Fra klipperne til Hıdırlık, langs Muratpaşa-kysten.

Start ved indgangen til Düden Park, som ligger langs Güne Lara Caddesi. Kommunebusser, der kører fra centrum mod Lara, passerer denne gade; den nærmeste busstoppested er kun få skridt fra parkens indgang. Før du ankommer, er det vigtigt at forstå, at der er to Düden-vandfald i Antalya. Det ene, Yüksek Düden, ligger i en skov og løber ud i en kilde. Det andet, Aşağı Düden, som du skal besøge, er det punkt, hvor floden ender, og vandet styrter direkte fra klippen ned i Middelhavet. Kulturportalen registrerer også dette vandfald under navnet "Karpuzkaldıran" og angiver en højde på omkring 40 meter.

Inde i parken følg stien i retning af havet, og gå først hen til udsigtsplatformen langs klippen. Her ser du vandfaldet fra siden og oppefra; det er herfra, du bedst kan opleve, hvordan vandet bryder fra klippen og falder ned i afgrunden, samt den tåge, der dannes i bunden. Hvis vinden kommer fra havet, kan tågen nå helt op til platformen, så du skal muligvis tørre objektivet på dit kamera ofte. Om morgenen står solen bag dig, og du har større chance for at se en regnbue i tågen. Om eftermiddagen er lyset mere jævnt, og mod aften lyser havet op, mens vandfaldet kommer i skygge. Derfor er det bedst at tage billeder om morgenen, og det er også en af grundene til, at ruten starter her.

Efter udsigtsplatformen kan du udforske resten af parken. Düden Park er et skovklædt område langs klippen med stier og bænke. Stierne følger kysten, og jorden tæt på vandet kan være våd af vand og tåge. Gå aldrig uden for gelænderne. Lidt øst for vandfaldet ligger Gençlik Parkı, som Kulturportalen anbefaler som et udsigtspunkt. Denne park har et picnicområde og en parkeringsplads og giver et andet perspektiv på vandfaldet. Hvis du har tid, så besøg også denne park, da du kun kan se hele højden af vandfaldet, hvor vandet møder havet, fra den anden side.

For dem, der ønsker at se vandfaldet fra neden, er der en tredje mulighed: havet. Bådture, der afgår fra Kaleiçi-havnen, sejler langs kysten og kommer helt tæt på vandfaldet. Düden er det eneste vandfald i Antalya, der kan ses fra en båd. Du kan overveje denne mulighed mod slutningen af dagen, når du er tilbage i havnen. Tjek de enkelte virksomheders aktuelle tidsplaner og priser. Området, hvor Düden-floden og vandfaldet ligger, fik i 2020 status som et beskyttet område. Undgå at beskadige vegetationen eller klippeoverfladerne i parken, og tag dit affald med dig.

45 minutter er tilstrækkeligt her. Når du forlader parken, kan du tage bussen tilbage til centrum langs samme gade. Afstanden mellem Düden Park og Karaalioğlu Park

Fra parkens østlige side, gå ind fra det sted, hvor Atatürk Caddesi slutter. Læg mærke til, hvad du ser ved indgangen: lige linjer, symmetriske blomsterbede og brede gangstier, der er tegnet til tovejs trafik. Denne orden er ikke tilfældig. Parkens anlæg begyndte i 1935, og planen, der er bevaret til i dag, blev udarbejdet af arkitekten Necmettin Ateş under ledelse af guvernør Haşim İşcan i perioden 1940-1945; en artikel fra Engin og Erdoğan fra 2020 beskriver, hvordan designet er inspireret af barokke og renæssance-haver og deres geometriske tilgang. Kommunen oplyser, at parkens oprindelige navn var İnönü Parkı. Parken, der ligger 35 til 40 meter over havoverfladen på en klippe, er en af byens ældste parker.

Planens kerne består af tre parallelle akser. Alle tre strækker sig fra øst til vest mod havet, og hver af dem ender i en udsigtsplatform langs klippekanten. Den bedste måde at udforske parken på er at gå langs en af akserne ned til havet og forbinde platformene langs kysten, og derefter vende tilbage ad en anden akse. Platformene kaldes "mirador", som artiklen også nævner, og de er udstyret med springvand, pergolaer og trapper, hvilket er karakteristisk for parker fra den tidlige republikanske periode. Fra platformene kan man se Antalya-bugten, Konyaaltı-kysten i vest og Beydağlar-bjergene i baggrunden; på klare dage kan man opleve det sjældne syn af sneklædte bjerge og havet i samme billede.

Brug platformene til at finde skulpturerne. Ifølge kommunens liste står Mehmet Aksoys "Arbejder og Barn" på den anden platform, Kuzgun Acars "Hånden" på den tredje platform, og Cahvar Göktaş' "Don Quixote" står mellem den anden og tredje platform. I parkens nordlige del har Atatürk-stadionet, der blev åbnet i 1965, efterladt sig et åbent område efter nedrivningen i 2016; i dag ligger kommunens bygning og byens teater inden for parkens grænser. Artiklen nævner, at bygninger fra republikkens tid, såsom det gamle silkevormbrug og landbrugsbygningen, er blandt de elementer, der bør bevares; når du ser dem, skal du huske, at parken ikke kun er et grønt område, men også et planlægningsdokument fra en anden tid.

Eftermiddagssolen er bedst på platformene. Efterhånden som solen bevæger sig mod vest, bliver klippens facade oplyst, og i billedet, der vender mod Konyaaltı, bliver havet mørkere; ved solnedgang er det sydvestlige hjørne af parken det mest besøgte sted. Der er masser af bænke og græsplæner under træerne, hvor man kan sidde og slappe af; parken har også te-huse, men brug ikke for meget tid her, hvis du vil følge hele ruten. Hvis du er

Mens du nærmer dig tårnet fra parkens hjørne, så kig på det på afstand først. Det er en cylindrisk struktur, der står på en firkantet base, og den er i alt 14 meter høj. Denne to-delte form opsummerer hele tårnets historie. Byens kommune beskriver tårnet som et monument fra det 1. eller 2. århundrede og tilknytter det til familien Marcus Calpurnius Rufus, som havde været konsul i Attaleia, baseret på de tolv udskårne økser på toppen. I en artikel fra 2022 skriver Yiğit, at tårnet blev brugt som et fyrtårn og observationspost til at overvåge skibe, der ankom til bugten, og at nogle kilder anser det for at være en heltedødsmonument på grund af freskofragmenter i det nederste rum. Når du går rundt om basen, skal du kigge på de udskårne stenrækker; der er kilder, der hævder, at den cylindriske del af tårnet blev bygget i en anden periode end basen. Den primære indgang er på den østlige side. Ifølge beskrivelsen fra byens kommune fører en lang korridor fra indgangen til et lille rum med et korsformet layout og nicher. I dette rum i stueetagen er der freskofragmenter, der er ved at blive udvisket på grund af århundreders vandindtrængning. En trappe fører fra stueetagen op til et rum med en omgang rundt om den tykke væg. Om det indvendige er åbent for besøgende varierer; spørg personalet ved indgangen. Hvis det er lukket, fortæller det ydre område og udgravningsstedet i sig selv mindst lige så meget som indersiden. Ifølge Antalya-guvernøren kan dele af murene, såsom Hıdırlık-tårnet, Hadrian-porten og klokketårnet, stadig ses i byen i dag; det er derfor, tårnet står, hvor de landbaserede mure møder de havbaserede mure. Tårnets senere historie er indgraveret i stenene. I byzantinsk tid deltog det i byens forsvar på grund af dets solide struktur og blev forbundet til murene; ifølge en nyhedsartikel fra DHA fra august 2026 blev det brugt som et palads i Seljuk-perioden og som et militært lager i det osmanniske rige. Navnet tilføjer et lag mere: Hıdırlık betyder "stedet, hvor forårsfesten Hıdırellez fejres", og der er bakker med det samme navn i mange byer i Anatolien. Den største fornyelse er omkring tårnet. Udgravnings- og udsigtsterrasseprojektet, der blev gennemført under tilsyn af byens kommunes museumsafdeling, er blevet færdiggjort, og området blev åbnet for offentligheden i juli 2026. Under udgravningen blev et monument fra det 2. århundrede f.Kr., der menes at være bygget til en regional guvernør, bygninger, der menes at være blevet brugt som kapeller i den tidlige byzantinske periode, to bade, en romersk gade med søjler, der menes at Det tager fyrre minutter at udforske tårnet, studere udgravningsområdet og sidde på terrassen. For at komme ned til lystbådehavnen, gå ind i Hesapçı Sokak, som løber nordpå foran tårnet; denne gade fører til Hadrianusporten, men efter et par gader skal du dreje til venstre, mod vest, og gå ned til havnen gennem de snoede, stenbelagte gader i den gamle bydel. Gåturen tager ikke mere end femten minutter, men gå langsomt, da stenene kan være glatte. Kilde: Antalya Storbykommune; Yiğit 2022, Bilim Armonisi; DHA 28.08.2026; Antalya Guvernørkontor.

Når du går ned ad gaderne i Kaleiçi og ankommer til havnen, bør du først kigge på selve havnen. Ifølge kommunen blev denne naturlige havn i form af en halvcirkel etableret i den hellenistiske periode, og indgangen er 110 meter bred. De nuværende moler er sandsynligvis bygget oven på resterne af hellenistiske mure. Tidligere stod der tårne på hver side af indgangen, og der var en kæde spændt imellem dem. I 1472 blev denne kæde taget som krigsbytte af en paveflåde og bragt til Rom. Ifølge Antalya Valighed var der også en piratbase med navnet Korykos her, før den antikke by Attaleia blev grundlagt. Legetøjsmuseet ligger i en gammel bygning ved denne havn.

Museet blev åbnet den 23. april 2011 af kommunen, med Sunay Akın, grundlæggeren af Istanbul Legetøjsmuseum, som rådgiver. Det er Tyrkiets tredje legetøjsmuseum. Bygningen, der er på cirka 650 kvadratmeter, er inddelt i ti afsnit, og legetøjet er udstillet i vitriner, organiseret efter perioder og temaer. Kilder angiver forskellige tal for samlingens størrelse: Valigheden nævner 1.500 genstande, mens kommunen taler om 3.000 legetøj. Produktionsårene spænder fra midten af 1800-tallet til 1980'erne. Når du går rundt, skal du være opmærksom på, at legetøjet kommer fra lande som Tyskland, USA, Rusland, Japan og Tyrkiet. Det er sjovt at se, hvordan det samme legetøj kan variere fra land til land.

For at få den bedste oplevelse, start ved indgangen og følg vitrinerne i nummerorden, da afsnittene er arrangeret i omtrentlig kronologisk rækkefølge. De ældste genstande er de første fabriksproducerede legetøj fra den industrielle revolution og dukkehuse. Tinbiler, mekaniske dyr og togmodeller findes i de midterste afsnit. Et særligt afsnit er dedikeret til legetøj produceret i Tyrkiet og til velkendte figurer som Nasreddin Hoca, Keloğlan og Temel Reis. Her vil de voksne besøgende sandsynligvis bruge mest tid, da de genkalder sig deres egen barndom. Vær opmærksom på, at glasvitrinerne reflekterer, så sluk for blitz, når du tager billeder, og tag dem i en let vinkel i stedet for at læne dig op til glasset.

I den toetagers værkstedsbygning ved siden af museet afholdes workshops for børn over tre år, hvor de kan male trælegetøj, lave masker, origami, arbejde med ler og deltage i dramatiske aktiviteter. Programmet ændres, så tjek kommunens hjemmeside for aktuelle oplysninger, før du besøger. Der er også et teater med plads til 500 personer på stedet. I 2021 modtog museet en pris i kategorien "museer