Fra Porsuk-flodens bredde, gennem Tepebaşı og fra Luftfartsparken til Arkæologimuseet.

Når du stiger af sporvognen ved "Luftmuseum"-stationen, befinder parkens indgang sig lige foran dig, så du kan starte dagen med en spadseretur. Parken ligger langs den gamle landevej mellem Ankara og Istanbul, lige overfor Anadolu Universitetets Yunusemre-campus. Gå først ind gennem porten og tag en kort tur for at få et overblik over det åbne udstillingsområde. Området er på omkring 39.000 kvadratmeter, og da flyene er placeret med god afstand, kan du nemt gå rundt om hver enkelt. I det åbne område står både civile og militære fly side om side; ifølge den tyrkiske Wikipedia udstilles der også en politihelikopter. De fleste af flyene er tidligere tilhørt luftstyrker i Eskişehir, er blevet restaureret og flyttet hertil. Ifølge den engelske Wikipedia blev parken etableret gennem et samarbejde mellem Eskişehir-provinsstyret og luftkommandoen i byen, som donerede elleve kamp-, rekognoscering- og transportfly. Åbningsdatoen varierer i forskellige kilder, men det er sikkert at sige, at den åbne udstilling startede i slutningen af 1990'erne. Et af de bemærkelsesværdige fly i udstillingen er en C-47 transportfly; skroget blev i mange år brugt som café, og senere blev det omdannet til kontor. Det er en særlig oplevelse at gå under vingerne og se tæt på nitterne, landingsstellet og cockpitterne. Efter at have udforsket det åbne område, kan du gå videre til den lukkede sektion. Her udstilles pilotuniformer, insignier, model fly og flymotorer. At se et tværsnit af en motor er den nemmeste måde at forstå, hvad der foregår inde i de skrog, du så udenfor. Parkens navn blev i 2020 valgt gennem en offentlig afstemning og er opkaldt efter Vecihi Hürkuş, en pioner inden for luftfart i Tyrkiet. Hürkuş var pilot og ingeniør, der designede og byggede Vecihi K-VI, som regnes for at være Tyrkiets første fly, og han grundlagde også landets første civile flyveskole. Eskişehir har en lang historie inden for luftfart; ifølge TDV Islam-encyclopædien blev der i de tidlige år af republikken etableret flyværksteder i byen. Det bedste sted at tage billeder er fra en lav vinkel, hvor du fanger flyene på langs. Træerne i baggrunden fylder ikke for meget af himlen. Kultur- og turistdirektoratet i provinsen oplyser, at det er tilladt at tage billeder i parken. Der er begrænset skygge, så det er en god idé at komme tidligt om morgenen om sommeren og medbringe vand. Parken er lukket mandage og tirsdage, og åbningstiderne på andre dage kan tjekkes på den officielle hjemmeside. Da den organisation, der driver parken, har ændret sig over tid, er det en god idé at bekræfte besøgsforholdene, før du tager afsted. Når du forlader parken, kan du tage sporv

Fra Ulus Monument-stationen (Gar) kan du gå til Haller Ungdomscenter på få minutter; for dem, der ankommer med højhastighedstoget (YHT), ligger stationen lige vest for. Bygningen ligger i Tepebaşı-området, i Eskibağlar-kvarteret, på Universitetvej. Før du går ind, så tag et kig på bygningen fra fortovet, for det er først og fremmest et industrielt monument. Bygningen var engang byens gamle markedshal for grøntsager og frugt, og ifølge den tyrkiske Wikipedia blev den endda overvejet nedrevet i de år, hvor den ikke blev brugt. I 2000 blev den renoveret, uden at miste sin oprindelige karakter, og omdannet til et kultur- og kunstcenter. Både udvendigt og indvendigt domineres bygningens udtryk af træ, smedejern og natursten. Ifølge samme kilde blev renoveringen inspireret af Covent Garden i London og blomsterhallen i Hamborg. Husk denne sammenligning, når du går indenfor; de små enheder, der er placeret i en stor, lys hal, minder om disse eksempler. Ministeriets hjemmeside beskriver stedet som en bypassage, hvor rytmen ændrer sig i løbet af dagen. Om morgenen er korridorerne rolige, men om eftermiddagen fyldes de med studerende. Indenfor finder du små butikker, der sælger souvenirs, en udstillingssal og en boghandel. Ministeriets beskrivelse understreger, at bygningen bærer byens ungdomskultur, samtidig med at den bevarer sin arkitektoniske historie. Hjertet af centret er Eskişehir Storbykommunes Teaterkompagni, Tepebaşı-scenen. Ifølge teaterkompagniets program blev denne scene åbnet den 27. marts 2001 og har plads til 202 tilskuere. Hvis du vil se et stykke om aftenen, så tjek programmet på deres hjemmeside; det er ikke svært at vende tilbage hertil på slutningen af ruten. Tag en kort pause for at se, hvad der udstilles i udstillingssalen. I programmet står scenens navn som "Haller Ungdomscenter, Tepebaşı-scenen", så brug det navn, når du søger efter billetter. For at tage et godt billede af bygningen, er det bedst at tage det fra gaden, lidt fra siden, og fokusere på taglinjen og vinduesrækken. Indenfor ser trælofterne og smedejernsdetaljerne godt ud i et billede, der er taget opad. Det er muligt at tage en kaffepause her, men vi anbefaler, at du venter med den lange pause, indtil du når Porsuk-flodens bred. Hallers rolle på denne rute er som en bro: den viser overgangen fra en industriby til en by, der er et mødested for unge. Når du forlader stedet, gå i sydøstlig retning mod Ismet İnönü-stationen; på få minutter kommer du ned til Porsuk-floden.

Kilde: Wikipedia, Haller Ungdomscenter; Eskişehir Storbykommunes Teaterkompagni, Scener; GoTürkiye, Eskişehir.

Når du ankommer til Porsuk, skal du først stoppe ved bredden og observere vandets retning. Floden løber fra vest til øst og deler byen i to. Ifølge beskrivelsen fra Kultur- og Turismeafdelingen ligger Tepebaşı i nord og Odunpazarı i syd; den side, du lige er ankommet til, er Tepebaşı. Porsuks gamle navn er Tembris, og med en længde på 448 kilometer er det den længste biflod til Sakarya. Før den når byen, samles vandet ved Porsuk-dæmningen i sydvest, hvilket gør, at floden flyder roligt og kontrolleret inde i byen. Tag dig god tid her; formålet er at gå langs bredden, krydse floden via broerne og vende tilbage, så du kan opleve begge sider af byen. Gå først i vandets retning mod "Adalar" (øerne). Navnet "Adalar" refererer til området mellem Şair Fuzuli Caddesi, Atatürk Caddesi og Porsuk. Ifølge afdelingen blev området tidligere kaldt "Yalaman Adası", fordi det tilhørte en velkendt familie i byen. Efterhånden som kysten blev omdannet til et rekreativt område, blev navnet "Adalar" mere almindeligt. Samme kilde fortæller, at der i 1960'erne var sommerbiografer her, og i 1980'erne var der en forlystelsespark, og at området i slutningen af 1980'erne blev omdannet til et rekreativt område. Mens du går, skal du være opmærksom på lygterne, blomsterbedene og siddepladserne langs vandet. Vælg en bro og stå midt på den, og kig i begge retninger; her kan du bedst se, hvor smal og "tæmmet" floden er inde i byen. Denne tilstand af Porsuk er ikke opstået af sig selv. Afdelingen skriver, at bådture på floden engang var almindelige, men at de blev afbrudt på grund af forurening fra et tekstilværk og byens spildevand. Efter at spildevandsinfrastrukturen blev løst, og floden blev renoveret, genopstod denne tradition; ifølge den tyrkiske Wikipedia blev renoveringen afsluttet i 2000'erne. Når du er kommet over til den anden side, skal du gå mod "Köprübaşı". Ifølge TDV Islamisk Encyklopædi ligger der højhuse i nord og et traditionelt marked i syd, og Köprübaşı er et sted, hvor disse to områder mødes. Gondoler og både afgår fra Köprübaşı; du behøver ikke at sejle med, men det er en del af oplevelsen at stå ved kajen og se ud over vandet. Encyklopædien nævner også, at der den 1. marts 1950 var en oversvømmelse, der varede 24 timer, og at byens centrale og nordlige kvarterer blev oversvømmet af Porsuks vand. At se på den nu rolige kyst med denne viden, illustrerer, hvor vigtige renoveringsarbejderne har været. Dette er det perfekte sted til frokost og en lang pause; der

Efter en gåtur på lidt over en kilometer syd for øerne, ankommer du til Akarbaşı-kvarteret og når frem til museet, der ligger langs Atatürk Boulevard. For dem, der ankommer med sporvogn, er den nærmeste station Şehitlik. Museets officielle navn er Eskişehir ETİ Arkæologiske Museum, og Kulturportalen beskriver det som det første museum i Tyrkiet, der er realiseret med støtte fra den private sektor. Før du går ind, bør du gå en tur i haven, da nogle af artefakterne er udstillet udendørs. Museets historie er længere end selve bygningen: samlingen startede i 1945 som et depotmuseum, flyttede til Kurşunlu-komplekset i Odunpazarı i 1966 og til sin nuværende bygning på Atatürk Boulevard i 1974. Da den gamle bygning blev for lille, blev den lukket i 2001, og den nye bygning blev færdiggjort og åbnede i 2011. Ifølge det regionale kultur- og turistministerium består bygningen af tre blokke, og artefakterne er udstillet i udstillingslokalerne på første sal i to af blokkene, i kronologisk rækkefølge. Bygningen, der dækker et areal på omkring 1300 kvadratmeter, har et samlet brugbart areal på fire tusinde kvadratmeter. Ifølge ministeriet er den ene blok dedikeret til midlertidige udstillinger og arrangementer, mens den anden er beregnet til konferencer. Følg denne rækkefølge: du vil gå fra den neolitiske periode til den kalkolitiske, bronze-, hitittiske, frigske, hellenistiske, romerske, byzantinske, seldsjukiske og osmanniske periode. Ifølge ministeriets oplysninger er der over tyve tusinde artefakter i samlingen, hvoraf omkring to tusinde er udstillet. Derfor er det en god idé at fokusere på Eskişehirs egne udgravningssteder i stedet for at stoppe ved hvert display. Vær særligt opmærksom på fundene fra Pessinus og Han, da disse steder kan besøges i provinsens landdistrikter, og det, du ser på museet, vil forberede dig til disse ture. Udstillingen fremhæver fund fra Dorylaion (også kendt som Şarhöyük), Pessinus i Sivrihisar, Han Underjordiske By, Keçiçayırı, den gamle hitittiske nekropol i Çavlum, Demircihöyük, Karacahisar og Küllüoba. Bemærk også Dorylaion: TDV Islamic Encyclopedia nævner, at navnet Eskişehir muligvis er relateret til ruinerne af denne antikke bosættelse. I udstillingen kan du se marmorstatuer og -figurer, arkitektoniske elementer, steler, keramik, idoler, glasvarer, perler, metalvarer, våben, smykker og mønter. En af de artefakter, som Kulturportalen fremhæver, er et segl af obsidian fundet under udgravningerne i Çavlum. Dette segl er beskrevet som det ældste obsidiandekorerede objekt, der er fundet i Anat Kilde: Eskişehir Provinsielle Kultur- og Turismestyrelse, ETİ Arkæologiske Museum; Kulturportalen, Eskişehir Eti Arkæologiske Museum; Wikipedia, Eskişehir Arkæologiske Museum.