Fra damplokomotiv til højhastighedstog: Jernbanen i Ankara.

Start din ved den gamle del af stationen, nemlig Direktionsbygningen fra 1892, som i dag huser Atatürk-boligen og Jernbanemuseet. Denne toetagers bygning, opført af Anadolu Jernbaneselskab til administration, blev efter Mustafas Kemal Ankomst til Ankara den 27. december 1919 brugt som hovedkvarter og bolig; værelserne på øverste etage var stedet, hvor beslutninger som Ankara-aftalen blev forberedt. Bygningen blev åbnet som museum den 24. december 1964 og er et af de første museer i Tyrkiet, der er underlagt Kulturministeriet. I stueetagen finder man jernbanemuseet, der er opdelt i fem afsnit: her udstilles dokumenter fra 1856 og frem, prøver af skinner, lokomotivskilte, telegrafmaskiner, sølvtøj fra sove- og spisevogne, en miniaturevogn belagt med guld, der blev givet til Sultan Abdulaziz, og et stort maleri af İbrahim Çallı fra 1920, der skildrer kvinder, der trækker vogne under nationalkampen. På øverste etage er der en receptionssal, arbejds- og soveværelser, samt et værelse indrettet som det, der tilhørte Fikriye Hanım, med møbler fra den pågældende tid. Udenfor står en hvidmalet specialvogn, der blev brugt under Atatürk's rejser i landet i perioden 1935-1938.

Fortsæt derefter til bygningen fra 1937. Denne Art Deco-station, designet af Şekip Akalın, blev grundlagt den 4. marts 1935 og åbnede den 30. oktober 1937; den er en samlet kompleks bestående af et tårn, en restaurant, boliger og administrative bygninger. Læg mærke til højden og symmetrien i hovedhallen, samt stenarbejdet på facaden mod pladsen. På perronerne kan man stadig se langdistance tog som Østtoget, Van Søtoget og İzmir Blåtog; Başkentray-stationen ligger også her. For at få information om museets åbningstider, se TCDD's museums hjemmeside; det er mere roligt at besøge museet tidligt om morgenen.

Kilde: Wikipedia (Ankara Station; Atatürk-boligen og Jernbanemuseet); Kulturportalen.

Når du drejer fra Gar Meydanı (togstationen) ind på Hipodrom Caddesi, vil du se en lang bygning med en facade af sten. Dette er hovedkontoret for det statslige jernbaneselskab. Bygningen, designet af den højtuddannede arkitekt Bedri Uçar fra Ministeriet for Byggeri og Bolig, blev påbegyndt i 1939, og den centrale del blev færdiggjort i 1941. Bygningen, med sin betongrund og facade af sten, indeholder forenklede klassiske elementer og er et af de første eksempler på den nationale arkitekturbevægelse. Når man sammenligner den med togstationen, der blev bygget i samme periode og som er i Art Deco-stil, kan man se, hvordan de to perioder adskiller sig. Planen var oprindeligt designet med en rektangulær gårdhave i midten og to fløje på hver side, men på grund af pladsmangel og ønsket om et konferencesal blev alle sektioner bygget med fire etager. De to første fløje blev færdiggjort i 1958, den tredje i 1974, den fjerde i 1979, og konferencesalen i 1986.

Dette er en offentlig bygning, hvor man ikke kan komme ind; placeringen er kun for at se den udefra. Følg facaden langs fortovet, og observer gentagelsen i vinduesarrangementet, fugerne i stenbeklædningen og fremhævelsen af indgangen. I modsætning til de afrundede former i togstationen er alt her vinkelret og formelt. På den anden side af vejen står THK Paraşüt Kulesi, som blev åbnet i 1937. Sammen udgør de tre bygninger tre forskellige arkitektoniske stilarter fra samme årti, samlet på én plads. Denne bygning er hovedkontoret for det statslige jernbane- og havneadministration, som siden 1953 har været kendt som TCDD. Det var herfra, at den jernbanesatsning, der næsten fordoblede linjelængden i de første tyve år af republikken, blev styret. For at få det bedste lys til et billede, skal du tage det om formiddagen, når solen rammer facaden. Derfra kan du gå et par minutter ad Celal Bayar Bulvarı for at nå YHT-togstationen.

Kilde: Wikipedia (TCDD Genel Müdürlük Binası; Ankara Paraşüt Kulesi).

Den store glas- og stålbygning, der ligger lige ved siden af den historiske togstation, er et symbol på Ankaras højhastighedsæra. Ankara Højhastighedstogstation, der blev bygget efter en "build-operate-transfer"-model i perioden 2014-2016, åbnede den 29. oktober 2016. Den har et samlet areal på 194.460 kvadratmeter, otte etager, seks spor og tre perroner, og er designet til at håndtere op til 50.000 passagerer om dagen. Under byggeriet blev det udendørs lokomotivmuseum, der lå ved siden af stationen, fjernet, hvilket betyder, at der under perronerne tidligere lå et museum for den forrige æra af jernbanetransport.

Historien om højhastighedstog i Ankara begyndte med den første linje, Ankara-Eskişehir, som blev åbnet den 13. marts 2009. De spanske fremstillede HT65000-sæt kørte med en hastighed på 250 kilometer i timen. Ruten til Konya blev indviet i august 2011, og den blev forlænget til Pendik den 25. juli 2014 og til Halkalı den 12. marts 2019. Ruten til Sivas blev åbnet den 26. april 2023. I dag tager turen mellem Ankara og Istanbul cirka fem timer, og HT80000-sættene, der kan nå en hastighed på 300 kilometer i timen, er også en del af flåden.

Tag op til passagerområdet og udforsk billetskrankerne, venterummet og butiksarealet. På afgangstavlen kan du se afgange til Istanbul, Konya, Karaman og Sivas. Da adgangen til perronerne er kontrolleret, kan de, der ønsker at se togene på tæt hold, observere dem fra det øverste niveau gennem de store vinduer, der vender ud mod stationen. Der er en gangbro, der forbinder den gamle og den nye station, så passagerer, der ankommer med Başkentray, kan hurtigt skifte til højhastighedstoget. For køreplaner og billetter, besøg TCDD Taşımacılık's hjemmeside. Fra her kan du gå til CerModern på ti minutter ved at følge Celal Bayar Bulvarı og dreje ind på Altınsoy Caddesi.

Kilde: Wikipedia (Ankara Yüksek Hızlı Tren Garı; Ankara-İstanbul yüksek hızlı demiryolu); Wikipedia (High-speed rail in Turkey).

Umiddelbart efter nationaliseringen af jernbanen, i perioden 1926-1927, blev der bygget værksteder bag stationen til vedligeholdelse af lokomotiver og vogne. Det statslige jernbanevæsen brugte disse bygninger med mellemrum til reparationer indtil 1995, hvorefter de blev forladt. Semra og Özcan Uyğurs projekt bevarede den eksisterende værkstedsbygning i stedet for at nedrive den, og omgav den med en transparent, buet mur. Den nye mur er forbundet til de gamle bygninger som en kappe og definerer en multifunktionel gårdhave i midten. Restaurationen, der startede i 2008, blev afsluttet i april 2010, og området blev åbnet som kunstcenter under navnet CerModern.

Her udstilles jernbanens historie. I udstillingslokalerne kan man se de originale murstensvægge, det høje stålkonstruerede tag og de store døråbninger; kunstværkerne er integreret i dette rum. Gårdhaven er indrettet til udendørs arrangementer og siddepladser; man kan tage en frokostpause her og benytte sig af caféen i centret. Da programmet løbende ændrer sig, bør man tjekke den aktuelle udstilling og adgangsforhold på cermodern.org; nogle udstillinger er betalte, mens gårdhaven og indgangshallen er gratis.

Adressen er Altınsoy Caddesi No:3, Sıhhiye; når man kommer fra stationen, fører en sidegade direkte til indgangen. På den store plads foran bygningen kan man se et sidste blik mod jernbanen og de bygninger, der ligger langs linjen: administrationsbygningen fra 1892, stationen fra 1937, hovedkontoret fra 1941, højhastighedstogstationen fra 2016 og værkstedet fra 1926, alle placeret langs en kilometerlang strækning. Herfra kan man tage M2-metroen til Kızılay, eller Ankaray, eller gå gennem Sıhhiye.

Kilde: Wikipedia (CerModern); Arkiv (Cer Modern-projektet).

For at se dampmaskinerne i Ankara, skal du besøge ODTÜ i dag. Det udendørs dampmaskinemuseum, som TCDD åbnede i 1991 ved siden af togstationen, langs Celal Bayar Boulevard, blev fjernet i slutningen af 2013 på grund af konstruktionen af YHT-togstationen og Başkentray. Omkring ti dampmaskiner (fremstillet af tyske, amerikanske, svenske og britiske producenter som Henschel, Baldwin, NOHAB og Vulcan Foundry fra 1912 til 1948) samt en træpassagervogn fra 1909 blev flyttet til TCDD-anlæggene i Behiçbey. En del af disse er nu en del af udendørsudstillingen på ODTÜ Science and Technology Museum. Da området i Behiçbey kræver tilladelse for besøg, er denne have en offentligt tilgængelig station for dampmaskinerne.

Museet blev grundlagt i 2003, og byggeriet blev færdiggjort mellem 2001 og 2005. Det består af fire afsnit: en videnskabshistorieudstilling i det store silo, et hangar dedikeret til transporthistorie, et interaktivt videnskabscenter kaldet UFO med over halvtreds eksperimenter, og en udendørsudstilling. Udover dampmaskinerne står der også et C-47 og et F-104 fly i det fri; en samling af klassiske biler og et observatorium er placeret i separate afsnit. Gå tæt på dampmaskinerne og undersøg hjulenes diameter, damppanens størrelse og producentpladerne. For familier med børn er eksperimenterne i UFO et godt afbræk.

Tag metroen M2 til ODTÜ-stationen og gå ind på campus via Metro A2-indgangen. Gæster kan komme ind via A1, A4, A7 og Metro A2, men registrering er påkrævet, så husk at medbringe ID. Museet er åbent i hverdagene. For at se åbningstider i weekenden og eventuelle priser, besøg tbm.metu.edu.tr. Planlæg dit besøg på en hverdag for at undgå at gå glip af dette.

Kilde: Wikipedia (ODTÜ Science and Technology Museum; TCDD Open Air Steam Locomotive Museum); ODTÜ TBM; ODTÜ Internal Services.

Ruten slutter ved et sted, der repræsenterer de første spor af republikkens jernbanepolitik i Ankara. Staten etablerede administrationen for Anatolien-Bagdad jernbanen den 24. maj 1924 og begyndte at anlægge sin egen linje: Ankara-Yahşihan blev åbnet den 17. april 1925, Yerköy den 20. november 1925, og Kayseri den 29. maj 1927 i en ceremoni, hvor premierminister İsmet İnönü deltog; linjen nåede Sivas den 30. august 1930 og Kars den 20. oktober 1939. Kayaş station, der ligger ved byens østlige udkant, er en af de første stationer på denne linje fra 1920'erne, og bygningens arkitektur afspejler den tyrkiske neoklassiske stil fra perioden med national arkitektur; hvis man ser på vinduesarrangementet og detaljerne under tagkanten, kan man se ligheder med bygninger i Ankara fra samme periode.

Stationen er i dag den østlige ende af Başkentray. Forstadslinjen Sincan-Kayaş, som har været i drift siden 1972, blev lukket den 11. juli 2016 for at blive opgraderet til metroniveau, og den blev genåbnet den 12. april 2018 som en 37,5 kilometer lang linje med 24 stationer; Kayaş har tre perroner og syv spor, hvoraf to er for forstads tog. Østtoget (Doğu Ekspresi), Van Sø-toget (Van Gölü Ekspresi) og det højhastighedstog, der kører mellem Ankara og Sivas, standser også her; det er muligt at se et langdistance tog passere langs perronen om aftenen.

Man kan komme hertil fra ODTÜ ved at tage M2-linjen til Kızılay, fra Kurtuluş ved at tage Ankaray og derefter skifte til Başkentray, eller direkte fra Gar; hele turen fra Sincan til Kayaş tager 49 minutter. På tilbagevejen kan man tage det samme tog tilbage til Gar, hvilket fuldender ruten, hvor den startede. Man kan frit bevæge sig rundt på perronen og pladsen, men man kan ikke gå ind i selve stationsbygningen; EGO-linjerne, der passerer forbi, kører i retning af Mamak og Kızılay.

Kilde: Wikipedia (Kayaş railway station; Ankara–Kars railway); Vikipedi (Başkentray; Türkiye Cumhuriyeti Devlet Demiryolları).