
Fra Mardins bymuseum til en religiøs skole.
Log ind for at synes godt om og bedømme
Den bedste måde at udforske Mardin på er ved at følge en rute, der først giver et overblik over byen og derefter viser dens seværdigheder. Ruten starter ved et museum i den gamle bys østlige ende, fortsætter op til en madrasa (religiøs skole) på en højere beliggenhed, går langs 1. Caddes travle markedsområde og slutter ved et andet museum, der samler byens arkæologiske fund. Alle fire stop ligger i den gamle bydel, og der er ikke behov for transport; dog er gaderne stejle og trappebelagte, så behageligt fodtøj er et must.
Det første stop er Sakıp Sabancı Mardin By Museum. Denne bygning, der oprindeligt blev bygget som en kaserne i perioden under Sultan Abdulhamid II, samler byens håndværk, hverdagsliv og historie under ét tag. Museet er placeret først på ruten, fordi man efter at have set håndværk som smedearbejde, kobberarbejde og stenskæring, vil kunne forstå detaljerne i døre og vinduer i gaderne meget bedre. Galleriet i kælderen er også et godt sted for en afslappende pause.
Det andet stop er Zinciriye Madrasa, også kendt som Sultan İsa Madrasa, fra 1385. Denne bygning, opført af den sidste Artuklu-sultan, Melik Necmeddin İsa, er let genkendelig på grund af sine buede kupler og den imponerende port. Formålet her er ikke at besøge et bedested, men at studere stjernestøtten, de dekorerede kupler, de to gårde og rækken af små værelser på øverste etage som eksempler på Artuklu-arkitektur.
Det tredje stop er den gamle bydel i Mardin. Byen blev udpeget som et bymæssigt område i 1979 og tilføjet UNESCOs foreløbige liste over verdensarvssteder i 2000. Her kan du gå langs 1. Caddi og de omkringliggende markedsgader, og beundre minareterne, portene og terrasserne, der vender ud mod sletterne. Denne del af ruten er den mest fleksible; tag dig god tid til at udforske.
Det fjerde og sidste stop er Mardin Museum. Denne bygning, der blev bygget som et patriarkat i 1895, fungerer i dag som et museum med tre etager og en terrasse, der ligner et traditionelt Mardin-hus, og vender ud mod sletterne. Her udstilles artefakter fra udgravninger i området, romerske og Akkoyunlu-mosaikker samt fund fra den permanente skatkammer. Ved at starte ruten med byens håndværk og slutte med dens arkæologi, får man et indblik i både Mardins dagligdag og dens dybe historie på blot en halv dag.
Åbningstider og priser for museerne kan variere; besøg muze.gov.tr eller siden for Mardin Provincial Directorate of Culture and Tourism for at få de seneste oplysninger. Begge museer er lukket om mandagen, så planlæg din rute i overensstemmelse hermed. Om sommeren kan det være en god idé at starte med madrasaen og marked Kilder:
- Kulturportalen, Zinciriye (Isa Bey) Madrasse, https://www.kulturportali.gov.tr/turkiye/mardin/gezilecekyer/zinciriye-sa-bey-medresesi
- Kulturportalen, Sabancı Mardin By Museum, https://www.kulturportali.gov.tr/turkiye/mardin/gezilecekyer/sabanci-mardin-kent-muzesi
- Mardin Provincial Kultur- og Turismestyrelse, Sakıp Sabancı Museum, https://mardin.ktb.gov.tr/TR-312380/sakip-sabanci-muzesi.html
- Mardin Provincial Kultur- og Turismestyrelse, Mardin Museum, https://mardin.ktb.gov.tr/TR-311805/mardin-muzesi.html
- Mardin Provincial Kultur- og Turismestyrelse, Moskeer, Madrasse og Komplekser, https://mardin.ktb.gov.tr/TR-56509/camii---medrese-ve-kulliyeler.html
- DergiPark, Processen for at få Mardin optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, https://dergipark.org.tr/en/download/article-file/1892438
Rutestop

Sakıp Sabancı By Museum i Mardin.
Vi starter vores tur ved dette museum, der ligger i den østlige ende af den gamle bydel, fordi det giver mening at lære om håndværket i Mardin, før man oplever byen med sine sten og gader. Museet kan nås via 1. Caddesi. Ifølge beskrivelsen på Kulturportalen ligger bygningen 200 meter øst for Şehidiye Madrasa, ved siden af det gamle rådhus. Stop et øjeblik foran facaden, før du går ind. Bygningen blev opført i slutningen af det 19. århundrede i perioden under Abdülhamid II og fungerede oprindeligt som en kaserne for kavaleriet. Kilder nævner forskellige navne på arkitekten; provinsdirektoratet nævner Sarkis Elyas Lole, mens Kulturportalen nævner Lole eller Cebrail Hekimyan. Den præcise byggeår er omdiskuteret, da der ikke findes nogen inskription, der bevarer denne information. Derfor er det mere pålideligt at læse bygningens historie ud fra dens anvendelse. Efter at have fungeret som kaserne, blev bygningen i lang tid brugt som militærkontor og skattekontor, og denne anvendelse fortsatte indtil 2003. Sabancı-fonden påbegyndte restaureringen i 2007, og museet åbnede for offentligheden i slutningen af 2000'erne. Det, der fanger din opmærksomhed mest ved facaden, er hovedindgangen i midten af den nordlige side. Denne dør, som er det eneste dekorative element i bygningen, skiller sig ud i de ellers simple vægge med sin buede åbning og den ikke særlig dybe rektangulære niche. Der er udskårne relieffer i den tykke ramme, der omgiver døren, og på selve døren; for at se detaljerne, skal du kigge på facaden fra siden. Indenfor var stueetagen kasernens stald, mens der på øverste etage var administrations- og soveværelser. I dag er der et kunstgalleri i stueetagen (Dilek Sabancı Kunstgalleri), og på øverste etage er der en museumsudstilling. Start med at gå op på øverste etage og se håndværksudstillingerne. Her kan du se produkter inden for smykkefremstilling, kobberarbejde, tekstilproduktion, sæbefremstilling og stenskæring. Udstillingen er beriget med visuelle og auditive materialer; sørg for at se skærmene og animationerne. På dette niveau udstilles også gravsten fra forskellige samfund, der har boet i byen, samt lokale kostumer. Der findes også eksempler på bøger, der er blevet udgivet om Mardin; dette giver en god læseliste for dem, der er interesserede. Det er en god idé at fordele tiden således: ca. 35 minutter på øverste etage, 10 minutter i galleriet i stueetagen, og resten på facaden og døren. Galleriet udstiller fotografier, malerier, marmorering og moderne kunst, og udstillingerne ændres over tid; se muse.gov.tr eller provinsens kultur- og

Zinciriye-madrasen (også kendt som Sultan İsa-madrasen).
Dette stop er det højeste punkt på ruten. Ifølge beskrivelsen på Kulturportalen ligger madrasen på en trappevej, der fører op fra 1. Caddesi, før man når frem til Smykkermarkedet. Trapperne er stejle og tætte, så gå langsomt op og hold pauser for at trække vejret i svingene. Ifølge registeret hos provinsadministrationen ligger madrasen i det nordlige område af Madrasse Mahallesi. Bygningen blev opført i 1385 af Melik Necmeddin İsa, den sidste Artukid-sultan, der regerede i Mardin. Den er kendt som Zinciriye Madrasse og Sultan İsa Madrasse; forveksl den ikke med en bygning med samme navn i Aksaray. De segmenterede kupler i øst og vest er, som kilderne siger, bemærkelsesværdige, selv på lang afstand. Stå foran den høje, monumentale portal, der vender mod øst, og beundr stenudsmykningerne ved indgangen. For at fotografere detaljerne i porten skal du tage et nærbillede, og for at fotografere kuplerne skal du træde et par skridt tilbage. Når du går ind gennem portalen, kommer du ind i et område dækket af et stjernetoft. Vest for dette område ligger en korridor, der fører ud til gården. I midten af rummet syd for korridoren er der en kuppel med mukarnas-tromper. Omkring mihraben er der indlagte motiver, og minbaret er lavet af hugget sten; betragt disse blot som eksempler på stenhåndværk og udsmykning. Bygningen er rektangulær og strækker sig over et stort område, den er to etager høj og har to gårde. Rummet uden for gårdene er meget udstrakt, så for at forstå planløsningen, skal du stå i gården og tælle etagerne. Øverste etage består primært af små værelser, som engang var værelserne for de studerende på madrasen. Ved at se på rækkefølgen af værelserne kan du forestille dig den daglige rutine i en uddannelsesinstitution. Ifølge registeret hos provinsadministrationen er madrasen placeret i højden, fordi den også blev brugt som et observatorium; denne information er kun baseret på én kilde, så læs den med forsigtighed. Kulturportalen og registeret hos provinsadministrationen nævner, at Melik İsa, som kæmpede mod Timur og hans hær, blev fængslet i denne madrasse i en periode, men en anden side i registeret hos provinsadministrationen angiver et andet sted, så dette betragtes som en anekdote. Bygningen har tidligere været brugt som et museum, og de artefakter, der var her, blev flyttet til Mardin Museum, som er det sidste stop på ruten, i år 2000. Se siden for Mardin Provins Kultur- og Turismeadministration for åbningstider og adgangsforhold. Når du forlader bygningen, skal du vende dig om i et af svingene på trappen og se mod syd; du vil se, hvordan byen falder ned mod sletterne i terrasser. Når du går ned, skal du sørge for
Mardin'in gamle bydel.
~1 t 30 min herDenne rute er ikke en traditionel busstoppladning, men snarere en udforskning af selve den gamle bydel. Brug 90 minutter på at vandre langs 1. Caddesi og de omkringliggende gader. Byen blev i 1979 udpeget som et beskyttet byområde. I 2000 blev den tilføjet til UNESCO's foreløbige liste over verdensarvssteder under navnet "Mardin Cultural Landscape". Byen er beliggende på en skråning med udsigt over Mesopotamiens slette, og denne placering mærkes tydeligt under hele vandreturen. Når du stiger ud ved Zinciriye, skal du gå vestpå ad 1. Caddesi. Hold øje med de små gader til højre og venstre for dig, som fører ned mod sletten; her kan du se, hvordan husene gradvist falder ned ad skråningen. Cirka 200 meter vest for Kent Müzesi ligger Şehidiye Medresesi. Ifølge arkivoplysninger blev denne bygning opført i første halvdel af det 13. århundrede, og det nuværende minaretårn blev tilføjet i 1916. Studér bygningens arkitektur med interesse: læg mærke til samlingerne af huggede sten, de spidse buer og dørrammerne. Inde i markedet, mellem Ulu Cami og Şehidiye Medresesi, finder du Reyhaniye Camii. Bygningen nævnes i en endowment-registrering fra 1540; minaretårnet har en firkantet base og en ottekantet krop, der afsluttes med en spids, cylindrisk kuppel. Minaretternes silhuetter ses fra forskellige vinkler, afhængigt af hvilken gade du befinder dig i, så husk at kigge op ved hvert hjørne. Minaretårnet til Ulu Cami blev bygget i 1176 under Artuklu-herskeren Kudbeddin İlgazi; kuppelen, der hviler på seks søjler, dominerer bygningen. For Latifiye-bygningens hovedport skriver provinsdirektoratet, at det er den bedst bevarede port i Mardin; fra inskriptionen på hovedporten kan man se, at den stammer fra 1371. Når du går ind i disse bygninger, skal du blot nyde den arkitektoniske interesse og overholde besøgsreglerne. At kigge på de udskårne dekorationer på døre og vinduer er den nemmeste måde at bringe udstillingen af stenhuggeri, som du så på Kent Müzesi, ud i gaderne. Om morgenen rammer sollyset væggene fra siden, og stenens tekstur er bedst synlig på dette tidspunkt. For at undgå trængsel i de smalle passager, skal du stoppe op i de små gyder, tage billeder og sørge for, at der er plads til at passere. På de trappebeklædte og skrå gader kan dine fødder glide, så tag sko med skridsikre såler på. Hvis det er varmt midt på dagen, skal du flytte vandreturen til de skyggefulde gader og tage pauser for at drikke vand. I den sydvest

Mardin Museum.
Det sidste stop er Mardin-museet, som giver et indblik i byens arkæologi og den traditionelle arkitektur i Mardin-huse. Museet er beliggende i en bygning, der ifølge lokale registre blev opført i 1895 af Ignatios Behnam Banni, patriark af den syrisk-katolske kirke. Kulturministeriet købte bygningen fra den syrisk-katolske fond og nationaliserede den, og i 2000 åbnede museet efter at have flyttet artefakter fra Zinciriye-madrasen. Bygningen er designet i tre etager på grund af terrænets hældning og grundens dybde. Den U-formede struktur, der vender mod syd, mod sletten, er karakteristisk for traditionelle Mardin-huse. Bemærk, hvordan bygningen vender mod sletten, når du ankommer eller befinder dig i gården. I stueetagen finder du Arkeopark-museets undervisningslokale, hvor besøgende kan deltage i workshops om emner som møntslibning, farveprint, marmorering og keramik. Programmet for workshops kan variere, så tjek museets hjemmeside eller den lokale kulturturismeafdeling for aktuelle oplysninger. I gården syd for bygningen ligger et amfiteater med plads til 500 personer, der er en del af Arkeopark. Her afholdes museetsundervisning for børn og arrangementer for offentligheden. Tag trappen op til første sal, hvor du finder en sal med udstillinger af artefakter fundet under arkæologiske udgravninger i regionen. Her kan du se romerske og akkoyunlu-mosaikker og stenskulpturer. Vær opmærksom på farver og mønstre i mosaikkerne, da detaljerne kan være svære at se på afstand. På anden sal er der fire lukkede gallerier, der er indrettet med temaer som kost, handel, produktion, mønter, magt, krig og socialt liv. I galleriet om handel er en af de mest interessante udstillinger "Sürekli-skatten". Denne skat blev fundet under en redningsudgravning i Sürekli-landsbyen i Kızıltepe. Skatten indeholder guld- og sølvgenstande, der stammer fra perioden mellem det 9. og 14. århundrede. Disse genstande tilhører mange forskellige civilisationer, herunder Abbasiderne, Ilkhaniderne, Ayyubiderne, Byzantinerne, Zangiderne og Artukiderne. Ved at se på de forskellige dynastier, der er repræsenteret på mønterne, kan du få en idé om, hvordan handelsruterne løb gennem Mardin. Den administrative bygning, der ligger nordvest for museet, er en registreret bygning med karakteristika fra Mardin-huse fra det 19. århundrede, og den blev genåbnet i 2012 efter en restaurering. Denne bygning er toetagers, har en gård og er i form af en L, og den er forbundet til museet med en hængebro. Den administrative bygning er muligvis ikke åben for besøgende, så du kan kun betragte dens arkitektur udefra. Museet er lukket om mandagen, og
Kommentarer
Indlaeser...
