Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
Fra Mardins bymuseum til en religiøs skole.
Kulturel4 Stop

Fra Mardins bymuseum til en religiøs skole.

Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

Den bedste måde at udforske Mardin på er ved at følge en rute, der først giver et overblik over byen og derefter viser dens seværdigheder. Ruten starter ved et museum i den gamle bys østlige ende, fortsætter op til en madrasa (religiøs skole) på en højere beliggenhed, går langs 1. Caddes travle markedsområde og slutter ved et andet museum, der samler byens arkæologiske fund. Alle fire stop ligger i den gamle bydel, og der er ikke behov for transport; dog er gaderne stejle og trappebelagte, så behageligt fodtøj er et must.

Det første stop er Sakıp Sabancı Mardin By Museum. Denne bygning, der oprindeligt blev bygget som en kaserne i perioden under Sultan Abdulhamid II, samler byens håndværk, hverdagsliv og historie under ét tag. Museet er placeret først på ruten, fordi man efter at have set håndværk som smedearbejde, kobberarbejde og stenskæring, vil kunne forstå detaljerne i døre og vinduer i gaderne meget bedre. Galleriet i kælderen er også et godt sted for en afslappende pause.

Det andet stop er Zinciriye Madrasa, også kendt som Sultan İsa Madrasa, fra 1385. Denne bygning, opført af den sidste Artuklu-sultan, Melik Necmeddin İsa, er let genkendelig på grund af sine buede kupler og den imponerende port. Formålet her er ikke at besøge et bedested, men at studere stjernestøtten, de dekorerede kupler, de to gårde og rækken af små værelser på øverste etage som eksempler på Artuklu-arkitektur.

Det tredje stop er den gamle bydel i Mardin. Byen blev udpeget som et bymæssigt område i 1979 og tilføjet UNESCOs foreløbige liste over verdensarvssteder i 2000. Her kan du gå langs 1. Caddi og de omkringliggende markedsgader, og beundre minareterne, portene og terrasserne, der vender ud mod sletterne. Denne del af ruten er den mest fleksible; tag dig god tid til at udforske.

Det fjerde og sidste stop er Mardin Museum. Denne bygning, der blev bygget som et patriarkat i 1895, fungerer i dag som et museum med tre etager og en terrasse, der ligner et traditionelt Mardin-hus, og vender ud mod sletterne. Her udstilles artefakter fra udgravninger i området, romerske og Akkoyunlu-mosaikker samt fund fra den permanente skatkammer. Ved at starte ruten med byens håndværk og slutte med dens arkæologi, får man et indblik i både Mardins dagligdag og dens dybe historie på blot en halv dag.

Åbningstider og priser for museerne kan variere; besøg muze.gov.tr eller siden for Mardin Provincial Directorate of Culture and Tourism for at få de seneste oplysninger. Begge museer er lukket om mandagen, så planlæg din rute i overensstemmelse hermed. Om sommeren kan det være en god idé at starte med madrasaen og marked Kilder:

Artuklu, Mardin
Kulturel
4 Stop
~4 t 30 min på stederne
Gang ~1 km · 17 min
I alt ~4 t 47 min
6. november 2026

Rutestop

1
Sakıp Sabancı Mardin Kent Müzesi

Sakıp Sabancı By Museum i Mardin.

~1 t her
Eski Hükümet Konağı Yanı, Artuklu-Mardin

Vi starter vores tur ved dette museum, der ligger i den østlige ende af den gamle bydel, fordi det giver mening at lære om håndværket i Mardin, før man oplever byen med sine sten og gader. Museet kan nås via 1. Caddesi. Ifølge beskrivelsen på Kulturportalen ligger bygningen 200 meter øst for Şehidiye Madrasa, ved siden af det gamle rådhus. Stop et øjeblik foran facaden, før du går ind. Bygningen blev opført i slutningen af det 19. århundrede i perioden under Abdülhamid II og fungerede oprindeligt som en kaserne for kavaleriet. Kilder nævner forskellige navne på arkitekten; provinsdirektoratet nævner Sarkis Elyas Lole, mens Kulturportalen nævner Lole eller Cebrail Hekimyan. Den præcise byggeår er omdiskuteret, da der ikke findes nogen inskription, der bevarer denne information. Derfor er det mere pålideligt at læse bygningens historie ud fra dens anvendelse. Efter at have fungeret som kaserne, blev bygningen i lang tid brugt som militærkontor og skattekontor, og denne anvendelse fortsatte indtil 2003. Sabancı-fonden påbegyndte restaureringen i 2007, og museet åbnede for offentligheden i slutningen af 2000'erne. Det, der fanger din opmærksomhed mest ved facaden, er hovedindgangen i midten af den nordlige side. Denne dør, som er det eneste dekorative element i bygningen, skiller sig ud i de ellers simple vægge med sin buede åbning og den ikke særlig dybe rektangulære niche. Der er udskårne relieffer i den tykke ramme, der omgiver døren, og på selve døren; for at se detaljerne, skal du kigge på facaden fra siden. Indenfor var stueetagen kasernens stald, mens der på øverste etage var administrations- og soveværelser. I dag er der et kunstgalleri i stueetagen (Dilek Sabancı Kunstgalleri), og på øverste etage er der en museumsudstilling. Start med at gå op på øverste etage og se håndværksudstillingerne. Her kan du se produkter inden for smykkefremstilling, kobberarbejde, tekstilproduktion, sæbefremstilling og stenskæring. Udstillingen er beriget med visuelle og auditive materialer; sørg for at se skærmene og animationerne. På dette niveau udstilles også gravsten fra forskellige samfund, der har boet i byen, samt lokale kostumer. Der findes også eksempler på bøger, der er blevet udgivet om Mardin; dette giver en god læseliste for dem, der er interesserede. Det er en god idé at fordele tiden således: ca. 35 minutter på øverste etage, 10 minutter i galleriet i stueetagen, og resten på facaden og døren. Galleriet udstiller fotografier, malerier, marmorering og moderne kunst, og udstillingerne ændres over tid; se muse.gov.tr eller provinsens kultur- og

Sakıp Sabancı Mardin By Museum ligger i den gamle bydel, i Savurkapı-kvarteret, på det tidligere Cumhuriyet-torv. Ifølge Kulturportalen, hvis du går 200 meter østpå fra Şehidiye-madrasen på 1. gade, kommer du til siden af det gamle rådhus. Museet er et bymuseum, der fortæller om byens håndværk, levevis og historie. I kælderen af samme bygning finder man også Dilek Sabancı Kunstgalleri. Bygningen blev oprindeligt bygget i slutningen af det 19. århundrede i perioden under Abdülhamid II som et kaserne for kavaleriet. Ifølge Mardin Provincial Kultur- og Turismeafdeling blev kasernen bygget af guvernør Hacı Hasan Paşa i 1889. Kulturportalen påpeger, at den præcise byggeår er ukendt, da inskriptionen ikke er bevaret. Der er også uoverensstemmelser i kilderne om arkitekten; nogle nævner Sarkis Elyas Lole, mens andre nævner Cebrail Hekimyan. Derfor er det mest sikre at beskrive bygningen som en kaserne, der blev bygget i slutningen af det 19. århundrede. Kulturportalen beskriver bygningen som en kaserne for Hamidiye-regimentets kavaleri. Efter at have fungeret som kaserne, blev bygningen brugt som militærkvarter og skattekontor; ifølge kilderne fortsatte denne anvendelse indtil 2003. Provincialafdelingen tilføjer, at den også blev brugt som politistation. Restaureringen blev påbegyndt i 2007 af Sabancı-fonden. Da åbningen af museet er angivet forskelligt i forskellige kilder, er det tilstrækkeligt at sige, at bygningen blev omdannet til et museum i 2000'erne. Bygningen er toetagers, og de oprindelige funktioner af etagerne afspejles i den nuværende anvendelse. Stueetagen var kasernens stald; nu bruges den som galleri. På øverste etage var der områder til administration og soveværelser; udstillinger afholdes nu på denne etage. Det eneste dekorative element i bygningen er hoveddøren. Døren er placeret i midten af den nordlige facade som en lav, buet åbning. Åbningen er indsat i en lav, rektangulær niche. Der er dekorative relieffer udført i udskårne teknik på den tykke ramme omkring døren og på toppen af døren. På den ellers simple facade af kasernen, er dekorationen koncentreret omkring døren, hvilket gør den til det mest iøjnefaldende motiv for fotografering. Udstillingen på øverste etage fokuserer på de håndværk, der udgør Mardins identitet og historie. Provincialafdelingen skriver, at der udstilles produkter inden for smykkefremstilling, kobberarbejde, tekstilproduktion, sæbefremstilling og stenskæring. Genstande, der bruges i hjem og landsbyer, samt lokale kostumer, udstilles også på samme etage. Ud over objekter og rekonstruktioner, supp Museet er lukket om mandagen. Besøg museets hjemmeside, muse.gov.tr, eller den lokale kultur- og turistafdelings hjemmeside for aktuelle åbningstider og entrépriser. Bygningen ved siden af museet, den gamle rådhusbygning, er kendt som Kulturportalen og huser arkitektskolen. Gaderne i den gamle bydel er stejle og har mange trapper, så afsæt god tid til at gå rundt. Efter besøget på museet er det naturligt at gå videre til de travle markedsgader i den gamle bydel og fortsætte vestpå.
2
Zinciriye (Sultan İsa) Medresesi

Zinciriye-madrasen (også kendt som Sultan İsa-madrasen).

~45 min her

Dette stop er det højeste punkt på ruten. Ifølge beskrivelsen på Kulturportalen ligger madrasen på en trappevej, der fører op fra 1. Caddesi, før man når frem til Smykkermarkedet. Trapperne er stejle og tætte, så gå langsomt op og hold pauser for at trække vejret i svingene. Ifølge registeret hos provinsadministrationen ligger madrasen i det nordlige område af Madrasse Mahallesi. Bygningen blev opført i 1385 af Melik Necmeddin İsa, den sidste Artukid-sultan, der regerede i Mardin. Den er kendt som Zinciriye Madrasse og Sultan İsa Madrasse; forveksl den ikke med en bygning med samme navn i Aksaray. De segmenterede kupler i øst og vest er, som kilderne siger, bemærkelsesværdige, selv på lang afstand. Stå foran den høje, monumentale portal, der vender mod øst, og beundr stenudsmykningerne ved indgangen. For at fotografere detaljerne i porten skal du tage et nærbillede, og for at fotografere kuplerne skal du træde et par skridt tilbage. Når du går ind gennem portalen, kommer du ind i et område dækket af et stjernetoft. Vest for dette område ligger en korridor, der fører ud til gården. I midten af rummet syd for korridoren er der en kuppel med mukarnas-tromper. Omkring mihraben er der indlagte motiver, og minbaret er lavet af hugget sten; betragt disse blot som eksempler på stenhåndværk og udsmykning. Bygningen er rektangulær og strækker sig over et stort område, den er to etager høj og har to gårde. Rummet uden for gårdene er meget udstrakt, så for at forstå planløsningen, skal du stå i gården og tælle etagerne. Øverste etage består primært af små værelser, som engang var værelserne for de studerende på madrasen. Ved at se på rækkefølgen af værelserne kan du forestille dig den daglige rutine i en uddannelsesinstitution. Ifølge registeret hos provinsadministrationen er madrasen placeret i højden, fordi den også blev brugt som et observatorium; denne information er kun baseret på én kilde, så læs den med forsigtighed. Kulturportalen og registeret hos provinsadministrationen nævner, at Melik İsa, som kæmpede mod Timur og hans hær, blev fængslet i denne madrasse i en periode, men en anden side i registeret hos provinsadministrationen angiver et andet sted, så dette betragtes som en anekdote. Bygningen har tidligere været brugt som et museum, og de artefakter, der var her, blev flyttet til Mardin Museum, som er det sidste stop på ruten, i år 2000. Se siden for Mardin Provins Kultur- og Turismeadministration for åbningstider og adgangsforhold. Når du forlader bygningen, skal du vende dig om i et af svingene på trappen og se mod syd; du vil se, hvordan byen falder ned mod sletterne i terrasser. Når du går ned, skal du sørge for

Zinciriye Madrasse, også kendt som Sultan İsa Madrasse, ligger i den gamle bydel af Mardin. Ifølge Kulturportalen blev madrasen bygget i 1385 af Melik Necmeddin İsa, den sidste Artuklu-sultan, der regerede i Mardin. Provinsdirektoratet beskriver bygningen som beliggende nord for Medrese Mahallesi og angiver det samme byggeår. De segmenterede kupler i øst og vest samt den høje, monumentale portal på østsiden gør bygningen let genkendelig, selv på afstand. Når man nærmer sig den gamle by, er det nemmest at finde bygningen ved at kigge efter disse kupler i silhuetten. Bygningen, der strækker sig over et rektangulært og stort område, består af to etager med en gårdhave, en moské, et mausoleum og forskellige tilføjelser. Provinsdirektoratet bemærker, at madrasen har to gårde og to etager, og at de områder, der ligger uden for gårdene, er mere spredte. De dekorerede sten og de segmenterede kupler er bygningens mest karakteristiske træk. Når man går ind gennem portalen, kommer man ind i et område med et stjernetoft. Brug et par minutter på at kigge op og beundre de stenhåndværksmæssige detaljer i toftet. Vest for dette område er der en korridor, der fører til gården og moskéen. I midten af det område, der ligger syd for korridoren, rejser der sig en kuppel med mukarnas-tromper. Omkring mihraben er der indlagt motiver, og minbaret er lavet af hugget sten. Disse detaljer skal betragtes i forhold til bygningens arkitektoniske og stenhåndværksmæssige kvalitet. Fra den overdækkede veranda i vestenden af gården kommer man ind i et område, der ser ud til at være et mausoleum, dækket af en kuppel. Dette område betragtes udelukkende som en del af madrasens arkitektoniske struktur. Øverste etage består primært af små rum. Ifølge Kulturportalen var disse rum engang værelser for de studerende, der boede på madrasen. Rækken af disse rum giver et konkret indtryk af, hvordan bygningen fungerede som en uddannelsesinstitution. Provinsdirektoratet oplyser, at madrasen er placeret i højden, fordi den også blev brugt som et observatorium. Denne information er kun nævnt i én kilde og skal derfor betragtes med forsigtighed. Den høje beliggenhed giver bygningen et monumentalt udseende, når man ser den fra gaden. Madrasen er tidligere blevet brugt som et museum. Da Mardin Museum åbnede i 2000, blev genstandene fra Zinciriye Madrasse flyttet til den nye bygning. Derfor er Zinciriye og Mardin Museum to historisk forbundne steder. Ifølge beskrivelsen på Kulturportalen ligger bygningen på en sti, der fører op ad trapper, før man når Kuyumcular Bazaar fra Birinci Cadde. Gaderne på denne sti er trappebelagte og skrå; derfor anbefales det at bære behagelige sko med skridsikre såler. Gå op ad stien uden at sky Du kan finde den seneste information på siden for Mardin Provincial Kultur- og Turismestyrelse eller på Kulturportalen. Bygningen er omgivet af de gamle bys markedsgader og Birinci Caddesi. Efter dit besøg kan du gå ned ad gaden og fortsætte til andre bygninger i den gamle by, både mod øst og vest.
3

Mardin'in gamle bydel.

~1 t 30 min her

Denne rute er ikke en traditionel busstoppladning, men snarere en udforskning af selve den gamle bydel. Brug 90 minutter på at vandre langs 1. Caddesi og de omkringliggende gader. Byen blev i 1979 udpeget som et beskyttet byområde. I 2000 blev den tilføjet til UNESCO's foreløbige liste over verdensarvssteder under navnet "Mardin Cultural Landscape". Byen er beliggende på en skråning med udsigt over Mesopotamiens slette, og denne placering mærkes tydeligt under hele vandreturen. Når du stiger ud ved Zinciriye, skal du gå vestpå ad 1. Caddesi. Hold øje med de små gader til højre og venstre for dig, som fører ned mod sletten; her kan du se, hvordan husene gradvist falder ned ad skråningen. Cirka 200 meter vest for Kent Müzesi ligger Şehidiye Medresesi. Ifølge arkivoplysninger blev denne bygning opført i første halvdel af det 13. århundrede, og det nuværende minaretårn blev tilføjet i 1916. Studér bygningens arkitektur med interesse: læg mærke til samlingerne af huggede sten, de spidse buer og dørrammerne. Inde i markedet, mellem Ulu Cami og Şehidiye Medresesi, finder du Reyhaniye Camii. Bygningen nævnes i en endowment-registrering fra 1540; minaretårnet har en firkantet base og en ottekantet krop, der afsluttes med en spids, cylindrisk kuppel. Minaretternes silhuetter ses fra forskellige vinkler, afhængigt af hvilken gade du befinder dig i, så husk at kigge op ved hvert hjørne. Minaretårnet til Ulu Cami blev bygget i 1176 under Artuklu-herskeren Kudbeddin İlgazi; kuppelen, der hviler på seks søjler, dominerer bygningen. For Latifiye-bygningens hovedport skriver provinsdirektoratet, at det er den bedst bevarede port i Mardin; fra inskriptionen på hovedporten kan man se, at den stammer fra 1371. Når du går ind i disse bygninger, skal du blot nyde den arkitektoniske interesse og overholde besøgsreglerne. At kigge på de udskårne dekorationer på døre og vinduer er den nemmeste måde at bringe udstillingen af stenhuggeri, som du så på Kent Müzesi, ud i gaderne. Om morgenen rammer sollyset væggene fra siden, og stenens tekstur er bedst synlig på dette tidspunkt. For at undgå trængsel i de smalle passager, skal du stoppe op i de små gyder, tage billeder og sørge for, at der er plads til at passere. På de trappebeklædte og skrå gader kan dine fødder glide, så tag sko med skridsikre såler på. Hvis det er varmt midt på dagen, skal du flytte vandreturen til de skyggefulde gader og tage pauser for at drikke vand. I den sydvest

En stenby, bygget i terrasser op ad en skråning, med udsigt over Mesopotamie-sletten. Gaderne krydser hinanden over hustagene, og facaderne på husene er udsmykket med kalkstensudskæringer. Hele byen er under beskyttelse.
4
Mardin Müzesi

Mardin Museum.

~1 t 15 min her

Det sidste stop er Mardin-museet, som giver et indblik i byens arkæologi og den traditionelle arkitektur i Mardin-huse. Museet er beliggende i en bygning, der ifølge lokale registre blev opført i 1895 af Ignatios Behnam Banni, patriark af den syrisk-katolske kirke. Kulturministeriet købte bygningen fra den syrisk-katolske fond og nationaliserede den, og i 2000 åbnede museet efter at have flyttet artefakter fra Zinciriye-madrasen. Bygningen er designet i tre etager på grund af terrænets hældning og grundens dybde. Den U-formede struktur, der vender mod syd, mod sletten, er karakteristisk for traditionelle Mardin-huse. Bemærk, hvordan bygningen vender mod sletten, når du ankommer eller befinder dig i gården. I stueetagen finder du Arkeopark-museets undervisningslokale, hvor besøgende kan deltage i workshops om emner som møntslibning, farveprint, marmorering og keramik. Programmet for workshops kan variere, så tjek museets hjemmeside eller den lokale kulturturismeafdeling for aktuelle oplysninger. I gården syd for bygningen ligger et amfiteater med plads til 500 personer, der er en del af Arkeopark. Her afholdes museetsundervisning for børn og arrangementer for offentligheden. Tag trappen op til første sal, hvor du finder en sal med udstillinger af artefakter fundet under arkæologiske udgravninger i regionen. Her kan du se romerske og akkoyunlu-mosaikker og stenskulpturer. Vær opmærksom på farver og mønstre i mosaikkerne, da detaljerne kan være svære at se på afstand. På anden sal er der fire lukkede gallerier, der er indrettet med temaer som kost, handel, produktion, mønter, magt, krig og socialt liv. I galleriet om handel er en af de mest interessante udstillinger "Sürekli-skatten". Denne skat blev fundet under en redningsudgravning i Sürekli-landsbyen i Kızıltepe. Skatten indeholder guld- og sølvgenstande, der stammer fra perioden mellem det 9. og 14. århundrede. Disse genstande tilhører mange forskellige civilisationer, herunder Abbasiderne, Ilkhaniderne, Ayyubiderne, Byzantinerne, Zangiderne og Artukiderne. Ved at se på de forskellige dynastier, der er repræsenteret på mønterne, kan du få en idé om, hvordan handelsruterne løb gennem Mardin. Den administrative bygning, der ligger nordvest for museet, er en registreret bygning med karakteristika fra Mardin-huse fra det 19. århundrede, og den blev genåbnet i 2012 efter en restaurering. Denne bygning er toetagers, har en gård og er i form af en L, og den er forbundet til museet med en hængebro. Den administrative bygning er muligvis ikke åben for besøgende, så du kan kun betragte dens arkitektur udefra. Museet er lukket om mandagen, og

Mardin Museum er beliggende i den gamle bydel, omkring Cumhuriyet Pladsen, og er en terrasseret bygning med udsigt over sletten mod syd. Ifølge provinsdirektoratet for kultur og turisme består museet af to separate bygninger: den ene indeholder administrative kontorer, og den anden huser udstillingerne. Bygningen, hvor udstillingerne er placeret, blev opført i 1895 af Ignatius Behnam Banni som Syrisk-katolsk patriarkat. Senere blev bygningen købt af Kulturministeriet fra den Syrisk-katolske fond og nationaliseret. Museet åbnede i 2000 efter at artefakter fra Zinciriye Madrasa var blevet flyttet hertil. På grund af terrænets hældning og grundens dybde er bygningen designet med tre etager i terrasser. Den U-formede bygning med tre etager og udsigt mod syd afspejler de karakteristiske træk ved den traditionelle Mardin-husarkitektur. Det er en god idé at starte besøget udenfor for at se, hvordan terrasserne er anlagt. Når du går op ad trapperne og kigger ud af vinduerne, vil du bemærke den gårdhave-lignende struktur, der er typisk for Mardin-huse. I stueetagen er der et Arkeopark-museumsudstillingslokale, der er indrettet i overensstemmelse med moderne museumskoncepter. Ifølge museets officielle hjemmeside kan der afholdes workshops her, f.eks. om møntslagtning, farveprint, marmorering og keramik. I gården foran bygningen ligger et 500-personers amfiteater, der er en del af Arkeopark. Her afholdes museumsudstillinger for børn og forskellige arrangementer for offentligheden. Da programmet for workshops og arrangementer kan ændre sig, er det en god idé at kontakte museumsadministrationen inden besøget. På første sal er der en sal, hvor artefakter fra arkæologiske udgravninger i regionen udstilles. Samme etage rummer også et åbent udstillingsområde med mosaikker og stenskulpturer fra romersk og Akkoyunlu-perioden. Når du går rundt og ser på mosaikkerne og stenskulpturerne, kan du studere detaljerne i mønstrene og overfladerne. Artefaktlagre, et biograf- og seminarie-lokale er også placeret på denne etage. Fundene fra udgravningerne giver et indblik i regionens bosættelseshistorie, hvilket gør denne etage til museets kerne. På anden sal er der fire lukkede gallerier, der er inddelt efter temaer som ernæring, handel, produktion, mønter, krig og socialt liv. I galleriet, der er dedikeret til handel, er en af de mest fremtrædende udstillinger "Sürekli Skatten". Skatten blev fundet under en redningsudgravning i Sürekli-landsbyen, der ligger i Kızıltepe. Ifølge provinsdirektoratet indeholder skatten guld- og sølvgenstande, der dateres til perioden mellem det 9. og 14. århundrede. Genstandene tilhører mange forskellige civilisationer, Denne bygning huser et specialbibliotek, et kunstgalleri, en konferencesal, et arkiv og kontorer for eksperter. Da administrationsbygningen primært er et arbejdsområde, bør du kontakte museumsledelsen for at få information om, hvilke områder der er åbne for besøgende. Ifølge siden for den regionale administration er museet lukket om mandagen. For aktuelle åbningstider og priser, se museet.gov.tr eller siden for den regionale kultur- og turistadministration. Du kan også finde oplysninger om Museumskortets gyldighed på disse sider. Sørg for at afsætte god tid til at udforske de tre etager i et roligt tempo. Det er en god idé at starte besøget i stueetagen og bevæge sig opad til første og anden etage. Da bygningen har trapper og niveauforskelle, bør personer med behov for særlig adgang kontakte museumsledelsen på forhånd. Ved afslutningen af besøget kan du gå ud til den sydlige gårdhave og nyde udsigten over sletten, hvilket vil fuldende din forståelse af bygningens layout. Museet ligger tæt på den gamle bydel, der omgiver Cumhuriyet-pladsen, hvilket gør det nemt at inkludere det som det sidste stop på din rute. Når du forlader bygningen, bør du igen bemærke vinduernes og døråbningernes arrangement i de omkringliggende huse med facade af sten.

Kommentarer

0/1000

Indlaeser...

Rutekort

Ruteinformation
ByArtuklu, Mardin
TypeKulturel
Stop4
Dato6. november 2026
Radar TürkiyeForfatterRadar TürkiyeStart rute