Fra manuskript til boghandel: Bibliotekerne i Istanbul.

Rami Biblioteket, der engang var et militært kaserne, er blevet omdannet til byens største bibliotek. Ifølge bibliotekets egen historie blev dette store område i Mustafas II's regeringstid tildelt Rami Mehmed Pasha, der var storvizir, og det er efter ham, at stedet er opkaldt. Efter nedlæggelsen af Janitsjarerne i 1826 blev der bygget en kaserne her til den nye hær, Asakir-i Mansure-i Muhammediye, og den blev taget i brug i 1828. Kasernen fungerede som Mahmud II's hovedkvarter under den osmannisk-russiske krig i 1828-29, og den blev brugt til militære formål indtil 1971.

Restaureringen, som Kultur- og Turisme Ministeriet iværksatte i 2014, blev gennemført i tre faser, og biblioteket åbnede i januar 2023. Med et samlet areal på 36.000 kvadratmeter, en grøn gård på 51.000 kvadratmeter og en siddeplads til 4.200 personer er det Istanbul's største bibliotek. Ifølge en meddelelse fra biblioteket i august 2026 vandt det førstepladsen i kategorien "store projekter" ved IFLA's Green Library Awards i 2026.

Start din tur ved at gå gennem gården i midten af den rektangulære bygning, og fortsæt derefter med at udforske de forskellige sale. Her finder du sale dedikeret til tyrkisk og verdenslitteratur, specialbiblioteker, afdelinger for babyer og børn, et Atatürk-specialbibliotek og et bibliotek for håndskrifter. Beyazıt Statsbibliotekets samling er også blevet flyttet hertil, og der er et forskningsrum for kandidatstuderende. Et studierum er åbent døgnet rundt, syv dage om ugen.

Adgangen er gratis. I henhold til bibliotekets regler kan alle passere gennem porten med deres eget chip-aktiverede tyrkiske ID-kort; udenlandske besøgende skal kontakte biblioteket på forhånd for at få oplysninger om adgangskravene. Åbningstiderne for de forskellige sale varierer, så tjek den officielle hjemmeside for de seneste oplysninger.

Kilde: Rami Bibliotekets officielle hjemmeside; Kultur- og Turisme Ministeriet, KYGM.

Når du ankommer til Beyazıt med sporvognen fra Rami, finder du den kuppelformede bygning lige ved siden af Beyazıt-moskeen. Denne bygning er det første statsbibliotek i Tyrkiet, kendt for sine dokumenter om landets grundlæggelse. Ifølge TDV Islam-encyclopædien er det officielle grundlæggelsesår 1882, og biblioteket åbnede for offentligheden i juni 1884 under navnet "Kütübhane-i Umumi-i Osmani". I 1961 blev navnet ændret til Beyazıt Statsbibliotek.

Biblioteket er beliggende i den del af II. Bayezid-komplekset, der blev færdiggjort i 1506, og som omfatter et spisehus og et karavanserai. Ifølge kilder blev den del af komplekset med seks kupler renoveret af arkitekten Ohannes Kalfa til brug som bibliotek. Samlingen voksede hurtigt, og biblioteket modtog bogsamlinger fra blandt andre Cevdet Paşa og Hekimoğlu Ali Paşa. I 1934, med vedtagelsen af loven om indsamling af trykte materialer og billeder, blev biblioteket et af de fem centre i Tyrkiet, hvor udgivelser blev opbevaret, hvilket gentagne gange førte til udvidelser. I 2003 blev aviskonsortiet, med tilføjelsen af Hakkı Tarık Us-samlingen, omdannet til et af landets vigtigste arkiver.

Efter at Rami-biblioteket åbnede, blev bogsamlingen flyttet dertil, og bygningen i Beyazıt fokuserede på aviser og periodiske publikationer. Ifølge bibliotekets officielle meddelelse er bygningen lukket for læsere på grund af renoverings- og restaureringsarbejde fra den 22. juni 2026, og vil være det, indtil arbejdet er færdigt.

Derfor er et kort besøg her tilstrækkeligt. Stå i området mellem moskeen og biblioteket og beundr kuppelrækken i komplekset, og gå derefter et par skridt til Sahaflar Çarşısı (bogmarkedet). Du kan følge med i, hvornår restaureringen er færdig, og om læsesalene er genåbnet, på bibliotekets hjemmeside.

Kilde: TDV Islam-encyclopædien; Beyazıt Statsbiblioteks officielle hjemmeside; Wikipedia (Beyazıt Statsbibliotek).

Denne lille gård, der ligger mellem Beyazıt-moskeen og Kapalıçarşı, har i århundreder været et centrum for boghandel i Istanbul. Ifølge TDV Islam-encyclopædien startede boghandlerne med at betjene studerende omkring medicinskolerne, før de flyttede ind i Kapalıçarşı. Evliya Çelebi skriver, at der var omkring 50 boghandlere i markedet, hvor 300 personer arbejdede. Efter jordskælvet i 1894 begyndte boghandlerne at flytte til det område, der tidligere hed Hakkaklar Çarşısı, og da antallet af boghandlere voksede, fik stedet navnet Sahaflar Çarşısı (Boghandlernes Marked).

Efter en stor brand i 1950 blev markedet revet ned og genopbygget, og det blev besluttet, at der kun måtte sælges bøger her. Bystyden i midten af gården er en buste af İbrahim Müteferrika, grundlæggeren af det første tyrkiske trykkeri, og den blev placeret der i 1981. Det er meningsfuldt at stoppe foran busten på dette punkt af ruten. Müteferrika er et symbol på overgangen fra håndskrevne bøger til trykte bøger, og ifølge Wikipedia er størstedelen af de osmanniske bøger, der blev trykt i hans trykkeri frem til bogrevolutions, i dag at finde på Atatürk-biblioteket, som du vil besøge senere.

Kilderne nævner, at markedet har mistet noget af sin tidligere kulturelle betydning, og at hylderne i dag primært er fyldt med eksamensbøger, fremmedsprogsbøger og sæt. Det er dog stadig muligt at finde gamle udgaver, brugte romaner og bøger om Istanbul, hvis man leder grundigt. Gå ind i de enkelte butikker og spørg boghandleren om den bog eller det emne, du leder efter; det er den hurtigste måde at finde en bog, der ikke er synlig på hylderne.

Priserne er muligvis ikke tydeligt angivet, så tøv ikke med at spørge om prisen på den bog, du ønsker at købe. Før du forlader markedet ved indgangen mod Kapalıçarşı, skal du gå i retning af Süleymaniye.

Kilde: TDV Islam-encyclopædien; Wikipedia (Sahaflar Çarşısı).

To moskeer, der omgiver Süleymaniye-moskeen, huser to af Tyrkiets vigtigste biblioteker for håndskrifter. Ifølge bibliotekets egen historie, eksisterede der ikke et separat bibliotek, da komplekset blev åbnet i 1557; bøger, der blev sendt fra paladsets bibliotek, blev gradvist opbevaret inde i moskeen, og i 1751-52 blev de placeret i et afsnit under moskeens højre side, adskilt af jernstænger.

Det nuværende bibliotek opstod som en samling af forskellige religiøse institutioners biblioteker under ét tag. Ministeriet for religiøse anliggender besluttede at samle disse biblioteker, der var spredt ud over Istanbul, for at bevare dem, og i 1918 blev Süleymaniye Offentlige Bibliotek oprettet. Sammen med moskeens eget bibliotek blev mange andre religiøse biblioteker, såsom Aşir Efendi, Çorlulu Ali Paşa, Damad İbrahim Paşa og Laleli, flyttet til den anden skolebygning i komplekset; den første skolebygning blev i 1927 overdraget til biblioteket. I dag opbevares her over 150 samlinger, herunder kejserlige biblioteker som Fatih, Ayasofya og Laleli. TDV Islamisk Encyklopædi anser værkstedet for restaurering og indbinding, der blev oprettet i 1956, som en af institutionens vigtigste afdelinger.

Dette er ikke et museum, men et forskningsbibliotek. Service til læserne tilbydes i hverdagen i overensstemmelse med offentlige standarder; adgang til læsesalen kræver ID, og for udlændinge kræves pas. Værkerne studeres primært via digitale billeder. Guideture arrangeres efter aftale, og individuelle besøgende modtages i henhold til dagens program. Selv blot at gå ind på gården og nyde roen i skolebygningernes arkader er meningsfuldt; hvis du ønsker at komme ind, skal du først spørge en medarbejder, og vær stille. Når du forlader stedet, kan du kigge ud over Det Gyldne Horn fra moskepladsen og gå ned ad gaderne, der fører til Eminönü.

Kilde: Süleymaniye Bibliotek for Håndskrifter, officielle hjemmeside; TDV Islamisk Encyklopædi.

Når du ankommer fra Süleymaniye og bevæger dig ned ad markedsgaderne til Eminönü, venter en filial af Istanbul Kitapçısı, som tilhører İBB Kültür A.Ş., i en af de havnebygninger, der ligger ved kysten i nærheden af Sirkeci. Ifølge den officielle adresse ligger filialen ved Şehir Hatları's Katip Çelebi-havn. Ifølge en meddelelse fra Kültür A.Ş. åbnede den sjette filial af mærket i december 2013, og under renoveringen blev havnebygningens originale struktur bevaret.

Havnebygningens navn passer perfekt til temaet for ruten. Ifølge TDV Islamisk Encyklopædi blev Katip Çelebi født i Istanbul i 1609, døde i 1657 og er begravet i nærheden af Zeyrek-moskeen. I sit værk "Keşfü'z-zunun", som han færdiggjorde over tyve år, katalogiserede han systematisk bøger og videnskab inden for den islamiske verden. Denne omfattende bibliografi blev også en vigtig referencekilde for vestlige orientalister. Han er også forfatteren til geografiværket "Cihannüma". Det er en smuk, om end tilfældig, sammenhæng, at ruten fører dig fra et bibliotek fyldt med manuskripter til en boghandel og derefter til en havnebygning, der er opkaldt efter en bibliograf.

Den første filial af Istanbul Kitapçısı åbnede i 1998. Udvalget omfatter bøger fra İBB Yayınları inden for historie, kultur og litteratur, samt bøger fra omkring to tusinde forlag, især publikationer om Istanbul. Eminönü-filialen er en af de tre filialer, der også har en café, og den har udsigt over Bosporus.

Her kan du tage en pause, vælge en bog om Istanbul og læse et par sider, mens du ser færgerne afgå. Da åbningstiderne kan variere, skal du tjekke de aktuelle oplysninger på kultur.istanbul, hvorefter du kan tage sporvogn T1 til Kabataş.

Kilde: kultur.istanbul; den officielle hjemmeside for Istanbul Kitapçısı; TDV Islamisk Encyklopædi.

Når du tager sporvognen fra Kabataş til Taksim og går et par minutter fra Gezi Parken, kommer du til en usædvanlig bygning med sekskantede kupler. Istanbul Storbykommunes Atatürk Bibliotek har sin oprindelse i byrådets bibliotek, som blev åbnet i 1924. Samlingen blev flyttet til Beyazıt Madrasa i 1931 og fungerede som Istanbul Kommunebibliotek i den historiske II. Bayezid Madrasa fra 1939 til 1981. Det vil sige, den lå lige ved siden af det du ser i dag i Beyazıt, og den var der i mere end fyrre år.

Grundstenen til den nuværende bygning blev lagt i 1973 som en del af fejringen af republikkens 50-års jubilæum, og den blev doneret af Koç Fonden. Bygningen blev overdraget til kommunen den 2. november 1976 og åbnede som bibliotek den 3. marts 1981. Projektet blev udarbejdet af Sedad Hakkı Eldem og Hamdi Şensoy. Eldem fik her mulighed for at realisere de sekskantede former, som han tidligere havde eksperimenteret med i skitser. Den tre-etagers betonbygning er centralt planlagt og består af sekskanter. Ifølge bibliotekets egne publikationer blev kun biblioteksdelen af det oprindelige kulturcenterprojekt realiseret. Lys til læsesalen kommer fra ovenlysvinduer i de sekskantede pyramidekonstruktioner.

Samlingen omfatter over 500.000 værker, herunder bøger trykt på osmannisk, periodiske publikationer, manuskripter, kort, postkort og årbøger. Dette er et forskningsbibliotek. Ifølge den officielle hjemmeside er medlemskab gratis og sker ved at fremvise et officielt ID, såsom et pas, kørekort eller ID-kort. Adgang til de stille læsesale er uden tidsbestilling og afhænger af tilgængelighed.

Afslut din dag med at observere, hvordan de sekskantede former er sammensat udefra, ved bibliotekets indgang. Tjek åbningstiderne på den officielle hjemmeside, før du tager afsted.

Kilde: Istanbul Storbykommunes Atatürk Biblioteks officielle hjemmeside; Wikipedia (Atatürk Biblioteket).