Fra bjergpassene til Şebinkarahisar.
Log ind for at synes godt om og bedømme
Giresuns sydlige del er som et helt andet landskab sammenlignet med kysten: Skovene ophører, og der begynder i stedet græsland og stepper. Denne rute viser denne overgang trin for trin og ender ved en af Anatoliens mest beliggende borge. Vejen er lang, og selve turen udgør allerede halvdelen af oplevelsen; den bør fordeles over to dage. Fire stop.
Varighed: To dage. Bedste tidspunkt: Juni-oktober; om vinteren kan passagerne være lukkede. Transport: 170 kilometer fra centrum til syd; bil er et must, da vejen går gennem bjergpassager.
Rutestop
Doğankent.
I Harshit-dalen ligger en by, klemt inde mellem stejle skråninger. Dalens trange forhold gør landskabet betagende; floden, broerne og husene, der klynger sig til skråningerne, følger vejen.
Alucra.
Over 1500 meter over havets overflade er klimaet og vegetationen fuldstændig forskellige fra kysten. Her forstår man, at man forlader skoven og bevæger sig op i bjergene og ud på stepperne.
Şebinkarahisar-borgen.
Slottet er bygget oven på en stejl klippeformation. Selve klippen udgør halvdelen af forsvaret; der er cisterne indeni, og der er stejle, uforsvarlige områder uden gelændere.
Çamoluk.
Den sydlige del af provinsen vender ud mod Kelkit-dalen. Dette er grænsen for klimaet i Sortehavsregionen, og de, der ser kysten af Giresun herfra, har ofte svært ved at tro, at de befinder sig i samme provins.
