Fra Bolaman til Perşembe-plateuet, fra kysten til søerne og til Menderes.

Start i Güne Bolaman, lige ved kystvejen. Træstrukturen i bygningen er bedst synlig i dette tidlige morgenlys, da solens stråler rammer den fra siden. Parkér bilen et passende sted langs vejen og betragt først hele silhuetten af bygningen på afstand, fra den modsatte side af bugten. Dette overblik er vigtigt, da bygningens særlige karakter ligger i samspillet mellem to forskellige epoker. Du vil se de massive, huggede stenmure, der udgør den indre borg, og ovenpå disse, den træbeklædte bygning. Ifølge kilder blev borgen opført på en lille halvø, der stikker ud i havet, og fungerede som både observationspost og vagtpost. Den tyrkiske Wikipedia nævner også, at halvøen tidligere var en ø; husk dette, når du betragter kystlinjen. Ifølge en udtalelse fra den lokale kultur- og turistdirektør til Anadolu Ajansı, er bygningens bærende konstruktion direkte forankret i borgens stenmure, hvilket betyder, at trækonstruktionen er placeret oven på selve borgen. Når du nærmer dig, skal du være opmærksom på dette sammensmeltningspunkt; linjen, hvor stenen slutter og træet begynder, er bygningens mest interessante detalje. Derefter skal du se på de to karnapper i enderne, da denne dobbelte karnapdesign er et kendetegn for den lokale arkitektur. Ifølge Küre-encyclopædien er murene opført ved hjælp af en kombination af huggede sten og rå sten. Den tyrkiske Wikipedia angiver, at de dele af borgens mure, der er bevaret til i dag, er op til seks meter høje på den side, der vender mod land. Bygningens opførelsesår varierer i forskellige kilder: ministeriets hjemmeside angiver det 18. århundrede, mens den tyrkiske Wikipedia nævner begyndelsen af det 19. århundrede. Den samme artikel fortæller, at bygningen blev bygget af guvernør Hazinedarzade Süleyman Paşa som et gæstehus og senere blev omdannet til familiens sommerresidens. Den samme kilde nævner også, at den britiske geolog William John Hamilton omtalte huset i 1836. Bygningen er også kendt under navnet Kademoğlu Konağı; vær ikke overrasket, hvis du ser begge navne på skiltene. Kultur- og turistministeriet har tidligere restaureret bygningen i overensstemmelse med dens oprindelige udseende. Ifølge Anadolu Ajansı er huset nu under renovering med henblik på at blive omdannet til et bymuseum, der vil fortælle om det lokale liv. Derfor bør du undersøge, om det er muligt at komme ind i bygningen, inden du tager afsted, enten hos den lokale kultur- og turistdirektion eller hos de relevante myndigheder i Fatsa. Selv hvis du ikke kan komme ind, er det muligt at observere bygningen fra forskellige vinkler langs kysten og fra vejen, der løber over området. For at tage et godt billede skal du finde en vinkel, der viser bygningen sammen med havet og de omkringliggende klippefremspring, gerne fra en lidt længere afstand. Det er også en

Efter at have forladt vejen til Fatsa og drejet af mod Aybastı, begynder vejen at stige gennem valnødshave, og søen vil snart dukke op for dig. Ifølge provinsdirektoratet ligger søen 10 kilometer henne ad denne vej, mens Wikipedia angiver 8 kilometer. Det er blot at følge skiltene. Efter at Ordu Storbykommune har renoveret området, er der nu en parkeringsplads, vandrestier og en udsigtsplatform. Efter at have parkeret, gå først op til udsigtsplatformen og få et overblik over søen. Herfra kan du nemt se den lille ø i midten af søen; ifølge Wikipedia er denne ø forbundet med ruinerne af en gammel struktur. Derefter kan du gå ned ad vandrestien og gå langsomt rundt om søen. Mens du går, kan du tænke over, hvordan søen er opstået, for det er historien bag dette sted. Ifølge provinsdirektoratet er søen opstået som følge af et jordskred, der påvirkede et stort område mellem Bolaman-floden og Yassitas-området. Hullerne, der opstod, da jorden gled, blev fyldt med regnvand, og nogle af disse blev enten tørret ud over tid eller drænet for at skabe landbrugsjord. Wikipedia beskriver søen som bestående af to separate bassiner: et stort og dybt hovedbassin og et lavt område i vest, forbundet med en smal passage. Når du når den vestlige side af vandrestien, vil du bemærke dette lavvandede område og de sumpområder, der omgiver kysten. Ifølge provinsdirektoratet dækker søen et område på 60 dekar, og dybden varierer mellem 10 og 15 meter. Den samme side nævner, at jordskreddet fandt sted på overfladen af de øvre Kretaceous-skifer i området. Der er ingen bæk, der løber ud i søen, men en lille kanal leder overskydende vand til Bolaman-floden. Kilder nævner, at der findes flere fiskearter og krebs i søen, og du kan måske se folk fiske ved kysten om morgenen. Søen er beskyttet som et naturområde af første og tredje grad, så hold dig til vandrestien og undgå at gå ind i sumpområderne. Det er en god idé at sidde stille et par minutter på udsigtsplatformen og lytte til fuglene og lyden fra sumpområdet. Provinsdirektoratets hjemmeside nævner, at der er mulighed for at leje kano, så hvis du vil på vandet, skal du undersøge de aktuelle forhold på stedet. En nyhedsartikel fra Habertürk rapporterer, at søen er blevet et populært turistmål efter renoveringen i 2024. Derfor kan vandrestien være overfyldt i weekenden, så hvis du ønsker ro og fred, er det bedst at besøge stedet i løbet af ugen. For at tage et godt billede af søen, skal du vælge en lav vinkel, der viser både søen, sumpområdet og træerne i baggrunden. Når du er færdig med din tur, kan du vende tilbage til bilen og fortsætte ad ve

Efter Gaga-søen drejer vejen ind i landet, og hasselnødplantagerne bliver gradvist erstattet af skov. Ulugöl-søen ligger sydvest for byen Gölköy, og der er skilte fra byen, der viser vejen til søen. Afstanden fra byen varierer i forskellige kilder, men ligger typisk mellem ni og sytten kilometer. Kør forsigtigt på bjergvejen. Ved indgangen til naturparken skal du parkere bilen og gå til udsigtsplatformen ved søen. Herfra kan du få et overblik over området: ifølge provinsstyrelsen er der tre lavinesøer i naturparken, hvoraf den ene er stor, og de to andre er små søer omgivet af siv. Ulugöl er den største af disse, og ifølge Wikipedia er den den største sø i Ordu. Gå ind på stien, der omgiver søen, og nyd turen uden at skynde dig. Læg mærke til træerne undervejs; ifølge Wikipedia består skoven, der omgiver området, af birk, røn, løn og ahorn. Du kan se de flydende planter og vandliljer i vandet nær kysten; Wikipedia nævner også, at de hvide vandliljer er blevet bragt til søen udefra. Sivkysterne ved de små søer er et godt sted at lytte til fuglelyde; stop et par minutter og nyd det. Da området ligger i omkring 1200 meters højde, er det køligt selv om sommeren, så en let jakke kan være nyttig. Naturparken blev etableret i 2009 og dækker et område på 26,5 hektar. Der er picnicborde, en vandhane, en udsigtsplatform og stier i parken; du kan spise frokost i skyggen af træerne. Ifølge Wikipedia er søen forsynet med både underjordisk og overfladevand og har enestående vandkvalitet. Den samme kilde nævner også, at der er hytter i parken, der er velegnede til familier. Husk at tage alt med dig, du har med, da søen er kendt for sit rene vand og er et beskyttet område. Den mest berømte tid på året for skoven omkring søen er efteråret; provinsstyrelsen fremhæver især farvespillet, der opstår, når bladene skifter farve. Ifølge CNN Türk besøger tusindvis af mennesker området hver dag i denne periode, så det er en god idé at komme tidligt om morgenen i oktober for at få en rolig gåtur. For fotografer er de bedste billeder dem, der tages i de rolige timer, hvor det stille vand afspejler skoven. I juli kan de lokale myndigheders Ulugöl-festivaler gøre området meget travlt; hvis du ønsker ro og fred, skal du finde ud af, hvornår festivalerne afholdes. Der er store forskelle i de forskellige kilder, når det kommer til søens dybde, så vi undlader at angive et tal her. Når du er færdig med turen, skal du vende tilbage til bilen; det sidste stop, Perşembe Yaylası, ligger omkring tyve kilometer vestpå i fugleflugt, men bjergvejene er snoede. Tjek ruten og vejforholdene på et opdateret kort, og fortsæt i

Ruten slutter ved Perşembe-plateauet, som ligger 17 kilometer fra Aybastı bymidte, og som er det højeste punkt med en højde på omkring 1500 meter. Kulturportalen skriver, at det meste af vejen til plateauet er asfalteret, mens resten er grusvej, så sænk farten i det sidste stykke. Ifølge NTV er der en naturlig sø og et vandfald ved indgangen til plateauet; du kan tage en kort pause for at se dem. Når du ankommer til plateauet, parkerer du bilen og går først hen til "menderes"-området for at se, hvorfor dette sted er så berømt. "Menderes" er tætte slyngninger, som floderne skaber, når de løber hen over en flad eng. Küre-encyclopædien beskriver, at denne formation er blevet formet over tusindvis af år af erosion og vandstrømme. Provinsdirektoratet beskriver også "menderes" som en unik formation i dette område og skriver, at der arbejdes på at få det registreret som verdensarv. Du får det bedste overblik over slyngningerne fra en lidt højere position; en kort vandretur op ad en af skråningerne, der omgiver engen, giver dig dette udsyn. Hvis du går ned på engen, skal du være forsigtig med ikke at træde på flodernes bredder og forstyrre de græssende dyr. Ifølge Anadolu Ajansı og NTV tiltrækker flokke af får, der græsser omkring "menderes" om sommeren, mange besøgende. Disse flokke minder om, at plateauet er et levende arbejdsområde, så gå roligt forbi hyrderne og hundene. Plateauet blev i 1991 erklæret for et turistcenter ved en beslutning fra ministerrådet og bliver i løbet af sommeren et livligt sted. Anadolu Ajansı skriver, at der på plateauets marked sælges lokale produkter, så hvis du vil købe noget lokalt med hjem, kan du besøge markedet. Plateauet er meget køligere end kysten, og der er ofte tåge; Anadolu Ajansis nyhedsartikel nævner, at nogle besøgende endda bærer jakker midt om sommeren. Hvis der kommer tåge, skal du holde dig til de kendte stier for ikke at fare vild midt på engen. Hvert år afholdes der festivaler på plateauet i juli; provinsdirektoratet nævner wrestling-konkurrencer, hestevæddeløb, folkedansoptræden og koncerter. I festivaldagene er der meget trængsel på plateauet, og vejene og parkeringspladserne fyldes hurtigt, så hvis du ønsker en rolig aften, skal du finde ud af festivaldatoerne på forhånd. Provinsdirektoratet nævner også, at plateauet er velegnet til picnic, naturoplevelser og paragliding. Küre-encyclopædien skriver, at der drives landbrug og husdyrhold på plateauet, og at det har et stort potentiale for økoturisme. NTV oplyser, at der findes pensionater og lejligheder på plateauet, så hvis du vil overnatte, skal du booke i forvejen. Den bedste måde at afslutte denne tur