Fra Esertepe til Cumhuriyet-tårnet: Keçiörens bakker.

Start din rute i Muhammed Ali Esertepe Parken, mens morgensolen stadig er blid. Ifølge Ankara Storbykommune ligger parken mellem Etlik- og Esertepe-kvartererne og har fire forskellige indgange. Wikipedia angiver parkens areal til 18,3 hektar og højden til mellem 985 og 1055 meter. Denne højde gør den til et af Ankaras højeste punkter, og her åbner horisonten sig for første gang på hele ruten. Ifølge kommunens beskrivelse indeholder parken fire pladser og fire indgange, der er opkaldt efter det Osmanniske Rige, Seljuk-imperiet, Hunnerne og Republikken Tyrkiet. Notér, hvilken indgang du bruger, da det ikke er så nemt at finde den samme indgang igen ved udgangen, på grund af den store skråning. Parkens historie er også en historie om højde: Ifølge Wikipedia blev området i de tidlige år af republikken brugt af militæret som et udendørs skydeområde. Efterhånden som byen voksede, blev området omgivet af boligbyggeri, og militæret stoppede brugen af området i 1970 af sikkerhedsmæssige årsager. Området, der stod tomt i lang tid, blev overtaget af Ankara Storbykommune i 2013, og parken blev åbnet for offentligheden den 19. maj 2015. Kommunens pressemeddelelse beskriver, hvordan området strækker sig i en dalformet struktur mellem Esertepe og Etlik og vil blive anlagt efter Dikmen-dalens eksempel. Parkens navn blev ændret til det nuværende i juni 2016, efter bokseren Muhammed Alis død, ved en beslutning fra byrådet. For at komme nemt rundt på skråningen, kan du bruge de trapper og de tre elevatorer, som kommunen har anlagt; de er også beregnet til besøgende med handicap. Start med at gå til parkens højeste punkt og vend dig mod syd, mod byens centrum. Her kan du se Ankaras skålformede slette og de omkringliggende bakker som en helhed. Det er også det bedste sted at se det oplyste kort over Tyrkiet, der er arrangeret med forskellige plantegrupper, fra oven. Brug et bredt perspektiv til dine billeder, da parkens værdi ligger mere i horisontens bredde end i detaljerne. Om morgenen er byens silhuet mere tydelig, fordi solen er ved din side og ikke bag dig. Sæt dig et øjeblik i et roligt hjørne og følg horisonten fra venstre til højre; at lede efter de næste destinationer på ruten i dette landskab er det første trin. Den slanke, høje bygning, der stiger op i øst, er Atatürk Cumhuriyet Kulesi, som du snart vil besøge. Du vil ofte støde på lokale beboere, der går ture om morgenen, da parken ligger tæt på boligkomplekser; vær forsigtig med ikke at komme i vejen for dem. Når du forlader parken, så gør det via en af indgangene på Etlik-siden. Herfra er der cirka tre kilometer til Güçlükaya, som er

Når du ankommer til Güçlükaya, behøver du ikke at lede efter tårnet, da det er synligt fra de fleste gader i området. Keçiören Kommune angiver adressen på tårnet som Güçlükaya Mahallesi, Çağla Sokak; og M4-metroen har en station i dette område. Gå ikke direkte hen til tårnet, men find et sted et par hundrede meter væk, hvor du kan se hele tårnet. Ifølge Wikipedia er tårnet, der er bygget i beton, 197 meter højt. Ifølge en nyhedsartikel fra Anadolu Agency, der blev rapporteret af TRT Haber, blev tårnet designet af Ragıp Buluç, som også er arkitekten bag Atakule. Når du ser silhuetten af Ankara fra Esertepe om morgenen, er det en god måde at forstå byen på at vide, at begge tårne er designet af den samme arkitekt. Ifølge den samme artikel er toppen af tårnet prydet med en stjerne fra Seljuk-perioden; når du nærmer dig tårnet, skal du kigge op og lede efter denne form. Da bygningen er udstyret med belysning og et LED-skærmsystem, ser den meget anderledes ud om aftenen, så vær opmærksom på det på din vej tilbage. Byggeriet af tårnet strakte sig over mere end tyve år. Ifølge Wikipedia blev fundamentet støbt den 18. juli 2003, og det var oprindeligt planlagt, at byggeriet skulle være færdigt i april 2004. TRT Haber skriver, at byggeriet blev stoppet, fordi det overskred budgettet; herefter fulgte en langvarig juridisk proces. Wikipedia nævner, at der blev afholdt en ny licitationsrunde i 2020, og at åbningen fandt sted den 18. marts 2024. Ifølge artiklen indeholder tårnet blandt andet et kunstgalleri, et bibliotek, et fitnesscenter, et vielseslokale, en tagterrasse og et videnskabscenter. Af disse faciliteter er det biblioteket, der er lettest tilgængeligt for besøgende i dag. I Keçiören Kommunes aktivitetsrapport for 2025 står der, at Atatürk Cumhuriyet Kulesi 100. Yıl Halk Kütüphanesi (det offentlige bibliotek i Atatürk Cumhuriyet-tårnet) åbnede den 2. december 2024. Ifølge kommunens hjemmeside ligger biblioteket i kælderen af tårnet og har plads til 146 personer, fordelt på 130 voksne og 16 børn. Samlingen består af mere end 20.000 bøger, og det er muligt at blive medlem med et ID-kort. At sidde i dette rolige rum i et par minutter midt på en travl dag er en af de mest uventede pauser på ruten. Kommunens rapport nævner også, at vielsesceremonier finder sted i stueetagen af tårnet, så du kan opleve trængsel ved indgangen i weekenden. Hvis du ønsker at besøge tagterrassen og de øvre etager, skal du på forhånd undersøge de aktuelle besøgsregler og -betingelser hos Keçiören Kommune

Kom Estergon Tyrkiske Kulturcenter fra Fatih Caddesi i Güçlükaya; kommunen angiver adressen som Güçlükaya Mahallesi Fatih Caddesi. Efter tårnet er det interessant at se denne bygning, da man her går fra et tårn fra det 21. århundrede til en kopi af et fort fra det 20. århundrede. Ifølge Wikipedia åbnede centret den 29. maj 2005 og er bygget som en replika af Estergon-fortet i Ungarn. Det originale fort ligger cirka 60 kilometer nordvest for Budapest, ved bredden af Donau. Ifølge Wikipedia erobrede osmannerne fortet for første gang i 1543, måtte overgive det i 1595, erobrede det igen i 1605, og fortet blev endeligt frigivet fra osmannisk kontrol i 1683. Den berømte Estergon-sang stammer fra historien om forsvaret i 1595. Gå først rundt om bygningen og se på den ydre facade. Ifølge Wikipedia tog det seks år at bygge bygningen, og den ottekantede struktur er inspireret af Kızılkule-tårnet i Alanya-fortet. Inden i den femetagers bygning findes et museum, mødelokaler og værksteder; Wikipedia nævner også, at bygningen er designet sammen med Asya Bahçeleri (asiatiske haver). Gå direkte ind i første etage, til Keciören Kommune Etnografiske Museum. Ifølge kommunen åbnede museet i 2005 sammen med centret og udstiller artefakter fra Seljuk-perioden og den sene osmanniske periode, fra det 17. og 18. århundrede. De 1109 artefakter i museet er samlet fra steder som Ankara, Amasya, Tokat, Gaziantep, İzmir, Kahramanmaraş, Konya, Ödemiş, Tire og Aydın. En del af artefakterne er udstillet i ti store vitrinesektioner, der er indrettet som scener: blandt andet en bryllupsaften, et omskæringslokale, et tyrkisk bad, kaffekultur, et gæsteværelse, et køkken, en stue, et kobberværksted og et brudeskammer. Gå rundt i de forskellige scener og prøv at finde ud af, hvilken by de anvendte genstande stammer fra. Kommunen oplyser, at museet er designet i et ovalt og åbent område, og at der ikke er nogen udstillinger i haven; altså er alle genstande indendørs. Kommunen skriver, at der i 2011 blev tilføjet en sektion, der beskriver den cypriotiske kultur, og i 2012 blev der tilføjet en kazakhisk telt, der beskriver Tusau Kesu-ritualet i kazakhisk tradition. Kommunens hjemmeside oplyser, at museet er gratis og åbent hver dag, men tjek de aktuelle åbningstider, før du tager afsted. Efter at have forladt museet, gå over i parken, der ligger lige ved siden af bygningen. Ifølge Wikipedia er Güçlükaya byens centrum på grund af rådhuset, og Estergon er

På denne station stiger du ned ad bakken og kommer ned i haven ved foden. Ifølge Keçiören Kommune kører kabelbanen mellem Atatürk-haven i Subayevleri og Güçsüzler Yurdu i Tepebaşı. Ifølge Wikipedia består linjen af to stationer: Atatürk i syd og Cumhuriyet i nord. Kommunen oplyser, at linjen er 1653 meter lang, og det højeste punkt er 85 meter. Wikipedia angiver en højdeforskel mellem de to stationer på 65,5 meter, hvilket betyder, at denne nedstigning er en del af det, du har bestiget i løbet af dagen. Linjen blev åbnet i april 2008, og kabinerne blev leveret af en kabelbane-producent fra Izmir. De 16 kabiner, der hver kan rumme otte personer, kan transportere 384 passagerer i timen, og turen varer cirka tyve minutter. Men ifølge Wikipedia blev linjen midlertidigt lukket den 22. april 2024. Derfor bør du kontakte Keçiören Kommune for at finde ud af, om linjen er i drift, før du tager til den øverste station. Hvis linjen er åben, skal du stige på ved Cumhuriyet-stationen og forsøge at sidde på den side, der vender mod syd under nedstigningen. Mens kabinen langsomt stiger ned, passerer Fatih Caddesi, metrostrækningen og Kalabas grønne områder under dig. Hvis linjen er lukket, skal du tage metroen M4 fra kommunens station og stige af efter én station ved Meteoroloji-stationen. Wikipedia oplyser, at denne station er forbundet med kabelbanens Atatürk-station og betjener Atatürk-haven. Haven er den store park, som kommunen kalder Atatürk Botanisk Have. Ifølge kommunen blev haven anlagt i 1996 og dækker et område på 42.600 kvadratmeter. Den ligger ved Keçiörens sydlige indgang. Kommunen skriver, at haven er åben året rundt og er et populært sted for folk, der dyrker motion om morgenen. I parken er der en løbesti på 800 meter, og det er den nemmeste måde at se hele haven på. Ifølge kommunens liste findes der omkring 8.500 planter af 69 forskellige arter i haven. Mens du går, skal du holde øje med de mindre almindelige træer på listen: blandt dem er ginkgo, Himalaya-cypres, Toros-fyr, blågran og magnolia. Om foråret tilfører azaleaer og syrener farve til haven, og om efteråret er det ahorntræernes tur. I haven er der også et vandfald og et kunstvandfald i form af en brønd; sæt dig et øjeblik, hvor du kan høre vandets lyd. I denne have ligger også monumentet over den kasakhstanske digter Mağcan Cumabay, og du vil for anden gang på ruten opleve kasakhstansk kultur, efter teltet i Esztergom. Hold en kort pause ved en af kameliaerne, da du skal stå op i næsten en time ved den sidste station. Herfra kan du gå et par minutter i retning af Kalaba til Meteoroloji Genel Müdürlüğü (Det Meteorologiske Institut).

Kilde:

Ruten slutter ved museet, der er dedikeret til den institution, der hele dagen har målt himlen. Meteorologiske Institutts museum ligger i Kalaba, på Kütükçü Alibey Caddesi. Museet kan kun besøges på hverdage i åbningstiden, og det kræver forudgående aftale og en guide. Aftalen kan træffes ved at ringe til institutionens hjemmeside. Ifølge institutionens beskrivelse blev museet oprettet for at vise udviklingen inden for meteorologi i Tyrkiet fra dets grundlæggelse til i dag. Wikipedia skriver, at museet er en del af Meteorologiske Institut og at det er under tilsyn af Afdelingen for Anadolske Civilisationer. Samme kilde beskriver det som et af de få meteorologiske museer i verden og det eneste i Tyrkiet. Museet består af to afsnit: det ene udstiller historiske dokumenter og billeder, mens det andet viser meteorologiske instrumenter og udstyr. Ifølge institutionens hjemmeside var der i marts 2003 registreret 140 instrumenter, apparater, bøger, notebøger og dokumenter i inventaret. Wikipedia skriver, at der i det andet afsnit findes over hundrede teknologiske instrumenter og apparater. Når du besøger museet med en guide, bør du først følge kronologien i dokumentafsnittet og derefter gå videre til instrumenterne. Om morgenen oplevede du vinden i Esertepe, horisonten fra tårnet og skyggen i haven; her kan du se, hvordan disse fænomener omsættes til tal. Forbered dine spørgsmål, og spørg guiden, hvilke instrumenter der bruges til hvilke målinger. Bygningen i sig selv har også en historie, men kilderne er ikke helt enige. Wikipedia skriver, at museet ligger i en bygning, der blev bygget til Landbrugsskolen i 1908, og at Anadolu Agency startede sin første aktivitet her. Bygningen blev også brugt som hovedkvarter af Atatürk og hans venner i seks måneder. Ifølge samme kilde findes der et Atatürk-rum i museet, der indeholder Atatürks skrivebord, en kulovn og et tæppe. Keçiören Kommunes aktivitetsrapport for 2025 nævner, at den historiske Çoban Mektebi-bygning, der ligger ved siden af Meteorologi-metrostationen, er blevet restaureret og åbnede som Atatürk Ankara Nationalkampmuseum den 27. marts 2024. Keçiörens Wikipedia-side nævner også, at bygningen, der blev brugt som hovedkvarter af Atatürk under forberedelserne til Befrielseskrigen, i dag huser Meteorologiske Institut. Det er bedst at spørge museet, hvilke bygninger de to beskrivelser refererer til, når du bestiller din aftale. Hvis du har tid, kan du også besøge kommunens museum; rapporten nævner, at det toetagers museum fortæller om Ankara under Nationalkampens år, og at et balkonrum, hvor Halide Edip og Adnan Adıvar boede, er blevet genskabt. Husk, at du befinder dig på institutionens område; spørg guiden om tilladelse, før du tager billeder. Når du forlader museet, og det er tæt på solned