koşay under ledelse af det Tyrkiske Historieinstitut i perioden 1937-1943, med Necati Dolunay som leder. Mahmut Akok vurderede de arkæologiske rester og udarbejdede rekonstruktionsplaner. De ældste mønter fundet i gulvbelægningen stammer fra Caracalla, hvilket daterer bygningen til årene 212-217. Det menes at være dedikeret til Asklepios, og det er et af de største romerske bade i verden.

Besøg de lukkede områder i rækkefølge: omklædningsrummet (apoditerium), det kolde bassin (frigidarium), det lune rum (tepidarium), det varme rum (caldarium) og svederummet (sudatorium). Det mest interessante sted er under gulvet. Under gulvbelægningen, der hviler på murstenssokler, cirkulerede varm luft; dette "hypocaust"-system blev også brugt i osmanniske bade, og du vil se det samme princip på senere steder på ruten. Den tilstødende palæstra, en sportsplads på 95 x 95 meter, er i dag et udendørs museum. Området, der blev omorganiseret mellem 1997 og 2001, indeholder næsten tusinde artefakter: gravsten i de sydlige og vestlige sektioner, blokke med inskriptioner og milepæle i nord, altere i øst, sarkofager og løvefigurer i midten.

Når du besøger stedet, skal du være opmærksom på, at vandet blev ført hertil gennem stenrør fra Elmadağ-bjergene, og at stenene i badet blev brugt til at reparere byens mure i byzantinsk periode. Mange af blokkene i bymuren er fra dette sted. Der er ingen skygge på området, så kom tidligt om morgenen. For at se de officielle åbningstider og -dage, besøg museets officielle hjemmeside.

Kilde: ASKİ, Ankara Bade og Termiske Bade; TDV Islam Encyclopedia, Ankara-artiklen; Wikipedia.

Denne badehus, der ligger til venstre for den trappeformede vej, der går fra Anafartalar Caddesi, og ved siden af den gamle handelsskole, har ingen inskription, men dens grundlægger nævnes i et stiftelsesdokument. İshak Pasha, der var storvizir under både Fatih og II. Bayezid, beordrede, at hans tjener Sinan Bey skulle bygge et badehus i Ankara, så pengene kunne gå til hans velgørenhedsinstitution i hans hjemby İnegöl. Han afsatte 142.500 dirhem til dette formål. Sinan Bey byggede badehuset i İskender Taşı-kvarteret. Stiftelsesdokumentet fra 1486 bekræfter dette. I Ankara Evkaf Defteri fra 1521-22 angives badehusets årlige indtægt til 19.000 akçe, hvilket var det højeste blandt byens badehuse. I 1673 købte Ankaras storjurist Mehmed Emin Efendi badehuset og testamenterede det til Zincirli Camii-moskeen. I dag ejes det af Direktoratet for Stiftelser, og det er stadig i drift.

Herreafdelingen ligger mod nord, og dameafdelingen mod syd. Man kommer ind i herreafdelingens omklædningsrum gennem en buet dør mod nord. De to etagers trækabiner omgiver den ottekantede pool, og ovenover er der en kuppel i bagdadisk stil. Det varme rum har en oval kuppel; til højre er der toiletter, og til venstre er der et barberingsrum. I det varme rum er der en firkantet platform, tre buede haller og tre afskærmede områder; i det afskærmede område til venstre for indgangen er der en dyb pool. Dameafdelingen er mere rummelig. Selv hvis du ikke går ind, kan du beundre den udvendige facade med huggede sten og de dekorative stenkonstruktioner omkring vinduerne.

Herfra kan du gå ned ad Denizciler Caddesi til İtfaiye Meydanı. Eyne Bey Hamamı, der ligger overfor Gazi Lisesi, er det ældste osmanniske badehus i byens centrum. Ifølge et stiftelsesdokument fra 1405 blev det bygget af İne Bey, en officer under I. Murad, og Melike Hatun bidrog med 1000 اشرفi i guld til byggeriet. Dette badehus, der kun er for mænd, har i omklædningsrummet genbrugte søjler med korintiske hoveder, som ikke er synlige udefra. For dem, der ikke går ind, er det en kort pause for at beundre facaden.

Kilde: ASKİ, Ankara Hamamları ve Kaplıcaları; Vikipedi; Kültür Envanteri (Eynebey).

Denne badehusbygning, der ligger på Talatpaşa Boulevard, er det, der har givet området sit navn. Ifølge osmanniske dokumenter blev området tidligere kaldt Karaca Bey Hamamı Meydanı og Hamamarkası Meydanı, men navnet blev med tiden reduceret til blot Hamamönü. Der findes ingen indskrift, der angiver byggeåret. Ifølge et stiftelsesdokument fra 1444 blev badeanstalten bygget af Karaca Bey, søn af Abdullah, som var Anatoliens guvernør under Murad II og svoger til Çelebi Mehmed. Han døde samme år i slaget ved Varna. Den islamiske encyklopædi daterer hele komplekset til 1428, mens nogle kilder angiver 1440-41. Badeanstalten må derfor være blevet færdiggjort i disse år. Formålet med badeanstalten var at finansiere udgifterne til det tilhørende kloster og moské, kendt som İmaret Camii, der lå i Hacet Tepesi-området.

Indgangen til herreafdelingen er fra den sydlige facade, ud mod gaden, mens indgangen til dameafdelingen er fra den vestlige facade. Omklædningsrummene har vægge af adobsten, pyramideformede tage og et lysvindue i midten. Indeni er der træbeklædte omklædningskabiner langs siderne og bassiner med springvand i midten. Væggene og gulvene i vaskerummet er af marmor, og lyset kommer ind gennem cirkulære, polygonale og stjerneformede lysvinduer i kuplen. Herreafdelingen er i en klassisk plan med fire buer, og i midten er der en ottekantet base. Adgangen til kuplen sker via karniser i hjørnerne, og karniserne er også anvendt ved bunden af kuplen i det private rum. Dameafdelingens omklædningsrum er større, og vaskerummet er symmetrisk planlagt. Vaskerummet blev restaureret i 1979, og omklædningsrummet blev renoveret nogle år senere. Encyklopædien nævner også restaureringer i slutningen af 1980'erne og i perioden 2003-2005. I dag er badeanstalten i drift med begge afdelinger.

En god gæst skynder sig ikke her: først sidder man i det varme rum og varmer op, sveder på basen, bestiller en eksfoliering (med "tella" eller "natır"), og går derefter til det kolde rum for at slappe af. Håndklæder og badekåber udleveres i badeanstalten. Det er en god idé at ringe i forvejen for at få oplysninger om åbningstider og den specifikke tidsplan for dameafdelingen.

Kilde: ASKİ, Ankara Badeanstalter og Termiske Bade; TDV Islamisk Encyklopædi, artiklen om Karaca Bey Moské og Kompleks; Wikipedia.

Bag det offentlige bad, i området Hacet Tepesi, ligger Karaca Beys kompleks. Ifølge stiftelsesdokumenterne bestod komplekset af en moské, et gæstehus, en grav, en vandfontæne, vandkanaler og et dobbelt bad. I dag er der kun moskéen, graven, vandfontænen og badet tilbage. På denne rute bør du fokusere mere på kompleksets funktion end på moskéens arkitektur. Ifølge Ankara-stiftelsesregistret fra 1521-22 var stiftelsens årlige indtægt 26.760 akçe, hvilket inkluderede indtægter fra badet, et sæbefabrik, et område til en pavillon på Sultan Meydanı, haver og landbrugsarealer. Med andre ord finansierede lejen af det nedenstående bad driften af gæstehuset; badet var altså en del af velgørenhedsforeningens økonomi. Dette er også svaret på, hvorfor der var så mange bade i den osmanniske by.

I den ottekantede grav nordvest for moskéen ligger Karaca Bey. Insriptionen over døren er på arabisk og dateres til 848 (1444). Efter at være død i Varna, blev hans lig bragt tilbage til Ankara, hvor han havde virket. Se på minarets farverige flisemønstre og den ottekantede top udefra. TDV Islam-encyclopædien nævner Sinaneddin Ahmed b. Ebu Bekir el-Müşeymeş som arkitekten bag komplekset, og den nævner også, at der er blevet foretaget restaureringer i 1938, 1947, 1965, 1989 og 2003-2005.

Moskéen er åben for besøgende. Undgå at gå ind i moskéen under bønnetider, eller hold dit besøg kort. Tag dine sko af, og klæd dig passende med tøj, der dækker skuldre og knæ. Vær stille. Graven er en del af moskékomplekset og kræver ikke et separat besøg. Hvis du tænker på, at Karaca Bey-familiens hjem var i Ankara, tæt på Gazi Lisesi og Eyne Bey Hamamı, så fuldendes forbindelsen mellem denne plads og bakken, som du lige er passeret.

Kilde: TDV Islam-encyclopædien, artiklen om Karaca Bey-moskéen og -komplekset; ASKİ, Ankara-bade og -termiske bade.

Området, der får sit navn fra et historisk bad, ender ved selve badet. Hamamönü er en bebyggelse, der blev etableret i det 13. århundrede omkring markederne ved foden af fæstningen, og som oplevede en blomstringstid i det 15. og 16. århundrede med sin luksuriøse tekstilproduktion. I det 17. århundrede blev området ødelagt under Celali-oprøret. Det, du ser i dag, er primært civil arkitektur fra det 19. århundrede: omkring 300 bygninger, hvoraf otte er fredede monumenter, og 22 er eksempler på traditionelle huse. Beskyttelsesbeslutningen blev truffet i 1997, og planlægningen begyndte i 1999. I 2006 gennemførte Altındağ Kommune en revitalisering af gaderne, der startede ved İnci og Dutlu gader. De eksisterende huse blev restaureret, mens ruinerne blev eksproprieret og genopbygget med Ankara-sten, træ og mursten. Derfor er ikke alle facader originale, da nogle er blevet genopbygget. De 22 huse i Kunstgaden er siden 2010 blevet afsat til kunstnere; de øverste etager er atelierer, mens de nederste er gallerier.

Dette er det perfekte sted til en spadseretur efter et besøg i badet. Gå ind fra Talatpaşa Boulevard og drej ind i de brostensbelagte gader; så længe Karacabey-moskéens minaret er i sigte, vil du ikke fare vild. Taceddin-dergahi, hvor Mehmet Akif Ersoy skrev den tyrkiske nationalmelodi, ligger også i området; hvis du har tid, kan du besøge dette museum. Om aftenen under Ramadan er området livligt med arrangementer, og i weekenden er der mange mennesker; vælg en hverdags eftermiddag for en mere fredelig oplevelse.

Det er nemt at komme tilbage: EGO-busser kører i retning af Ulus og Kızılay fra stoppestederne på Talatpaşa Boulevard, og det er også muligt at gå til Ulus. Afslut dagen med at kigge ud fra badets indgang; pladsen, som du ser, blev grundlagt for 600 år siden som en indtægtskilde for en velgørende organisation, og området bærer stadig navnet fra det bad. I Ankara er badkulturen ikke kun et spørgsmål om bygninger, men et spørgsmål om et helt kvarter.

Kilde: Vikipedi, Hamamönü; Türkiye Turizm Ansiklopedisi; Altındağ Belediyesi, Hamamönü Sanat Sokağı.